Gode resultater med ultralydsskanning for blodpropper i lungerne

Mistanke om blodprop i lungerne kan bekræftes med en CT-skanning, men læger mangler stadig gode værktøjer til at afgøre, hvem der skal skannes, og hvem der kan undgå at blive udsat for den radioaktive stråling. Faktisk er det sådan, at kun 20 pct. af de patienter, som mistænkes for at have en blodprop i lungerne, rent faktisk har det.

ERS 2022:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets ERS her.

Nu viser et nyt dansk forskningsresultat, at man måske kan spare rigtig mange patienter for at komme i CT-skanneren ved at undersøge dem med ultralyd først.

Derved kan læger sortere de patienter fra, der i hvert fald ikke har blodprop i lungerne, så en større del af de patienter, der henvises til CT-skanning, faktisk har en blodprop. Det kan være en gevinst for både patienter og sundhedsvæsenet.

»Vores studie er en forsmag på at finde ud af, hvordan vi kan spare nogle CT-skanninger i sundhedsvæsnet. Vi kan vise, at vi med ultralyd kan fange rigtig mange af dem, som ikke har blodprop i lungerne, og som derfor bliver unødvendigt undersøgt med CT, samtidig med at vi med ultralyd heller ikke kommer til at sortere nogen patienter fra, som viser sig rent faktisk at have blodprop i lungerne,« forklarer en af forskerne bag studiet, ph.d. og læge Casper Falster fra Forskningsenheden for Lungemedicin ved Odense Universitetshospital.

Casper Falster har for nyligt offentliggjort sin forskning som en mundtlig præsentation på den årlige lungekongres i regi af European Respiratory Society (ERS).

Praksis sender mange patienter til CT

Grunden til, at så mange mennesker bliver CT-skannet uden at have blodprop i lungerne, er den måde, hvorpå læger i dag udreder patienter.

Vi er ret begejstrede for vores resultater, fordi de antyder, at ultralyd er rigtig godt til at identificere, om patienter har en blodprop i lungerne eller ej

Casper Falster, læge og ph.d., Odense Universitetshospital

Patienter bliver først og fremmest givet en Wells-score (sammensat af blandt andet blodigt opspyt og tidligere blodprop) for at inddele dem i lav, mellem eller høj risiko for blodprop i lungerne. Har patienterne ydermere tegn på størknet blod i blodårerne ved en undersøgelse med D-dimer, hvilket er en standardundersøgelse på mange akutmodtagelser, sender man patienterne direkte til CT-skanning for at undersøge dem for blodprop i lungerne. Det gør man også, uden at lægerne nødvendigvis mistænker det til at starte med.

Problemet med D-dimer er dog, at rigtig mange mennesker har forhøjede værdier uden at have en blodprop.

»Det er defensiv medicin, når det er værst, og derfor var det vores tanke, om vi med ultralyd kan hjælpe med at forbedre risikostratificeringen af patienter ved at sortere nogle af de patienter fra, som i hvert fald ikke har blodprop i lungerne,« forklarer Casper Falster.

Identificerede så godt som alle med blodprop

I sit studie har Casper Falster undersøgt 75 patienter på Odense Universitetshospitals akutmodtagelse med lungeultralyd, hjerteultralyd og ultralyd af benene for at se, om han kunne afgøre, om patienterne havde blodprop i lungerne eller ej.

Patienterne var alle på vej til CT-skanning på grund af deres Wells-score og resultatet af D-dimer-undersøgelsen, men Casper Falster kendte på undersøgelsestidspunktet intet til deres endelige diagnose.

Resultatet af undersøgelsen viste, at han med ultralyd meget præcist kunne identificere patienter med blodprop i lungerne og sortere dem fra, som ikke havde det:

• I 10 tilfælde viste ultralydsfund, at der var blodprop i lungerne, og det viste sig at være korrekt i alle tilfælde.

• Casper Falsters protokol pegede på, at 43 patienter ikke havde en blodprop i lungerne, og her viste det sig, at én person havde det. Denne person havde dog også fået en høj Wells-score og ville under alle omstændigheder blive CT-skannet.

• 34 patienter havde lav Wells-score og viste sig ikke at have en lungeemboli. I alle tilfældene ramte ultralydsundersøgelserne rigtigt.

• Blandt 48 patienter med få eller ingen tegn på lungeemboli, viste seks sig at have det alligevel. Ultralydsskanningerne identificerede dem alle sammen.

»Vi er ret begejstrede for vores resultater, fordi de antyder, at ultralyd er rigtig godt til at identificere, om patienter har en blodprop i lungerne eller ej. Vi foreslår ikke, at man skal erstatte CT-skanninger med ultralyd, men når det drejer sig om for eksempel patienter med lav Wells-score og lav mistanke om blodprop i lungerne, kan man måske bruge ultralyd til at finde ud af, om det overhovedet giver mening at sende patienterne videre til CT-skanning. Det vil kunne spare rigtig mange CT-skanninger om året,« siger Casper Falster.

Forskeren fortæller, at undersøgelsen ikke er stor nok til at konkludere, om ultralyd kan benyttes på den foreslåede måde, men at studiet er en forsmag på, hvordan tingene kan gøres.

»Vi vil nu lave en større undersøgelse for at finde ud af, om vi kan spare noget på det, og om der er nogen åbenlys risiko for patienterne. Kan vi genskabe de flotte resultater, er der efterfølgende basis for en stor europæisk undersøgelse, som forhåbentlig kan være internationalt praksisændrende på området,« siger Casper Falster.