Sværere for kvinder end mænd at få anbefalet hjertebeskyttende medicin

EASD 2022:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets EASD her.

Blandt diabetespatienter med hjerte-kar-sygdom får færre kvinder end mænd den anbefalede hjertebeskyttende medicinske behandling med en GLP-1-analog eller en SGLT-2-hæmmer.

Det viser resultaterne af et nationalt kohortestudie, som læge, ph.d. Kristian L. Funck, Steno Diabetes Center Aarhus, har præsenteret på årets EASD-kongres (European Association for the Study of Diabetes).

Studiet er baseret på data fra flere end 70.000 patienter med nydiagnosticeret type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdom fra perioden 2012-2018.

Forsinket behandling

Baggrunden for studiet var, at igangsættelse af behandling med hjertebeskyttende, glukosesænkende lægemidler ofte forsinkes blandt patienter med type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdom. Målet var derfor at undersøge, hvilken betydning denne tidsforsinkelse kan have i forhold til køn og specifik hjerte-kar-sygdom efter at være blevet diagnosticeret med både type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdom.

I rå tal viste undersøgelsen, at kvinder startede den hjertebeskyttende behandling med 24 pct. langsommere hastighed end mænd. Efter at have justeret data for flere faktorer såsom alder, anden medicinering, HbA1c og LDL-kolesterol var hastigheden fortsat 8 pct. langsommere end mænd.

Igangsættelsesraten blandt mænd og kvinder var omtrent den samme i forhold til diagnoser for stroke og perifer arteriesygdom, mens forskellen i mændenes favør var særlig udtalt ved iskæmisk hjertesygdom og hjertesvigt.

Flere forklaringer på forskelle

Kristian L. Funck mener, at flere faktorer kan bidrage til at forklare forskellen.

Vores studie bidrager til feltet ved at vise kønsforskelle i initiering af hjerteforebyggende behandling

Kristian L. Funck, læge og ph.d., Steno Diabetes Center Aarhus

»Der kan være barrierer for igangsættelsen af behandlingen af den enkelte patient, som lægen tillægger særlig vægt, for eksempel alder, komorbiditet eller uddannelsesniveau. Derudover kan der være faktorer, som vi ikke kan justere for i vores data, og som kunne være betydende for kønsforskellen. Eksempelvis kan det være, at flere kvinder end mænd har kontraindikationer mod GLP-1-analoger eller SGLT-2-hæmmere. Derimod ser polyfarmaci – i modsætning til, hvad vi først antog – ud til at påvirke start på behandling med de hjertebeskyttende diabetesmidler i en positiv retning. Det kan skyldes, at såfremt man tåler at få mere medicin, er der også større sandsynlighed for at få disse lægemidler, eller alternativt, at patienter, som får flere medicintyper, har en større sværhedsgrad af deres hjerte-kar-sygdom,« siger Kristian L. Funck.

Undersøgelsen er baseret på patienternes første indløsning af udstedte recepter, og den giver i sagens natur ikke svar på, om patienterne følger den anbefalede medicinske behandling.

»Vi ved fra andre undersøgelser, at kvinder generelt har en lavere compliance ved forebyggende behandling end mænd, men vores studie bidrager til feltet ved at vise kønsforskelle i initiering af hjerteforebyggende behandling,« siger Kristian L. Funck.

Undersøgelsen viser også, at i den undersøgte periode var det kun knap 20 pct. af de patienter, der burde have en hjertebeskyttende, glukosesænkende behandling, som rent faktisk fik det, men at det også afspejler, at begge præparattyper er relativt nye.

Kristian L. Funck påpeger, at de velkendte problemer med den seneste version af Landspatientregistret, LPR3, betød, at der kun kunne indhentes data til og med 2018.

»I dag har vi fået langt mere erfaring med og flere data for både SGLT-2-hæmmerne og GLP-1-analogerne. Derfor ville andelen af patienter, der får den anbefalede behandling, med stor sandsynlighed være større, hvis vi lavede den samme undersøgelse på nyere data,« siger Kristian L. Funck.