Topnyhederne fra sidstedagen på årets EASD

Sidste dag på årets kongres for European Association for the Study of Diabetes (EASD) gik ikke stille for sig, for der blev præsenteret flere store forskningsnyheder, der kan få klinisk betydning i fremtiden.

EASD 2023:Dagens Medicins journalist Cecilie Krabbe rapporterer direkte fra årets EASD i Hamborg. Følg dækningen her.

Et meget interessant studie, der samtidig blev publiceret i New England Journal of Medicine, viste blandt andet, at til gravide kvinder med type 1-diabetes kan smart teknologi hjælpe dem til at holde bedre styr på deres blodsukker sammenlignet med en traditionel insulinpumpe eller flere daglige insulininjektioner.

Hele baggrunden for studiet var, at mange kvinder med type 1-diabetes slås med at holde blodsukkeret inden for de anbefalede værdier under graviditet.

Det betyder, at halvdelen af alle graviditeter med kvinder med type 1-diabetes render ind i komplikationer som for tidlig fødslen, for høj vægt ved fødsel og behov for intensiv behandling på neonatal intensivafdeling efter fødslen, hvilket kan have livslange konsekvenser for barnet.

Algoritme regulerer blodsukkeret

I studiet afprøvede forskere en teknologi, der kaldes for ‘hybrid closed-loop’, hvor en algoritme på en mobiltelefon hele tiden kommunikerer med en glukosemåler og en insulinpumpe om at regulere blodsukkeret. Systemet justerer insulindosis hvert 10. til 12. minut, hvilket gør, at det kan tilpasses de konstante forandringer i blodsukkeret under graviditet.

I studiet deltog 124 gravide kvinder med type 1-diabetes i alderen 18 til 45 år. Kvinderne havde inden studiet selv holdt hånd i hanke med deres blodsukkermålinger og insulin, men i studiet blev halvdelen randomiseret til hybrid closed-loop-systemet.

Forsøget varede, indtil kvinderne fødte.

Resultatet af studiet viser, at kvinder, der brugte hybrid closed-loop-systemet, i et større tidsrum af dagen lå inden for de anbefalede værdier. Konkret lå kvinderne, der brugte hybrid closed-loop, inden for målværdierne i 68 pct. af tiden mod 56 pct. af tiden for de kvinder, der selv holdt styr på deres blodsukker og insulin. Omregnet til tid svarer det til, at hyped-closed-systemet medførte, at kvinderne lå inden for målområdet i 2,5 til 3 timer mere om dagen.

Teknologisk game changer

Kvinderne, der brugte closed-loop, tog også 3,5 kilo mindre på i vægt og havde mindre tilbøjelighed til at udvikle problemer med blodtrykket under graviditeten.

»I lang tid har der været begrænsede fremskridt med at forbedre blodsukkeret for kvinder med type 1-diabetes, så vi er virkelig glade for, at vores undersøgelse tilbyder en ny mulighed for at hjælpe gravide kvinder med at håndtere deres diabetes. Vi ved, at hos kvinder med type 1-diabetes er ufødte babyer ekstra følsomme over for små stigninger i blodsukkeret, så det er afgørende at holde blodsukkerniveauet inden for normalområdet under graviditeten for at reducere risici for mor og barn. Tidligere undersøgelser har bekræftet, at hver ekstra time brugt i målområdet reducerer risikoen for for tidlig fødsel, for stor vægt ved fødslen og behov for indlæggelse på neonatal intensivafdeling. Denne teknologi ændrer spillet, idet den vil give flere kvinder mulighed for at få sikrere, sundere og mere behagelige graviditeter med potentiale for livslange fordele for deres babyer,« fortæller en af forskerne bag studiet, professor Helen Murphy fra University of East Anglia, Storbritannien.

Mangel på muskler øger risikoen for død

Et andet af de mest interessante studier på sidstedagen af EASD viste, at lav muskelmasse er associeret til fordoblet risiko for kardiovaskulær død hos personer med diabetes.

I studiet indgik 1.514 personer med diabetes. Heraf blev 196 karakteriseret med lav muskelmasse (ASMI under 7 kg/m2 for mænd og under 5,5 kilo kg/m2 for kvinder).

Det fremtidige mål er at skabe en version af behandlingen, der ikke kræver immunsupprimerende terapi

Trevor Reichman, forsker, Toronto General Hospital

Forsøgsdeltagere med lav muskelmasse, hvoraf 55,6 pct. var kvinder, var gennemsnitligt 63,5 år gamle og havde i gennemsnit haft diabetes i 14,5 år. Forsøgsdeltagere med normal muskelmasse, hvoraf 48,3 pct. var kvinder, var gennemsnitligt 54 år gamle og havde gennemsnitligt haft diabetes i 10,4 år.

I data havde forskerne også adgang til informationer om rygestatus, alkoholforbrug, mikrovaskulære komplikationer, HbA1c og skrøbelighed.

Forsøgspersonerne blev fulgt i mediant 9,3 år, hvori der var 413 dødsfald. 147 af disse dødsfald var på grund af kardiovaskulær sygdom, og 105 af dem var blandt personer med normal muskelmasse, mens 42 var blandt personer med lav muskelmasse.

Tab af muskelmasse er afgørende

Efter forskerne havde justeret deres data for køn, alder, etnicitet, rygestatus, alkoholindtag, overvægt, historik med kræft, hypertension, dyslipidæmi, tidligere kardiovaskulære events, tid med diabetes, mikrovaskulære komplikationer og HbA1c, fandt de, at lav muskelmasse var associeret med højere risiko for død og kardiovaskulær død.

Personer med lav muskelmasse havde 44 pct. højere risiko for at være døde i løbet af followup sammenlignet med personer med normal muskelmasse. De havde også dobbelt så høj risiko for at være døde af hjertekarsygdom.

»Vores resultater tyder på, at den øgede risiko for død hos personer med diabetes, som har lav muskelmasse, ikke er medieret eller påvirket af skrøbelighed, dårlig blodsukkerkontrol eller mikrovaskulære komplikationer, men eksisterer på grund af selve tabet af muskler. Mere forskning er nødvendig for at fastslå præcis, hvordan sarkopeni øger risikoen for død,« forklarer en af forskerne bag studiet, læge og professor Jae Myung Yu fra Hallym University, Seoul, Sydkorea, i en pressemeddelelse.

Stamceller kurerer personer med type 1-diabetes

Endelig viste et banebrydende studie, at behandling af personer med type 1-diabetes med stamcelle-insulinproducerende celler kan gøre folk uafhængige af insulin.

I forsøgene med stamcelleterapien VX-880 er indtil videre syv personer med type 1-diabetes blevet behandlet.

Én patient blev insulin-uafhængig efter 9 måneder og var det stadig efter 24 måneder.

En anden patient blev insulin-uafhængig efter 6 måneder og var det stadig efter 12 måneder. Denne patient havde ellers haft type 1-diabetes i 19 år.

En tredje patient er også blevet uafhængig af insulin, og alle syv patienter har set forbedringer i deres insulinbehov, glykæmiske kontrol og reduktioner i blodsukker.

På trods af succesen med behandlingen er den langt fra klar til at blive bragt på markedet. Alle forsøgsdeltagerne er nemlig afhængige af immundæmpende medicin, for ikke at immunforsvaret skal gøre kål på de nye insulinproducerende celler.

»Det fremtidige mål er at skabe en version af behandlingen, der ikke kræver immunsupprimerende terapi. Udviklerne af VX-880 arbejder blandt andet på at indkapsle cellerne i en anordning, så de ikke kan blive angrebet af immuncellerne, ligesom de også ser på genetisk at modificere cellerne, så de ikke vil igangsætte et angreb fra immunforsvaret,« fortæller professor Trevor Reichman fra Toronto General Hospital, Canada, i en pressemeddelelse.