Tre studier og en millionbevilling skal gøre læger klogere på hjertepatienter

På Herlev og Gentofte Hospital lægger læger og forskere i øjeblikket sidste hånd på tre forskningsprotokoller, der skal gøre læger klogere på, hvordan man bedst behandler forskellige grupper af hjertepatienter.

Med en bevilling fra Novo Nordisk Fonden på 10 mio. kr. skal forskerne og lægerne gennemføre tre kliniske forsøg, som blandt andet har til formål at finde ud af, hvorfor gigtmidler og SGLT-2-hæmmere har så positiv en effekt på hjertet, som de har.

Gruppen skal også undersøge, om man, mens man alligevel har patienter i CT-skanneren før en ablation for forkammerflimren, kan identificere patienter med ikke-erkendt åreforkalkning med henblik på tidlig intervention.

Colchicin har vist sig at kunne nedsætte risikoen for fremtidige blodpropper, men vi ved endnu ikke, hvordan det kan lade sig gøre, at denne gigtmedicin kan det

Tor Biering-Sørensen, Læge, forskningsleder og lektor, Herlev og Gentofte Hospital og Københavns Universitet

Læge, forskningsleder og lektor Tor Biering-Sørensen fra Herlev og Gentofte Hospital samt Københavns Universitet står bag de tre forskningsprojekter, og han fortæller, at forsøgene skal kortlægge, hvordan man kan gøre mere for patienter med både erkendte og ikke-erkendte hjerteproblemer.

»En fællesnævner ved de tre forsøg er, at vi benytter billeddannelsesteknikker til at studere hjertet i dem alle sammen. I to af studierne vil vi finde ud af, hvorfor gigt- og diabetesmedicin har en så god effekt på hjertet, som lægemidlerne ser ud til at have, mens det sidste studie har til formål at reducere andelen af patienter, som oplever tilbagefald efter ablation for hjerteflimren,« siger han.

Gigtmiddel bemærkelsesværdigt hjertebeskyttende

Det første af de tre forskningsprojekter er et fase 2-studie, hvori forskerne vil finde ud af, hvorfor lægemidlet colchicin, som benyttes ved behandling af urinsyregigt, også ser ud til markant at kunne reducere risikoen for blodpropper.

I studiet skal 160 personer med forhøjet blodtryk randomiseres til at blive behandlet med enten colchicin eller placebo.

Derefter vil forskerne skanne forsøgsdeltagernes hjerter og se, hvordan medicinen påvirker blandt andet blodtrykket, karstivheden og hjertemusklens stivhed.

»Colchicin har vist sig at kunne nedsætte risikoen for fremtidige blodpropper, men vi ved endnu ikke, hvordan det kan lade sig gøre, at denne gigtmedicin kan det. Det vil vi undersøge nærmere i det her studie ved at se på de effekter, som medicinen har på hjertet, karrene og blodtrykket,« forklarer Tor Biering-Sørensen.

Ekstra undersøgelse kan måske reducere risiko for tilbagefald

I det andet forsøg deltager 1.200 patienter med atrieflimren.

Denne type patienter, der skal have foretaget en ablation for forkammerflimmer, hvor en læge brænder venstre forkammer i hjertet med elektroder, får altid foretaget en CT-skanning dagen forinden indgrebet.

I den forbindelse vil forskerne i forsøget sprøjte lidt kontrastvæske ind i patienterne for i halvdelen af dem at undersøge, om de har ikke-erkendte åreforkalkninger. Det er ikke normal procedure i dag.

På baggrund af de resultater, som CT-skanningerne munder ud i, vil lægerne behandle patienterne med statiner, ballonudvidelse eller måske bypass i de svære tilfælde.

En fællesnævner ved de tre forsøg er, at vi benytter billeddannelsesteknikker til at studere hjertet i dem alle sammen

Tor Biering-Sørensen, Læge, forskningsleder og lektor, Herlev og Gentofte Hospital og Københavns Universitet

Den anden halvdel af patienterne vil ikke modtage anden behandling end standardbehandling.

Efterfølgende samler forskerne og lægerne op på patienterne efter et år og sammenligner de to grupper i forhold til tilbagefald til hjerteflimren.

»Her er formålet meget simpelt. Det drejer sig om, at vi vil se, om vi ved at lave en undersøgelse af hjertet i forbindelse med CT-skanning, og derved potentielt diagnosticerer ikke-erkendt åreforkalkning før ablationen, kan reducere patienternes risiko for at få et tilbagefald til hjerteflimren,« siger Tor Biering-Sørensen.

Kortlægger hvorfor SGLT-2-hæmmere beskytter hjertet

I det sidste forsøg vil lægerne og forskerne undersøge effekten på hjertet af at blive behandlet med en SGLT-2-hæmmer.

SGLT-2-hæmmere er ifølge Tor Biering-Sørensen det nye vidundermiddel, som har vist sig at kunne gøre noget for en lang række patienter med både diabetes, hjerteproblemer og nyreproblemer.

I forsøget deltager mere end 300 patienter med nyresvigt.

Patienterne vil i forsøget enten blive behandlet med placebo eller en SGLT-2-hæmmer, og lægerne vil efter et halvt år skanne alle patienternes hjerter for at finde ud af, hvorfor SGLT-2-hæmmerne virker hjertebeskyttende.

»Skyldes det, at hjertet pumper bedre, eller at det sænker blodtrykket? Det er det, som vi skal finde ud af i dette tredje studie,« siger Tor Biering-Sørensen.

De tre studier påbegyndes i løbet af i år.