ERS
Ambulancereddere og paramedicinere er ganske kompetente til ultralydsscanninger
Udgivet:
Kommentarer (0)
Ambulancereddere kan træffe bedre beslutninger vedrørende patienter med lungeproblemer, hvis de bliver udstyret med mulighederne for at benytte ultralydsscanninger til at stille en tidlig diagnose, viser ny dansk forskning.
Ambulancereddere og paramedicinere kan sagtens lave gode ultralydsscanninger af patienter med åndenød, hoste eller andre luftvejssymptomer.
Det er konklusionen i et dansk studie, som netop er blevet præsenteret på den årlige kongres for European Respiratory Society (ERS).
ERS 2021:
Find alle vores artikler fra dækningen af årets ERS her.
Studiet viser, at ambulanceredderne og paramedicinerne både er forholdsvis gode til at udføre ultralydsscanningerne, og at de også er gode til at stille en diagnose på baggrund af resultaterne.
»Resultaterne understøtter, at ambulancereddere og paramedicinere godt kan finde ud af at bruge en ultralydsscanner. Det åbner op for nogle muligheder for at få stillet tidligere diagnoser ved akutte lungeproblemer og køre patienterne direkte de rigtige steder hen for videre behandling,« fortæller en af hovedkræfterne bag det nye studie, læge og postdoc Pia Pietersen fra Odense Universitetshospital.
Ambulancereddere foretog 590 ultralydsscanninger
I studiet ønskede Pia Pietersen at finde ud af, om det er gennemførbart at uddanne ambulancereddere og paramedicinere i at udføre ultralydsscanninger, og hvad kvaliteten af deres undersøgelser er.
Derfor blev 100 ambulancereddere og paramedicinere uddannet i at bruge en ultralydsscanner, som de kunne benytte i forbindelse med udrykninger i perioden fra november 2018 til april 2020.
Ambulanceredderne og paramedicinerne skulle uploade de udførte ultralydsscanninger til en server, så Pia Pietersen kunne se dem igennem. De skulle også udfylde spørgeskemaer vedrørende deres fund, diagnose, og om ultralydsscanningerne havde haft betydning for deres håndtering af patienten, eller om de på den baggrund havde ringet en læge op, så lægen live kunne følge med i scanningen.
I perioden blev der udført og uploadet 590 ultralydsundersøgelser til serveren. Pia Pietersen kunne nærstudere dem og afgøre på en skala fra et til fem, hvor godt scanningerne var udført, og om erfarne læger kom frem til samme konklusion som ambulanceredderne og paramedicinerne i forhold til diagnose.
Fejl hist og her
Resultatet af studiet viser for det første, at ambulanceredderne og paramedicinerne er forholdsvis gode til at benytte ultralydsscanneren korrekt.
Vi kan fortolke de her resultater som et tegn på, at ambulancereddere og paramedicinere godt kan finde ud af at bruge ultralydsscannere som redskab til at træffe bedre beslutninger
Pia Pietersen, læge og postdoc, Odense Universitetshospital
På skalaen fra et til fem, hvor et er det dårligste, og fem er sammenligneligt med en uddannet læge, scorede ambulanceredderne og paramedicinerne i gennemsnit tre.
Pia Pietersen identificerede nogle primære fejlgrupper som forklaring på, at ambulanceredderne og paramedicinerne ikke scorede højere.
Blandt andet var deres scanninger fra siden ikke af højeste kvalitet, fordi de gemte billeder ikke inkluderede noget af både mellemgulvet, milten/leveren og lungerne.
»Dog kan scanninger være udført korrekt, hvor ambulanceredderne og paramedicinerne har kunnet visualisere alle de nødvendige strukturer, men at de tre sekunders klip, som er gemt, ikke har alt med, fordi patienten har trukket vejret dybt ind eller pustet ud i mellemtiden. Men overordnet set er resultatet tilfredsstillende,« siger Pia Pietersen.
Erfarne læger er stort set enige med reddernes diagnoser
Forskeren sammenholdt også svarene på spørgeskemaerne med scanningerne for at se, hvor enige hun og hendes kollegaer selv var i den diagnose, som ambulanceredderne og paramedicinerne havde stillet på baggrund af ultralydsscanningerne.
Her viste det sig, at der var enighed i forhold til normale ultralydsscanninger i 87,7 pct. af tilfældene.
Når det drejede sig om væske i lungehulen, var der enighed i 96,3 pct. af tilfældene.
Forskningsresultatet viser også, at ambulanceredderne og paramedicinerne ændrede deres håndtering af patienten på baggrund af fundene på ultralydsscanningerne i 11,7 pct. af tilfældene. Det kunne blandt andet være, at de ændrede behandlingen eller kørte patienten et andet sted hen end oprindeligt tiltænkt.
»Vi kan fortolke de her resultater som et tegn på, at ambulancereddere og paramedicinere godt kan finde ud af at bruge ultralydsscannere som redskab til at træffe bedre beslutninger. Resultaterne understøtter, at hvis man politisk vil kigge på, at ambulancereddere skal have dette redskab, åbner det op for nogle muligheder for at stille hurtigere diagnoser ved lungesymptomer,« siger Pia Pietersen.
»Vi har endnu ikke vist det i en traumesetting, men der vil det formentlig også være relevant, hvis ambulanceredderne eller paramedicinerne allerede ved det første møde med patienten kan diagnosticere en punkteret lunge.«
Del artiklen: