Sundere livsstil og metformin kan forebygge udvikling af type 2-diabetes, men gør intet for hjerte-kar-risiko

I det amerikanske DPPOS-studie (Diabetes Prevention Program Outcomes Study) har forskere evalueret data fra et 21 år gammelt studie, hvori forsøgsdeltagere blev sat på en stram livsstilsændring, blev medicineret med metformin eller agerede kontroller.

Her 21 år senere kan forskerne se, at livsstilsændringer og metformin har haft en positiv effekt på forsøgsdeltagernes risiko for at udvikle type 2-diabetes gennem årene. Til gengæld har risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdom ikke rykket sig en tomme. Det skriver forskerne i en pressemeddelelse i forbindelse med, at studiet blev offentliggjort i tidsskriftet Circulation i slutningen af maj.

»Det faktum, at hverken livsstilsinterventioner eller metformin ledte til reduceret risiko for udvikling af hjerte-kar-sygdom blandt personer med prædiabetes, betyder måske, at disse interventioner har ingen eller begrænset effekt i forhold til at forhindre kardiovaskulær sygdom, selvom de er meget effektive i forhold til at forhindre eller forsinke udviklingen af type 2-diabetes,« fortæller en af forskerne bag studiet, læge og forskningsleder Ronald Goldberg fra Diabetes Research Institute Clinical Laboratory ved University of Miamis Miller School of Medicine.

I studiet deltog 3.234 voksne amerikanere med prædiabetes. Forsøgsdeltagerne var gennemsnitligt 51 år gamle, og 70 pct. var kvinder.

Forsøgsdeltagere i livsstilsgruppen fik intensiv kost- og motionsvejledning med henblik på et vægttab på syv kilo.

Forsøgsdeltagerne i metformingruppen blev behandlet med metformin to gange dagligt.

Placebogruppen fik standardbehandling og kalktabletter samt standardinformation om effektiv behandling af type 2-diabetes.

Resultatet af det oprindelige studie, der varede i tre år, viste, at livsstilsændringer reducerede risikoen for at udvikle type 2-diabetes med 58 pct. sammenlignet med kontrolgruppen, mens metformin reducerede risikoen med 31 pct.

Ingen effekt på hjerte-kar-risiko

I opfølgningsstudiet har 90 pct. af deltagerne fra det oprindelige studie deltaget med det formål at finde ud af, hvordan interventionerne har påvirket forsøgsdeltagerne på den lange bane, herunder risikoen for at udvikle type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdom.

På grund af succesen med livsstilsinterventioner blev alle forsøgsdeltagere tilbudt at følge disse interventioner efterfølgende i ét år. De forsøgsdeltagere, som havde taget metformin i løbet af forsøget, fik desuden mulighed for at fortsætte behandlingen.

Gennem hele studieforløbet har forskerne på årlig basis screenet forsøgsdeltagerne og bl.a. kortlagt kardiovaskulære risikofaktorer som rygning, kolesterol, blodtryk og BMI.

Efter gennemsnitligt 21 års opfølgning fandt forskerne, at der mellem de tre oprindelige grupper ingen forskel var i forhold til risikoen for hjerteanfald, stroke eller kardiovaskulær død.

Specifikt fandt forskerne, at reduktionen i risiko for at udvikle type 2-diabetes vedblev at være der i op til 15 år. Derudover har antallet af ikke-fatale hjerteanfald været ens mellem de tre grupper – 35 i livsstilsgruppen, 46 i metformingruppen og 43 i placebogruppen.

Antallet af ikke-fatale tilfælde af stroke var ens mellem de tre grupper – 39 i livsstilsgruppen, 16 i metformingruppen og 28 i placebogruppen.

Antallet af kardiovaskulære dødsfald var også ens – 37 i livsstilsgruppen, 39 i metformingruppen og 27 i placebogruppen.

»Det er vigtigt at notere sig, at de fleste studiedeltagere også modtog behandling med kolesterol- og blodtrykssænkende medicin, som er kendt for at reducere hjerte-kar-risikoen. Det kan være årsagen til de generelt lave forekomster af hjerte-kar-sygdom,« fortæller Ronald Goldberg og fortsætter:

»Der er behov for mere forskning til at identificere højrisiko subgrupper med henblik på at udvikle en mere målrettet forebyggende tilgang til at reducere risikoen for udvikling af hjerte-kar-sygdom hos personer med type 2-diabetes.«