Sundhedsstyrelsen vil have forbruget af GLP-1-receptoragonister ned – overlæge er uenig, og Diabetesforeningen ønsker bedre analyse

IRF i Sundhedsstyrelsen vurderer ud fra data fra en ny opgørelse fra Sundhedsdatastyrelsen, at det nuværende forbrug af GLP-1-receptoragonister til personer med type 2-diabetes er for højt i forhold til, hvad der er rationelt. Det skriver Sundhedsstyrelsen for nylig i en pressemeddelelse.

I 2022 blev lidt under 32.000 danskere sat i behandling med en GLP-1-receptoragonist, og heraf havde 25.000 fået offentligt tilskud til behandlingen. Af dem havde 6.000 aldrig tidligere modtaget nogen form for diabetesmedicin. 14.000 havde ikke været i behandling med sulfonylurinstof, en DPP-4-hæmmer eller en SGLT-2-hæmmer inden behandling med en GLP-1-receptoragonist.

90 pct. af personer med type 2-diabetes døjer med overvægt eller svær overvægt, og det er nok en af grundene til, at så mange læger har fokus på GLP-1-receptoragonisterne, som også er specielt efterspurgt hos patienterne

Filip Krag Knop, professor, overlæge og leder af Center for Klinisk Metabolisk Forskning på Herlev og Gentofte Hospital

»Det tyder samlet set på, at for mange får en GLP-1-receptoragonist som deres første diabeteslægemiddel, og at mange ikke har forsøgt billigere og ligeværdige alternativer, inden behandlingen med GLP-1-receptoragonisten sættes i gang,« siger Simon Tarp, der er chefkonsulent for Enhed for Evidensbaseret Medicin i Sundhedsstyrelsen.

Langt færre skal i behandling med GLP-1-receptoragonist

I 2022 var det offentlige tilskud til GLP-1-receptoragonister på omkring 750 mio. kr., hvilket repræsenterer en stigning på 29 pct. sammenlignet med 2021.

Simon Tarp slår på, at anbefalingerne fra Medicinrådet ligestiller SGLT-2-hæmmere med GLP-1-receptoragonister til personer med erkendt eller høj risiko for hjerte-kar-sygdom, samtidig med at behandlingen koster omkring det halve.

SGLT-2-hæmmerne er samtidig et klinisk set bedre valg end GLP-1-receptoragonister ved erkendt nyresygdom eller hjerteinsufficiens.

»Forbruget skal derfor markant ned, og langt færre personer skal fremover sættes i behandling med en GLP-1-receptoragonist. Det betyder også, at mange af de personer, som i årenes løb er sat i behandling med en GLP-1-receptoragonist, bør omlægges til billigere alternativer. Som læge skal man have fokus på at få omlagt uhensigtsmæssig diabetesbehandling til mere rationelle alternativer. Det er særligt vigtigt, at der kommer fokus på, at GLP-1-receptoragonister hverken er første eller andet valg til behandling af diabetes, fordi for eksempel SGLT-2-hæmmerne er mindst lige så effektive for langt de fleste patienter, men koster under det halve,« siger Simon Tarp.

Overlæge: Udskriver de nødvendige recepter

Udmeldingen fra Sundhedsstyrelsen vækker ikke genklang hos professor, overlæge og leder af Center for Klinisk Metabolisk Forskning på Herlev og Gentofte Hospital Filip Krag Knop.

Han kan ikke genkende et billede af, at læger i Danmark er for rundhåndede med udskrivning af recepter på GLP-1-receptoragonister.

Han fortæller, at mange danske læger forholder sig til de guidelines, der er udstukket fra både American Diabetes Association (ADA) og European Association for the Study of Diabetes (EASD), hvilket blandt andet betyder, at når læger sætter patienter i behandling med en GLP-1-receptoragonist som det første valgte lægemiddel, er der god grund til det.

Blandt andet står der i de nyeste guidelines, at der skal meget mere fokus på at behandle overvægt ned, og der har GLP-1-receptoragonisterne alt andet lige en bedre effekt end SGLT-2-hæmmerne eller nogen af de andre lægemidler.

Jeg synes ikke, at det virker urimeligt, at så stor en andel af personer med type 2-diabetes har haft behov for en GLP-1-receptoragonist til ikke bare at behandle type 2-diabetes, men også overvægt, nyresygdom og hjerte-kar-sygdom

Tanja Thybo, chef for Forskning og Viden i Diabetesforeningen

»90 pct. af personer med type 2-diabetes døjer med overvægt eller svær overvægt, og det er nok en af grundene til, at så mange læger har fokus på GLP-1-receptoragonisterne, som også er specielt efterspurgt hos patienterne. De seneste guidelines fra ADA og EASD har været meget målrettede på at lave individualiseret behandling med fokus på forbedret livsstil med færre komplikationer og et længere liv, og det tager vi hensyn til, når vi sammen med den enkelte patient skal bestemme os for den rette behandling,« siger Filip Krag Knop.

Tallene fra Sundhedsstyrelsen overrasker ham derfor heller ikke.

»Det foregår i hvert fald ikke sådan hos mig, at patienter bare bliver sat i behandling med en GLP-1-receptoragonist, uden der er god grund til valget af netop den behandling. Når det så er sagt, får mange af mine patienter både metformin, en SGLT-2-hæmmer og en GLP-1-receptoragonist. Det er en sindssygt effektiv kombination, der gør rigtig meget godt for patienterne,« siger Filip Krag Knop.

Filip Krag Knop er sideløbende med sin ansættelse som professor og overlæge også uafhængig rådgiver og konsulent for flere medicinalvirksomheder, herunder Novo Nordisk og Eli Lilly, som producerer GLP-1-receptoragonister, samt Boehringer Ingelheim, AstraZeneca og MSD, der blandt andet laver SGLT-2-hæmmere.

Diabetesforeningen ønsker flere tal

Hos Diabetesforeningen lyder meldingen, at det er fornuftigt at vurdere, om et givent lægemiddel bliver brugt efter hensigten, men chef for Forskning og Viden i Diabetesforeningen Tanja Thybo er i tvivl om, hvorvidt man kan tolke tallene, som IRF har gjort.

Tanja Thybo har været nede i tallene, som viser, at omkring 7.000 ud af de 32.000 nye personer, der blev sat i behandling med en GLP-1-receptoragonist i 2022, kom i behandling med Ozempic uden at have prøvet anden behandling først.

»Samtidig ved vi, at 30.000 personer i 2022 blev diagnosticeret med type 2-diabetes, og at omkring en tredjedel debuterer med følgesygdomme, hvilket svarer til 10.000 personer. Set i det lys er 7.000 ikke for mange,« siger hun.

I Sundhedsstyrelsens tal kan man dog ikke udlede, hvor mange af de 7.000 personer der faktisk hører til under de 10.000, hvor behandling med en GLP-1-receptoragonist formentlig har været det rigtige valg.

»Tallene er meget overordnede, og vi er nødt til at komme dybere ned i dem for at få en bedre forståelse af, hvor mange patienter der egentlig kommer i behandling med en GLP-1-receptoragonist som førstevalg, og hvor de måske burde være kommet i behandling med et andet præparat,« siger Tanja Thybo.

Hun efterspørger, at IRF i deres analyse havde undersøgt, hvor mange af de personer, som blev sat i behandling med en GLP-1-receptoragonist som første lægemiddel, der havde nyresygdom, hjerte-kar-sygdom eller svær overvægt.

»Jeg synes ikke, at det virker urimeligt, at så stor en andel af personer med type 2-diabetes har haft behov for en GLP-1-receptoragonist til ikke bare at behandle type 2-diabetes, men også overvægt, nyresygdom og hjerte-kar-sygdom. Vi kan også se, at mange af dem, som sættes i behandling med en GLP-1-receptoragonist, sættes i behandling med den store dosis, og det tyder på, at lægemidlet er valgt som en samtidig behandling af overvægt,« siger Tanja Thybo.