Kommunal Sundhed

Dagens Pharma

Praktisk Medicin

Kontakt

Annoncer

Ferieboligannoncer

Søg

Diabetes

Undersøgelse nuancerer forholdet mellem retinopati og nefropati

Udgivet:
Kommentarer (0)

Den gængse opfattelse af, at diabetespatienter med retinopati med stor sandsynlighed også har nefropati, ser ud til at være mere nuanceret, viser dansk undersøgelse præsenteret på EASD.


Forholdet mellem diabetisk retinopati og nefropati er tilsyneladende ikke så nært forbundet, som det hidtil har været opfattelsen. Et studie som læge Viktor Rotbain Curovic fra Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) har præsenteret på EASD i Stockholm viser, at diabetespatienter med retinopati også har en højere risiko for at udvikle tidlig nyrepåvirkning, mikroalbuminuri, og for hjertekarsygdom, end diabetespatienter der ikke har retinopati, men derimod ikke har en højere risiko for at udvikle egentlig nedsat nyrefunktion.


EASD 2022:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets EASD her.

Undersøgelsens resultater bryder med den gængse antagelse af, at der kan sættes lighedstegn mellem diabetisk retinopati og nefropati, mener Viktor Rotbain Curovic.

»Der er en association mellem retinopati og mikroalbuminuri, men ikke et fald i nyrefunktion, hvilket er overraskende. Mikroalbuminuri er måske ikke så specifik en markør for nyresygdom, som vi hidtil har troet,« siger Viktor Rotbain Curovic.

Resultaterne i undersøgelsen er baseret på en post-hoc analyse af data fra det europæiske PRIORITY-studie med 1758 personer med type 2-diabetes og normoalbuminuri, ingen udsondring af albumin i urinen. Ca. 450 af deltagerne var fra SDCC, der også fungerede som koordinerende center for undersøgelsen. Deltagerne blev i gennemsnit fulgt i toethalvt år.

Formålet med undersøgelsen var at vurdere associationen mellem diabetisk retinopati og udvikling af albuminuri, nedsat nyrefunktion og hjertekarhændelser blandt personer med type 2-diabetes og normoalbuminuri.

Del artiklen:

Kommentarer


Log ind eller registrer dig for at kommentere
Bliv den første til at kommentere

Læs mere