Tarmhormon viser lovende takter i første kliniske forsøg

Tarmhormoner har indtaget scenen i behandling af fedme, hvilket især Novo Nordisks GLP-1-receptoragonist semaglutid er et bevis på.

Nu viser et nyt dansk studie, at der blandt tarmhormonerne er flere, som kan være interessante at lave lægemidler ud af.

Når vi kigger i litteraturen, er resultaterne fra vores studie med LEAP2 på højde med de første resultater med GLP-1

Christoffer Andersen Hagemann, læge og ph.d., Center for Klinisk Metabolisk Forskning, Herlev og Gentofte Hospital

I studiet har forskerne undersøgt de gavnlige effekter af tarmhormonet LEAP2, og resultaterne peger på, at dette tarmhormon måske har potentialet til at blive udviklet til det næste store vægttabsmiddel.

»Vi er oppe at køre over det her. Når vi kigger i litteraturen, er resultaterne fra vores studie med LEAP2 på højde med de første resultater med GLP-1. Det giver os en tro på, at det er værd at gå videre i flere kliniske forsøg med dette middel,« fortæller en af forskerne bag studiet, læge og ph.d. Christoffer Andersen Hagemann fra Center for Klinisk Metabolisk Forskning ved Herlev og Gentofte Hospital.

Forskningen er offentliggjort i Cell Reports Medicine.

Gode takter i forsøg med dyr

Studiet er det første til at undersøge effekten af LEAP2 i mennesker.

Tidligere har forskere lavet undersøgelser af tarmhormonet i dyr, og de forsøg har vist, at midlet er i stand til at sænke både appetitten og blodsukkeret.

I det nye studie inkluderede forskerne 20 raske, unge mænd, som på to forsøgsdage blev randomiseret til at få en indsprøjtning med saltvand eller LEAP2.

Forskerne undersøgte derefter forsøgsdeltagernes blod for at se, hvordan tarmhormonet regulerede insulinproduktionen og blodsukkeret.

Efter fire timer gav forskerne forsøgsdeltagerne spaghetti med kødsovs ad libitum, og forsøgsdeltagerne skulle derefter spise, indtil de følte sig tilpas mætte.

Spiste 12 pct. mindre mad

Resultatet af studiet viser, at forsøgsdeltagerne på den dag, hvor de havde fået en infusion med LEAP2, spiste 12 pct. mindre mad end på dagen, hvor de havde fået infunderet saltvand.

12 pct. lavere fødeindtag svarede til omkring 100 kilokalorier eller indholdet af energi i en 25 cl sodavand, og infusionerne var ikke forbundet med kvalme eller ubehag, hvilket er med til at pege på, at den nedsatte appetit skyldtes tarmhormonets direkte signal til hjernen.

Et kig i den videnskabelige litteratur viser, at GLP-1 faktisk havde præcis samme procentvise reduktion i fødeindtag i de første forsøg med unge, raske mænd. Her reducerede infusionerne med tarmhormonet også fødeindtaget med 12 pct.

Ydermere fandt forskerne, at blodsukkeret også steg mindre efter et flydende måltid på den dag, hvor forsøgsdeltagerne havde fået infusion med LEAP2, og at udskilningen af insulin steg.

Vi regner med, at vi i forsøgspersoner med overvægt kan få en endnu større effekt på appetitten, og det er klart, at hvis man spiser mindre, så taber man sig også

Christoffer Andersen Hagemann, læge og ph.d., Center for Klinisk Metabolisk Forskning, Herlev og Gentofte Hospital

»Det er en relativt beskeden effekt på blodsukkeret, men stadig tydelig. Og så skal man huske på, at vi her taler om unge, raske mænd. Vi må forvente, at effekten er større hos personer med svær overvægt eller personer med dysreguleret blodsukker,« siger Christoffer Andersen Hagemann.

Påvirker væksthormonreceptor

Christoffer Andersen Hagemann er opmuntret af de positive resultater.

Han fortæller, at LEAP2 har fået stor international interesse, fordi tarmhormonet har en effekt på væksthormonreceptorerne i hjernen.

Disse receptorer er interessante, fordi de både regulerer væksten, men også appetitten. Indtil for nylig har forskere ellers haft den opfattelse, at kun tarmhormonet ghrelin har en effekt på væksthormonreceptorerne i hjernen, men det har LEAP2 altså også.

»Man har de sidste 20 år forsøgt at udvikle nye lægemidler til at hæmme appetitten ved at regulere ghrelin eller væksthormonreceptorerne, men det er indtil videre ikke lykkedes. LEAP2 ser dog ud til at have et potentiale, og så er det interessant, at vi ser, at LEAP2 er opreguleret hos personer, der har gennemgået en fedmeoperation. Vores endegyldige mål med medicinske behandlinger af fedme er jo netop at efterligne den effekt, som man ser ved fedmekirurgi,« siger Christoffer Andersen Hagemann.

Det næste skridt for forskerne er undersøgelser af effekten af LEAP2 på forsøgspersoner med overvægt, ligesom det er nødvendigt at undersøge, om tarmhormonet har en vægtreducerende effekt, når det gives over flere uger eller måneder.

»Vi regner med, at vi i forsøgspersoner med overvægt kan få en endnu større effekt på appetitten, og det er klart, at hvis man spiser mindre, så taber man sig også. Vi skal også finde ud af, hvad den optimale dosis skal være, og så er det vel målet på sigt at udvikle en lægemiddelkandidat, der er en anden og forbedret version af LEAP2,« fortæller Christoffer Andersen Hagemann.