Danske forskere har kortlagt symptomer på astma i den tidlige barndom

Cirka 20 pct. af alle børn i førskolealderen udvikler astmatisk bronkitis, hvoraf cirka halvdelen udvikler en reel astma i skolealderen.

Nu viser en ny dansk undersøgelse, hvad der karakteriserer børn med mange astmalignende symptomer i alderen nul til tre år.

ERS 2022:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets ERS her.

Kortlægningen peger på en del af de samme risikofaktorer for astma senere i livet, om end der er variationer, og resultatet kan bruges til at identificere de børn, som privatpraktiserende læger og børnelæger måske skal være særligt opmærksomme på og opstarte behandling tidligt, så barnets symptombyrde mindskes.

»Kun meget få studier har kigget på den tidlige sygdomsbyrde ved astma, og om forskellige risikofaktorer har betydning for, hvor gamle børnene er, når de udvikler symptomer på astma. I vores studie kan vi se, at nogle risikofaktorer betyder rigtig meget for udviklingen af astmalignende symptomer inden for det første leveår, mens andre betyder meget for udviklingen af symptomer i alderen to til tre år,« forklarer en af forskerne bag studiet, læge og ph.d.-studerende Julie Kyvsgaard fra Copenhagen Prospectives Studies of Asthma in Childhood (COPSAC) ved Næstved Sygehus og Gentofte Hospital.

Julie Kyvsgaard har netop præsenteret sine forskningsresultater på den årlige lungekongres for European Respiratory Society (ERS).

Undersøgt data på 700 danske børn og mødre

I forskningsarbejdet har Julie Kyvsgaard gransket data fra den såkaldte COPSAC-2010 kohorte, hvor forskere har fulgt børn og mødre, siden moderen var gravid. 700 børn var med i undersøgelsen.

Vi har en hypotese om, at man måske kan forebygge nogle af astmaforværringerne ved at være hurtigere med at opstarte behandling hos børn i høj risiko for en høj symptombyrde

Julie Kyvsgaard, læge og ph.d.-studerende, Næstved Sygehus og Gentofte Hospital

I tre år efter fødslen har forældrene dagligt nedfældet informationer om, hvorvidt barnet på den givne dag havde astmalignende symptomer som hvæsende vejrtrækning, hoste eller svært ved at trække vejret.

Disse data har Julie Kyvsgaard analyseret for at finde ud af, hvad der karakteriserer de børn, som udvikler astmalignende symptomer, og om nogle af disse karakteristika er særligt associeret med udvikling af symptomer på bestemte tidspunkter af den tidlige barndom.

»Det nye i vores studie er, at vi kigger på de her faktorer meget tidligt i livet og også inddeler karakteristika efter barnets alder. Det har ingen lavet før,« siger Julie Kyvsgaard.

Nogle risikofaktorer betyder mest for symptomer i det første leveår

Resultatet af undersøgelsen viser for det første, at mange af de karakteristika, som er associeret med udvikling af astma senere i barndommen og senere i livet, også tidligt i livet er associeret med øget risiko for udvikling af astmalignende symptomer:

• Forskerne fandt, at det blandt andet gjorde sig gældende, at drenge havde flere episoder med astmalignende symptomer end piger.

• Børn af mødre med astma havde flere episoder med symptomer.

• Desuden havde børn med lav fødselsvægt en større symptombyrde.

• Hvis mor havde modtaget antibiotikabehandling i løbet af barnets første leveår, samt hvis barnet havde en høj genetisk risiko og en særlig immunprofil i næseslimhinden ved ét-måneders alderen, havde det en højere symptombyrde med astmalignende symptomer i de tre første leveår.

Derudover fandt forskerne også, at nogle risikofaktorer betød mere eller mindre, jo ældre barnet blev.

• Jo ældre et barn blev, desto mere betød det, at mor havde astma, at barnet blev født for tidligt, at barnet blev født ved kejsersnit, og at barnet blev født med lav fødselsvægt.

• Omvendt viser studiet også, at børn, der var født ind i familier med andre søskende, havde mange symptomer tidligt i livet, men ikke i andet og tredje leveår.

»Mange af de her ting havde vi en ide om i forvejen, men nu har vi en karakteristik, som går helt ned til fødslen,« siger Julie Kyvsgaard.

Kan pege på børn med tidligt behov for behandling

Julie Kyvsgaard fortæller, at forskningsresultatet blandt andet kan informere læger om, at hvis de i deres praksis møder et barn med mange symptomer og også i forvejen har forskellige risikofaktorer for astma, kan de allerede tidligt forventningsafstemme med forældrene om, hvad de kan forvente fremadrettet.

Faktisk har forskerne udviklet et værktøj, som på sigt kan bruges til at lave forudsigelser ud fra risikofaktorer og nuværende episoder med astmalignende symptomer.

Risikostratificeringen kan også bruges til at pege på de børn, der måske er i risiko for at blive ramt hårdest af astma, så der kan sættes ind tidligt med behandling.

»Vi har en hypotese om, at man måske kan forebygge nogle af astmaforværringerne ved at være hurtigere med at opstarte behandling hos børn i høj risiko for en høj symptombyrde, hvis de udvikler astmalignende symptomer. På den måde kan vores kortlægning af byrden af de tidligste astmalignende symptomer og karakteristika være med til at pege på de børn, hvor det kan være en idé at sætte ind tidligt,« siger Julie Kyvsgaard.