Titusindvis af danskere kan gå rundt med ikke-erkendt diabetes

I 2011 valgte WHO at anbefale målinger af HbA1c ved diagnosticering af diabetes.

Vi har behov for at lave en evaluering af, hvad vi skal benytte som diagnostiske kriterier for type 2-diabetes

Jakob Schöllhammer Knudsen, læge og ph.d., Aarhus Universitet

Det har formentlig resulteret i, at tusindvis af danskere og millioner af mennesker verden over ikke har fået stillet en diagnose med diabetes, eller har fået stillet den senere, end de ellers ville.

Det er konklusionen i et nyt dansk studie, der også antyder, at det for mange mennesker kan have haft en negativ effekt på deres helbred, at de ikke tidligere har fået behandling for forhøjet blodsukker.

Samme forskningsresultat viser også, at i perioden efter 2012 steg dødeligheden for danskere med type 2-diabetes.

»Vi har behov for at lave en evaluering af, hvad vi skal benytte som diagnostiske kriterier for type 2-diabetes. Og måske skal praktiserende læger også have mere fokus på patienter, der ligger lige under HbA1c-grænseværdien for diabetes og tilbyde dem at blive testet med en anden diagnostisk metode, der måske vil vise, at de har diabetes og bør komme i behandling,« forklarer en af forskerne bag studiet, Jakob Schöllhammer Knudsen, der er læge og ph.d. ved Aarhus Universitet.

Forskningsarbejdet er offentliggjort i The Lancet Regional Health: Europe.

Fandt noget mærkeligt i data

Udgangspunktet for forskningsarbejdet var faktisk et tilfældigt fund af Jakob Schöllhammer Knudsen.

I forbindelse med andet forskningsarbejde ville han danne sig et overblik over data over diagnosticerede med type 2-diabetes i Danmark. Til det formål kiggede han på blandt andet data fra den såkaldte LABKA-database, der indeholder data på alle personer, som har fået taget en blodprøve i Region Midtjylland i perioden fra 1995 til 2018.

I alt drejer det sig om data på 415.553 personer med type 2-diabetes.

I data observerede han noget interessant, nemlig at antallet af personer, som fik stillet en diagnose med type 2-diabetes, steg i perioden fra 1995 til 2011 for derefter at falde markant i to år. Derefter steg antallet af diagnoser igen.

»Det er et ganske betragteligt fald på 30 pct. fra 71.000 om året til 52.000 om året. Det er endda forsigtige estimater. Om det så skyldes, at folk bliver diagnosticeret senere, eller om de slet ikke bliver diagnosticeret, kan vi ikke se,« siger Jakob Schöllhammer Knudsen.

Mangel på diagnose kan koste på helbredet

Fordi forskerne i data også har adgang til informationer om, hvilken test der er blevet brugt i forbindelse med de forskellige diagnoser, kan de meget klart se, at der i 2012, hvor faldet i diagnoser forekom, skete et skifte fra brugen af blandt andet fasteblodsukker og glukosetolerance til at stille en diagnose med type 2-diabetes til næsten udelukkende at benytte HbA1c.

Vi kan vise, at prognosen forringes for dem, som får stillet en diagnose med type 2-diabetes

Jakob Schöllhammer Knudsen, læge og ph.d., Aarhus Universitet

Det samme skete i resten af verden.

Jakob Schöllhammer Knudsen fortæller, at undersøgelser har vist, at hvis man tester 100 personer med type 2-diabetes med de 3 forskellige test, vil kun 7 til 8 pct. teste positive for diabetes med alle tre test.

HbA1c er den letteste af de tre test, men den er samtidig ikke den mest følsomme. De nye, danske data tyder på, at testen efterlader nogle personer med type 2-diabetes uden en diagnose.

En manglende diagnose kan have betydelige helbredsmæssige konsekvenser.

De nye tal viser, at fra 1995 til 2012 steg antallet af personer, som fik en diagnose med type 2-diabetes, fra 193 pr. 100.000 indbyggere om året til 396 pr. 100.000 indbyggere om året. Fra 2012 og frem til 2018 var antallet af nye diagnoser faldet med 36 pct.

Jakob Schöllhammer Knudsen forestiller sig dog ikke, at folk har levet sundere i perioden, og at det er forklaringen på resultaterne. Det modsatte er nok snarere tilfældet.

Specielt diagnoserne lige omkring grænseværdien for diabetes kan betyde meget for helbredet.

»Vi har tidligere lavet studier, der viser, at personer med blodsukkerværdier som målt med HbA1c lige under grænseværdien på 6,5 har højere risiko for blandt andet hjerte-kar-sygdom og død sammenlignet med personer med målinger lige over grænseværdien. Det skyldes formentlig, at de er under grænseværdien og ikke modtager behandling. Derfor er det da bekymrende, at måske mange tusinde danskere nok ville få stillet en diagnose med type 2-diabetes med en af de andre testmetoder, men ikke får det, og at det kan have indflydelse på deres helbred,« siger Jakob Schöllhammer Knudsen.

Prognosen bliver dårligere ved type 2-diabetes

Data fra det nye studie viser også, at dødeligheden er steget blandt personer med nydiagnosticeret type 2-diabetes.

I perioden fra 1995 til 2012 var den ellers faldet med 44 pct., men fra 2012 til 2018 steg den igen med 27 pct. til 48 pr. 100.000 indbyggere.

En del af udviklingen skyldes formentlig, at målinger af HbA1c ikke i sammen grad fanger patienter med milde former for type 2-diabetes, som så ikke indgår i tallene.

Til gengæld er det ikke utænkeligt, at en eventuelt forsinket diagnose kan have indflydelse på overlevelsen.

»Vi kan vise, at prognosen forringes for dem, som får stillet en diagnose med type 2-diabetes. Men det er også vigtigt at slå fast, at vi i Danmark ikke er blevet ringere til at behandle personer med type 2-diabetes. Tværtimod. Tallene skyldes, at vi ikke længere får diagnosticeret dem med gode prognoser. Derfor falder overlevelsen,« siger Jakob Schöllhammer Knudsen.