Danske receptdata kan inddele KOL-patienter efter sværhedsgraden af underliggende sygdom

KOL er en hyppig årsag til sygelighed og død blandt patienter behandlet i det danske sundhedsvæsen. For at kunne iværksætte tidlig indsats mod de mest syge patienter med KOL, er det vigtigt at finde redskaber til at klassificere sværhedsgraden af KOL.

I Danmark er vi privilegerede med de landsdækkende danske registre, der giver mulighed for at lave store epidemiologiske studier for at undersøge sammenhængen mellem KOL, sygelighed og død – herunder betydningen af sværhedsgraden af KOL.

ERS 2023:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets ERS her.

Problemet er dog, at vi i Danmark har rigtig meget data på patienter med KOL, men at netop sværhedsgraden af sygdommen, som med tiden ændrer sig, ikke altid er tidstro i for eksempel KOL-registeret (DrKOL) eller i Landspatientregisteret.

Nu viser et nyt dansk studie, at det er muligt at etablere en sammenhæng mellem behandlingsintensiteten baseret på receptdata samt behovet for hjemmeilt fra Landspatientregistret og sværhedsgraden af den underliggende sygdom.

På den måde kan behandling af patienter med KOL bruges som en markør for sværhedsgraden af deres sygdom i fremtidige epidemiologiske studier.

»KOL er er stor sygdom, som årligt fører til mange indlæggelser og belaster sundhedsvæsnet og sundhedsøkonomien meget. Fremadrettet vil vi derfor gerne blive bedre til at identificere særligt sårbare patienter med KOL for at lave en målrettet indsats mod denne særligt syge gruppe af patienter i det danske sundhedsvæsen. Det kræver, at vi kan inddele patienterne efter sværhedsgrad af deres sygdom. Vi viser, at behandlingsintensitet kan anvendes som markør for underliggende sværhedsgrad af KOL-sygdom,« fortæller en af forskerne bag studiet, læge og ph.d. Marie Dam Lauridsen fra Lungemedicinsk Forskningsenhed, Aalborg Universitetshospital, og Dansk Center for Sundhedstjenesteforskning, Aalborg Universitet.

Marie Dam Lauridsen har netop præsenteret sine forskningsresultater på den årlige kongres for European Respiratory Society (ERS).

Inddelte patienter efter behandling

I studiet etablerede forskerne en anden klassifikation end GOLD-klassifikationen på patienter med KOL i de danske registre.

GOLD-klassifikationen er et vigtigt værktøj til at inddele patienter med KOL efter sygdommens sværhedsgrad, men de nødvendige og tidstro data er ikke altid er tilgængelige på patienterne i KOL-registret eller Landspatientregistret.

Vores klassifikation viser en klar skelnen mellem patientgrupperne i løbet af en opfølgningsperiode i forhold til hospitalisering og død

Marie Dam Lauridsen, forsker, Aalborg Universitet

»Hidtil har vi manglet data fra almen praksis, hvor de fleste patienter med KOL bliver behandlet, og hvor der findes data fra for eksempel lungefunktionsundersøgelser og symptombyrde, der normalt benyttes til at sige noget om sværhedsgraden af sygdom. I tillæg har vi manglet data på de patienter, der har ændret behandlingstrin under indlæggelse. Der sker en rivende udvikling i samarbejdet mellem almen praksis og KOL-registret, så vi fremadrettet kan se frem til unikke data fra primærsektoren. Der er dog fortsat behov for yderligere værktøjer til at beskrive KOL-patienterne,« forklarer Marie Dam Lauridsen.

Som supplement til allerede kendte værktøjer har det nye danske studie defineret behandlingsintensiteten ud fra patienternes indløste recepter for medicinsk behandling, herunder om de anvendte medicinsk behandling, om de blev behandlet med ét, to eller tre lægemidler mod KOL, om de fik tablet steroidbehandling, eller om de modtog ilt i hjemmet.

Marie Dam Lauridsen fortæller, at især anvendelsen af receptdata bidrager til en kontinuerlig og tidstro oversigt over patientens aktuelle behandlingstrin og dermed formodede underliggende sygdomsbyrde.

For at validere den nye klassifikation undersøgte forskerne, om de i data fra 2001-2022 på alle danske patienter med KOL kunne se en sammenhæng mellem behandlingsklassifikationen og den femårige indlæggelsesrisiko og overlevelse.

Data fik forskerne fra Receptregisteret og Landspatientregisteret.

»Det handlede om at se, om vi ved hjælp af denne klassifikation kan skelne mellem dem, som dør, dem, der bliver indlagt af alle årsager, og dem, der bliver indlagt på grund af KOL,« forklarer Marie Dam Lauridsen.

Hun understreger, at studiet ikke skal ses som en undersøgelse af, om behandlingen virker eller ej, men omhandler verifikationen af et værktøj til at skelne patienter med KOL ud fra graden af sygdom.

Værktøj til fremtidig forskning

Resultatet af studiet viser, at det er muligt med de syv niveauer, som forskerne inddelte patienter i ud fra deres behandling, at etablere graden af underliggende sygdom og dermed også risikoen for død og indlæggelse.

I studiet var det patienter i behandling med tre lægemidler mod KOL, patienter i behandling med orale steroider og patienter i behandling med ilt i hjemmet, som markant skilte sig ud i forhold til at være de patienter med flest indlæggelser og størst risiko for død og dermed den alvorligste underliggende sygdom.

Marie Dam Lauridsen fortæller, at resultatet ikke er overraskende, men at det er en validering af, at man i de danske registre kan bruge de syv niveauer af behandling som en markør for den underliggende sygdom i fremtidige epidemiologiske studier inden for KOL.

»Vores klassifikation viser en klar skelnen mellem patientgrupperne i løbet af en opfølgningsperiode i forhold til hospitalisering og død. Derudover har vores klassifikation vist acceptabel evne til at forudsige fremtidige hændelser for patienten. Det gør, at vi fremadrettet kan blive bedre til at lave epidemiologiske undersøgelser, hvor der er behov for at kende til sværhedsgraden af den underliggende sygdom i højaktuelle data, hvilket vi har i de danske receptdata,« siger hun.