EHC: Psykiatrisk sygdom mindsker effekten af CGRP-antistoffer til personer med migræne

Et nyt studie fra Italien viser, at personer, der har for eksempel angst eller OCD, i mindre grad har effekt af behandling med CGRP monoklonale antistoffer for migræne.

Læs hele dækningen af EHC 2023her.

Forskningsresultatet er blevet præsenteret på den årlige European Headache Congress (EHC).

Ifølge en af forskerne bag studiet kan resultatet få betydning for tilgangen til en gruppe patienter, der formentlig ikke vil have gavn eller lige så meget gavn af denne nye type behandling som andre.

»Ligesom med biologiske faktorer er vi nødt til at tage psykologiske karakteristika i betragtning, når vi overvejer, hvad der vil være den bedste behandling til vores patienter med migræne,« fortæller en af forskerne bag studiet, lektor Sara Bottiroli fra Universitetet i Pavia, Italien, til fagmediet Medscape.

116 personer med i studie

CGRP monoklonale antistoffer er den første form for målrettet behandling til personer med kompliceret migræne og har vist sig effektivt til selv personer med migræne, der er svær at gøre noget ved med andre former for behandling.

Det er dog også velkendt, at der er variation i behandlingsresponset, hvor nogle responderer rigtig godt på behandlingen, mens andre ikke gør.

I studiet ønskede forskerne at undersøge, om psykologi kan spille ind i behandlingsresponset ved behandling af migræne med CGRP monoklonale antistoffer.

Til formålet rekrutterede de 116 personer med kronisk eller episodisk migræne, der var forsøgt behandlet med mindst tre andre tidligere behandlinger.

Forsøgsdeltagerne blev i studiet behandlet i seks mdr. med enten erenumab, fremanezumab eller galcanezumab.

Samtidig blev forsøgsdeltagerne undersøgt af psykologer for psykiatrisk sygdom.

Mange gange højere sandsynlighed for personlighedsforstyrrelser

Efter CGRP antistofbehandling i seks mdr. inddelte forskerne forsøgsdeltagerne i grupper, efter hvor godt de havde responderet på behandlingen.

Disse fund peger på, at det er vigtigt at lave en fuld evaluering af migræne-hjernen og de faktorer, der er involveret i patofysiologien ved migræne, specielt hos disse komplicerede patienter

Sara Bottiroli, lektor, Universitetet i Pavia

Forsøgsdeltagere, der havde opnået mindre end 25 pct. reduktion i antallet af migrænedage, blev klassificeret som ikke-respondenter, mens forsøgsdeltagere, der havde mere end 75 pct. reduktion i antallet af migrænedage, blev klassificeret som super-respondenter.

I studiepopulationen var 19 pct. ikke-respondenter, mens 39 var super-respondenter.

Forskerne undersøgte for forskelle i den psykologiske profil mellem ikke-respondenter og super-respondenter og fandt, at der blandt ikke-respondenterne var flere med klasse C personlighedsforstyrrelser som angst og OCD og flere med oplevelse af noget stressende i livet eller endda barndomstraumer.

Efter at have justeret forskningsresultatet for forskellige faktorer fandt forskerne, at ikke-respondenter havde syv gange højere sandsynlighed for at have en psykopatologi, fem gange forhøjet sandsynlighed for at have frygtadfærd og seks gange højere sandsynlighed for at have oplevet noget stressende i livet.

»Det vigtige fund er identifikationen af klasse C personlighedsforstyrrelser som værende karakteristisk repræsentativt for ikke-respondenter på CGRP monoklonal antistofbehandling,« forklarer Sara Bottiroli.

Behov for at karakterisere patienter forud for behandling

Personer med klasse C personlighedsforstyrrelser involverer blandt andet OCD, angst og andre former for frygtsom adfærd.

Ifølge Sara Bottiroli har denne gruppe personer ofte problemer med at håndtere stress og uforudsigeligheder, og de udvikler også ofte angst.

»Vi mener, at disse faktorer bidrager til en meget aggressiv form for migræne, som gør, at personerne responderer dårligere på deres behandling,« siger hun.

Forskeren uddyber, at hun nu arbejder ud fra hypotesen, at ubehandlet stress og angst leder til en overaktivitet i det trigeminale system, højt udtryk af CGRP i hjernen og invaliderende migræne.

»Det ser ud til, at CGRP monoklonale antistoffer kan modvirke migrænen ved at blokere for CGRP-receptorerne, men at effekten bliver mindsket af den samtidige rolle af psykologisk sårbarhed. Disse fund peger på, at det er vigtigt at lave en fuld evaluering af migræne-hjernen og de faktorer, der er involveret i patofysiologien ved migræne, specielt hos disse komplicerede patienter. På den måde bør psykologi og psykologiske faktorer tages med i beregningen omkring migræne, og personer, der har svært ved at håndtere stress, skal behandles ekstra opmærksomt,« siger Sara Bottiroli.

Foruden det italienske studie viste et andet studie, der også blev præsenteret data fra på EHC, at andre faktorer også kan have betydning for et behandlingsrespons ved behandling med CGRP monoklonale antistoffer.

Det drejer sig blandt andet om lavere BMI, unilateral smerte og god effekt af behandling med triptaner, som alle var associeret til god effekt af behandling med CGRP-antistoffer.

Overvægt, daglig hovedpine, allodyni, depression eller tidligere brug af et højt antal profylaktisk medicin var alt sammen associeret til et dårligt behandlingsrespons ved behandling med CGRP-antistoffer.