ERS
Autoimmunitet ser ud til at spille en vigtig rolle ved svær astma med næsepolypper
Udgivet:
Kommentarer (0)
Professor og overlæge Celeste Porsbjerg (tv.) er en del af studiet, der på ERS blev præsenteret af forsker og cand.polyt. Lise Lotte Eriksen (th.).
Flere og flere resultater peger på, at autoimmunitet kan spille en stor rolle ved udvikling af svær astma. Specielt hos personer, som også har næsepolypper, ser autoimmunitet ud til at være en udløsende faktor.
Astma betragtes traditionelt som en sygdom, der har noget at gøre med allergi, gener og miljø, men måske er der også en anden faktor på spil.
Det er i hvert fald indikationen i et nyt dansk studie, som peger på, at svær astma ofte går hånd i hånd med autoimmunitet, hvor kroppen ødelægger egne celler.
ERS 2022:
Find alle vores artikler fra dækningen af årets ERS her.
Det nye studie indikerer, at specielt hos personer med svær astma og næsepolypper kan autoimmunitet være en medvirkende faktor.
»Det ændrer ved forståelsen af, hvad astma er, når sygdommen bliver svær. Vi har længe haft en fornemmelse af, at for nogle af vores patienter er der noget andet i gang end de sædvanlige sygdomsmekanismer, for vi skal behandle dem med tonsvis af steroider, uden at vi ved hvorfor. For nogle år siden så vi, at personer med svær astma kunne have autoimmunitet i luftvejene. Her kan vi så vise, at specielt personer, som i tillæg til svær astma også har næsepolypper, har en høj grad af autoimmunitet i luftvejene,« forklarer en af forskerne bag studiet, professor og overlæge Celeste Porsbjerg fra Lungemedicinsk Forskningsenhed ved Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.
Forskningen er netop blevet præsenteret af forsker og cand.polyt. Lise Lotte Eriksen på den årlige kongres for European Respiratory Society (ERS), der afholdes i Barcelona i disse dage.
Næsepolypper og svær astma ofte koblet til autoimmunitet
I studiet har forskerne og lægerne fra Bispebjerg og Frederiksberg Hospital undersøgt luftvejsprøver fra en stor gruppe patienter med svær astma og testet for tilstedeværelsen af autoantistoffer mod de eosinofile celler og mod makrofager.
Det meste biologiske behandling til personer med astma er målrettet netop de eosinofile celler, der er en type af hvide blodlegemer, som kan trænge ind i væv og frigøre skadelige stoffer. Makrofagerne er immunforsvarets skraldemænd, der rydder op og sørger for, at luftvejene har det godt.
»Man kan forestille sig, at hvis kroppen selv angriber disse to typer af celler, vil de eosinofile celler tømme sig selv for de skadelige stoffer og skabe en masse inflammation i omgivelserne. Samtidig vil makrofagerne ikke rydde op efter dem, og så har vi en situation, hvor der er meget inflammation og meget lidt oprydning,« forklarer Celeste Porsbjerg.
Inflammation skaber ond cirkel
Resultatet af undersøgelsen viser, at specielt patienter med svær astma og næsepolypper præsenterer med autoimmunitet over for eosinofile celler og makrofager i luftvejene.
Det er den vigtige besked, som også kan have betydning for valget af behandling, da vi måske ikke bare skal behandle astma og næsepolypper, men en autoimmun sygdom
Celeste Porsbjerg, professor og overlæge, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
Celeste Porsbjerg fortæller, at det generelt er sådan, at mange personer med svær astma og næsepolypper udvikler tilstanden sent i livet og uden allergihistorie eller familiehistorie for svær astma.
Derved ligner det også mere en pludselig opstået autoimmun sygdom, der løber løbsk. Resultatet af undersøgelsen understøtter denne observation.
Ifølge Celeste Porsbjerg skal man forestille sig en situation, hvor eosinofile celler, hvilke der normalt ikke er for mange af i luftvejene, bliver angrebet og begynder at skyde om sig med enzymer og skadelige stoffer, hvilket øger inflammationen i det omkringliggende væv og påvirker epitelet i både lungerne og næsen.
Makrofagerne kommer ikke og rydder op efter dem, for de er lagt ned af kroppens eget immunforsvar. Samlet set giver den galopperende inflammation astma i lungerne og næsepolypper i næsen.
Et andet af de studier, som Celeste Porsbjergs forskerhold præsenterer på ERS, peger på, at hjernen også kan blive påvirket, og at det kan gå ud over kognitionen.
»Vi skal i klinikken overveje, om ikke autoimmunitet kan være forklaringen hos disse patienter, der debuterer sent og kraftigt med svær astma og næsepolypper. Det er en anden form for sygdomsmekanisme, som vi ikke har tænkt så meget over før. Det er den vigtige besked, som også kan have betydning for valget af behandling, da vi måske ikke bare skal behandle astma og næsepolypper, men en autoimmun sygdom,« siger Celeste Porsbjerg.
Del artiklen: