Type 1-Diabetes: Markant fald i langtidsblodsukker ved brug af pumpeteknologi

Insulin-pumpeteknologi til personer med type 1-diabetes har været en mulighed siden 1980’erne, men først fra 2007 med introduktionen af officielle retningslinjer har teknologien fået bred anvendelse i Danmark. I 2020 anvendte cirka 5.000 voksne teknologien, hvilket svarer til omkring 20 pct. af den voksne befolkning med type 1-diabetes.

Kliniske studier af effekten af pumpeteknologien har peget på, at personer med type 1-diabetes har god gavn af at være udstyret med en pumpe, som regulerer deres insulinniveau, og nu viser nye danske data, at det samme gælder i den virkelige verden.

I et nyt dansk studie har forskere kortlagt 10 års brug af pumpeteknologi i Danmark, og det står klart, at det har haft en markant effekt på langtidsblodsukkeret. Samtidig har det ikke ledt til flere indlæggelser med svær hypoglykæmi, og så ser det ud til, at både lavt- og højtuddannede formår at bruge pumpeteknologien efter hensigten. Mænd har dog lidt sværere ved det end kvinder.

»Når man introducerer ny teknologi til en stor gruppe patienter, vil man rigtig gerne se, at man i praksis kan genskabe resultaterne fra de kliniske studier, som ligger til grund for implementeringen af teknologien. Her kan vi se, at når det gælder brugen af pumpeteknologi blandt voksne med type 1-diabetes i Danmark, har det haft en rigtig god effekt på langtidsblodsukkeret. Desuden kan vi også se, hvordan forskellige undergrupper af personer har haft gavn af pumpeteknologien, og hvor der måske kan være noget, man skal holde øje med,« fortæller en af forskerne bag studiet, ph.d. ved Steno Diabetes Center Copenhagen og Dansk Center for Sundhedsøkonomi Kristoffer Panduro Madsen.

Forskningen er offentliggjort i Diabetes Research and Clinical Practice.

Kigget på danske data for 10 år

I studiet har forskerne været i forskellige danske registre for at finde data på i alt 26.687 voksne med type 1-diabetes i perioden fra 2010 til 2020. Det dækker i alt 243.601 person-år, hvoraf 38.823 var med brug af pumpeteknologi til at håndtere blodsukkeret.

Vores indledende analyser peger i retning af, at voksne med type 1-diabetes faktisk bliver længere på arbejdsmarkedet, hvis de er brugere af pumpeteknologi. Er det rigtigt, har brugen af pumpeteknologi ikke bare en personlig effekt på helbredet, men også en samfundsmæssig effekt, der bliver rigtig interessant at få kortlagt

Trine Kjær, professor, Dansk Center for Sundhedsøkonomi SDU

Data kommer fra blandt andet Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen.

Fra registrene havde forskerne kliniske data på blandt andet niveau og variation i langtidsblodsukker og indlæggelser for svær hyperglykæmi og diabetisk ketoacidose. De havde også data på alder, køn, uddannelse mm.

Forskerne anvendte et kvasi-eksperimentelt design og sammenlignede i studiet både personer, der brugte pumpeteknologi, med personer, der ikke brugte pumpeteknologi, ligesom de også kiggede på ændringer i de kliniske endepunkter hos personer fra før brugen af pumpeteknologi til efter brugen af pumpeteknologi.

»Det er unikt ved Danmark, at vi har adgang til så meget data. Kombineret med viden fra forskellige fagfelter er det muligt at lave denne slags undersøgelser, hvor vi kan se, hvad der sker i praksis, når man implementerer ny teknologi, og at vi derefter kan holde det op imod resultaterne fra kliniske studier,« forklarer en anden af forskerne bag studiet, professor Trine Kjær fra Dansk Center for Sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet.

Klinisk relevant fald i blodsukker

For det første viser studiet, at pumpeteknologien kommer med en vis effekt på langtidsblodsukkeret, som gennemsnitligt falder med 3,6 mmol/mol efter påbegyndt brug af insulinpumpe. Det er ifølge Kristoffer Panduro Madsen klinisk relevant.

For det andet falder variationen i langtidsblodsukkeret også, men her ses effekten først to til tre år efter påbegyndt brug af pumpeteknologi.

For det tredje fandt forskerne en lille stigning i indlæggelser for ketoacidose efter påbegyndt brug af pumpeteknologi, men Kristoffer Panduro Madsen forklarer det med, at personer muligvis kan være nervøse for at komme til at give sig selv for meget insulin i starten, og at de derfor kommer til at give for lidt, indtil de har fået fuld tillid til pumpen.

»Det er selvfølgelig noget, som man skal være klar over i samtalen med patienterne, når de starter med at bruge pumpeteknologi,« siger han.

Kvinder er bedre end mænd til at bruge pumpeteknologi

Går man lidt dybere ned i tallene, ser man flere interessante forskelle mellem undergrupper af personer, som bruger pumpeteknologi til at holde styr på deres insulin- og blodsukkerniveau.

For det første har kvinder meget større effekt indledningsvist, hvor deres langtidsblodsukker falder med mere end de gennemsnitlige 3,6 mmol/mol, mens mændenes langtidsblodsukker falder tilsvarende mindre.

Kvindernes langtidsblodsukker falder hurtigt til et bestemt niveau, hvor der skabes et plateau, mens mændenes fald i langtidsblodsukker er mindre og over tid går imod ingen effekt.

»Det er et interessant fund, som kunne pege på, at mænd i gennemsnit er lidt mere laissez faire i forhold til deres sundhed og med at bruge pumpeteknologien end kvinder, hvilket også ses i andre helbredssammenhænge,« siger Kristoffer Panduro Madsen.

På samme side af mønten viser forskningsresultatet også, at jo ældre man er, når man påbegynder brugen af pumpeteknologien, jo mere falder ens blodsukker. Det er også set i andre kliniske studier.

Stor gavn for lavt uddannede

Omvendt fandt forskerne ingen effekt af uddannelse på langtidsblodsukkeret ved brug af pumpeteknologi.

Det peger ifølge Trine Kjær på, at læger i Danmark er gode til at screene dem, der skal tilbydes pumpeteknologien, og at vi i Danmark er i stand til at tilbyde et diabetesprogram, der er tilpasset, så dem med få sundhedskompetencer bliver hjulpet til at bruge sundhedsteknologi.

Studiet siger imidlertid ikke noget om, hvorvidt effekterne vil være i samme størrelsesorden, hvis de nuværende indikationskriterier ændres, så flere personer med type 1-diabetes tilbydes pumpeteknologi.

Dog viser forskningsresultatet også, at risikoen for at blive indlagt med ketoacidose er dobbelt så høj hos personer med kort uddannelse sammenlignet med personer med mellemlang- eller lang videregående uddannelse. Det samme er ikke gældende for svær hypoglykæmi, hvor der ingen forskel var mellem de to uddannelsesgrupper.

»Vi ser en lille stigning i ketoacidose efter ibrugtagning af pumpeteknologi, og den er primært drevet af personer med lav uddannelse. Det indikerer, at nogle personer med lav uddannelse kan være bange for at komme for langt ned i blodsukker, så de kommer til at give sig selv for lidt insulin. Det er viden, som kan være klinisk relevant, når man skal klæde folk på til at benytte pumpeteknologien,« siger Trine Kjær.

Kan være forbundet med færre omkostninger for samfundet

Ifølge Trine Kjær og Kristoffer Panduro Madsen viser studiet overordnet set, at brugen af pumpeteknologi i Danmark går godt, om end der er grupper, man skal holde ekstra godt øje med for at sikre sig, at deres indkøring til brugen af pumpeteknologien er velsmurt med den ønskede effekt og uden for mange komplikationer.

»I den sammenhæng skal der måske laves nogle overvejelser om, hvorvidt det nuværende program er mere velegnet til kvinder end mænd og gamle end unge, og om der skal justeres i det for at skabe mere lighed i sundhed,« siger Kristoffer Panduro Madsen.

Forskerne har nu taget fat på næste skridt i deres undersøgelse, som handler om omkostningerne ved brug af pumpeteknologi.

Umiddelbart virker det mest logisk, at der med teknologi og øget antal kontrolbesøg medfølger flere sundhedsudgifter, men det er ikke hele sandheden.

»Vores indledende analyser peger i retning af, at voksne med type 1-diabetes faktisk bliver længere på arbejdsmarkedet, hvis de er brugere af pumpeteknologi. Er det rigtigt, har brugen af pumpeteknologi ikke bare en personlig effekt på helbredet, men også en samfundsmæssig effekt, der bliver rigtig interessant at få kortlagt,« siger Trine Kjær.