Type 2-diabetes forringer overlevelsen og behandlingen ved CLL

For patienter med kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) forringes prognosen, hvis de samtidig har type 2-diabetes.

Det er konklusionen i et nyt dansk studie, som også viser, at ikke bare overlevelsen bliver forringet, men også tiden til behandlingen for CLL og sandsynligheden for overhovedet at blive behandlet.

Sygdommene ser ud til at have noget til fælles i deres ætiologi, og så er de begge inflammatoriske sygdomme, som øger patienternes risiko for infektioner

Emelie Curovic Rotbain, forsker, Rigshospitalet

Ifølge en af forskerne bag studiet er det ikke overraskende, at personer med både CLL og type 2-diabetes har ringere overlevelse sammenlignet med personer med kun CLL, men forskellen kan potentielt minimeres, hvis læger er mere opmærksomme på at behandle netop det, som patienter med på CLL og type 2-diabetes ofte dør af, hvilket ikke er CLL.

»Patienter med CLL og type 2-diabetes dør oftere på grund af infektioner, og det kan vi gøre noget ved, hvis vi er opmærksomme på denne særlige risiko hos vores patienter med en dobbelt diagnose,« fortæller ph.d. og forsker Emelie Curovic Rotbain fra Afdeling for Blodsygdomme ved Rigshospitalet.

Forskningen er offentliggjort i American Journal of Hematology.

Formodet kobling mellem CLL og type 2-diabetes

I studiet ønskede forskerne at undersøge koblingen mellem diagnoserne CLL og type 2-diabetes.

Emelie Curovic Rotbain forklarer, at koblingen er interessant, fordi en diagnose med CLL ofte rammer ældre personer, og netop denne gruppe af borgere har forholdsvis stor risiko for allerede at have fået stillet en diagnose med type 2-diabetes.

Ydermere forventer hun, at mange flere vil have begge sygdomme i fremtiden.

Læg dertil, at personer med type 2-diabetes har højere risiko for udvikling af kræft, og at nogle studier har peget på en sammenhæng mellem en diagnose med type 2-diabetes og højere risiko for udvikling af CLL.

Nogle studier har dog også peget på det modsatte, altså at der ingen sammenhæng er.

»Sygdommene ser ud til at have noget til fælles i deres ætiologi, og så er de begge inflammatoriske sygdomme, som øger patienternes risiko for infektioner. Derfor fandt vi det relevant at undersøge, hvor mange danskere der i det hele taget har de to sygdomme på samme tid, hvordan det går dem, og om det at have begge sygdomme er forbundet med en øget overdødelighed sammenlignet med kun at have CLL. Det kan have betydning for, hvordan vi skal gå til behandlingen af denne patientgruppe,« siger Emelie Curovic Rotbain.

Gransket data fra Danmark og USA

I studiet undersøgte forskerne data fra to kohorter af patienter med CLL. Den ene var en dansk kohorte med 7.446 danskere med CLL, mens den anden var fra Mayo Clinic i USA og indeholdt 3.069 amerikanere med CLL.

Medianalderen i den danske kohorte var 71 år, mens den i den amerikanske var 64 år. Hhv. 60 pct. og 68 pct. var mænd.

11 pct. af de danske patienter havde en samtidig diagnose med CLL, mens det samme gjaldt 12 pct. af de amerikanske patienter. Det er en smule højere end i den brede befolkning for samme aldersgruppe.

Forskerne undersøgte i studiet for forskelle i tid til behandling, behandling og overlevelse mellem personer med CLL og type 2-diabetes sammenlignet matchede patienter med kun CLL.

Øget risiko for død af infektioner blandt patienter med CLL og type 2-diabetes

Resultatet af undersøgelsen viser, at patienter med både CLL og type 2-diabetes havde større sandsynlighed for at dø inden for et givent år sammenlignet med patienter med kun CLL.

For patienter med type 2-diabetes var risikoen for død forhøjet med 58 pct. i den danske kohorte og 29 pct. i den amerikanske kohorte.

Vi skal som klinikere være opmærksomme på, hvornår vi opstarter behandling, når vi nu ved, at patienterne har dårligere overlevelse

Emelie Curovic Rotbain, forsker, Rigshospitalet

Risikoen for at dø af CLL var ikke-signifikant forhøjet ved en dobbeltdiagnose, men derimod signifikant forhøjet for død af en ikke-CLL-relateret årsag. Her var risikoen forhøjet med 107 pct. i den danske kohorte og 78 pct. i den amerikanske kohorte.

Risikoen for død af infektioner var særligt høj med en forhøjet risiko på 25 pct. i den danske kohorte og en forhøjet risiko på 48 pct. i den amerikanske kohorte.

Forskerne fandt også, at sandsynligheden for at blive behandlet for CLL hos personer med type 2-diabetes var mindre end hos personer med kun CLL. Ydermere var tiden til behandlingen også længere for denne patientgruppe.

»Det kommer lidt bag på os, at patienter med både CLL og type 2-diabetes har mindre sandsynlighed for at blive behandlet for CLL og også modtager behandlingen senere end patienter med CLL uden type 2-diabetes. Vores første tanke var, at årsagen skulle findes i, at patienter med type 2-diabetes får stillet diagnosen tidligere, fordi de går til mange kontroller, men det ligner det ikke, når vi sammenligner stadie, lymfocyttal mm. Det indikerer, at klinikere måske er lidt tilbageholdende med behandlingen, måske af frygt for toksicitet,« fortæller Emelie Curovic Rotbain.

Hun uddyber, at man også kunne have forestillet sig, at nogle af symptomerne på CLL kan blive fejlfortolket hos personer med type 2-diabetes.

»Desværre kan vi også se, at det at personer med CLL og type 2-diabetes er langsommere til at komme i gang med behandling for CLL ikke betyder, at det bliver indhentet senere, men at de i stedet slet ikke bliver behandlet,« siger Emelie Curovic Rotbain.

Læger skal være ekstra opmærksomme

Emelie Curovic Rotbain mener, at data er interessante at have in mente i den kliniske praksis, hvor læger måske skal være mere opmærksomme på især risikoen for død på grund af infektioner hos deres patienter med CLL og type 2-diabetes.

Det kan der nemlig gøres noget ved.

»Det er måske ikke overraskende, at der er denne sammenhæng, men det er interessant, fordi det kan danne grundlag for en anden tilgang til patienterne. Især med infektioner skal vi være opmærksomme på risikoen, være ekstra observante og behandle hurtigere og mere aggressivt samt måske indlægge vores patienter i forbindelse med antibiotikabehandling,« siger Emelie Curovic Rotbain.

Hun mener også, at det bør være i klinikernes baghoved ikke at afholde patienter med CLL og type 2-diabetes fra at blive behandlet rettidigt for CLL.

»Vi skal som klinikere være opmærksomme på, hvornår vi opstarter behandling, når vi nu ved, at patienterne har dårligere overlevelse. Det er vigtigt, at vi behandler disse patienter lige så godt som patienter med CLL uden type 2-diabetes, og vi kan med de nye behandlinger være betryggede af, at de kommer med mindre toksicitet for patienterne, hvilket gør dem mere egnede til alle typer af patienter, herunder patienter med CLL og en tillægsdiagnose med type 2-diabetes,« siger Emelie Curovic Rotbain.