Store studier om type 2-diabetes i fokus på andendagen af EASD

Tirzepatide er lige så effektivt til at behandle type 2-diabetes tidligt i livet, hvilket ofte er en mere aggressiv form for sygdom, som lægemidlet er til at behandle udvikling af type 2-diabetes senere i livet.

Dette var konklusionen i et af de store studier, der blev præsenteret data fra på den årlige kongres for European Association for the Study of Diabetes (EASD).

Tirzepatide er en kombineret GLP-1/GIP-hæmmer, der er udviklet af Eli Lilly, og som i dag er godkendt til behandling af personer med type 2-diabetes i både Europa og USA.

EASD 2023:Dagens Medicins journalist Cecilie Krabbe rapporterer direkte fra årets EASD i Hamborg. Følg dækningen her.

Studiet er det første til at undersøge, om behandlingen er lige så effektiv til personer, der udvikler type 2-diabetes inden alderen 40 år, sammenlignet med til personer, der udvikler sygdommen efter alderen 40 år.

Udvikling af type 2-diabetes inden alderen 40 år er ofte associeret med højere blodsukkerniveauer, højere kropsvægt, højere BMI og højere niveauer af fedt i blodet. Alt sammen øger risikoen for udvikling af hjertekarsygdom.

Det er også velkendt, at personer, der udvikler type 2-diabetes tidligt i livet, responderer dårligere på behandling.

I studiet indsamlede forskere data fra fire store studier med tirzepatide. Der er tale om studierne SURPASS 1, 2, 3 og 5.

Forskerne sammenlignede ændringer i HbA1c, kropsvægt og andre kardiometaboliske markører mellem personer med tidlig eller sen udvikling af type 2-diabetes. 873 af forsøgsdeltagerne havde tidlig type 2-diabetes, mens 3.394 havde sen type 2-diabetes.

Resultatet af studiet viser, at tirzepatide er lige effektivt til personer med tidligt eller sent udviklet type 2-diabetes med sammenlignelige forbedringer i HbA1c og vægt mellem ældre og yngre forsøgsdeltagere efter behandling i 40 og 52 uger med forskellige doser af lægemidlet.

Tirzepatide forbedrede også livvidden, niveauerne af triglycerider, niveauerne HDL-kolesterol og systolisk blodtryk lige meget mellem de to grupper.

»Tidlig type 2-diabetes er ikke bare mere aggressiv, men responderer også ofte mindre på behandlinger, hvilket gør, at vores fund er virkelig opmuntrende. Der er nu behov for flere forsøg til at undersøge, om det at starte i behandling med tirzepatide eller lignende lægemidler tidligt forbedrer langtidsudsigterne for denne vigtige gruppe patienter,« fortæller en af forskerne bag studiet, professor Melanie Davies fra University of Leicester, Storbritannien, i en pressemeddelelse fra EASD.

Almindeligt brugte lægemidler øger risiko for pludseligt hjertestop

En anden af topnyhederne på EASD omhandler det fund, at visse former for antibiotika, antipsykotisk medicin og prokinetiske lægemidler er associeret med øget risiko for pludseligt hjertestop hos personer med type 2-diabetes.

Pludseligt hjertestop er en ledende dødsårsag i verden og ansvarlig for op imod 50 pct. af alle dødsfald på grund af hjertekarsygdom og 20 pct. af alle dødsfald i højindkomstlande.

Vores resultater understreger behovet for, at praktiserende læger er opmærksomme på risikoen ved for stram glykæmisk kontrol og ved udskrivning af almindeligt benyttede antibiotika, antipsykotisk medicin og prokinetisk medicin

Peter Harms, forsker, Amsterdam UMC

I det nye studie undersøgte forskere lægejournaler for kliniske karakteristika, der kunne associeres til pludseligt hjertestop hos personer med type 2-diabetes med og uden historik med hjertekarsygdom.

I studiet er inkluderet data på 3.919 personer med type 2-diabetes. 689 oplevede et pludseligt hjertestop og blev i studiet matchet med 3.230 kontroller, der ikke oplevede et pludseligt hjertestop.

Forskerne indhentede patientoplysninger på forsøgsdeltagerne i perioden fem år op til hjertestoppet for at identificere forskelle mellem de to grupper.

Resultatet af undersøgelsen viser, at forskellige karakteristika kunne klistres på dem, som oplevede et pludseligt hjertestop.

Blandt andet fandt forskerne, at historik med hjertearytmi øgede risikoen med 68 pct. Brug af insulin øgede risikoen med 138 pct., og brug af QTc-forlængende prokinetisk medicin øgede risikoen med 66 pct. Ukendt rygestatus var i undersøgelsen associeret med 40 pct. øget risiko for pludseligt hjertestop.

Forskerne bag studiet fortæller, at mange helt almindelige lægemidler som antibiotika og antipsykotisk medicin også er QTc-forlængende og derfor associeret til øget risiko for pludseligt hjertestop blandt personer med type 2-diabetes.

Studiet viste desuden, at blandt personer med forudgående hjertekarsygdom var moderat albuminuri associeret til 54 pct. forøget risiko for pludseligt hjertestop. Alvorlig albuminuri var associeret til 55 pct. forhøjet risiko, og ukendt albuminuri var forbundet med 90 pct. forøget risiko. Hjertesvigt var forbundet med 85 pct. forøget risiko for pludseligt hjertestop.

Blandt personer med type 2-diabetes uden hjertekarsygdom var specielt lavt fasteglukose (150 pct.), alvorligt forhøjet systolisk blodtryk (121 pct.), lav HDL-kolesterol under 1,0 mmol/l (35 pct.), højt LDL-kolesterol over 2,6 mmol/l (64 pct.), QTc-forlængende antipsykotisk medicin (187 pct.) og QTc-forlængende antibiotika (66 pct.) associeret til forøget risiko for pludseligt hjertestop.

»De praktiserende læger vil allerede være klar over, at klassiske kardiovaskulære risikofaktorer som forhøjet blodtryk øger risikoen for pludseligt hjertestop hos personer med type 2-diabetes, men sammenhængen med lavt fasteglukose og antibiotika, antipsykotisk og prokinetisk medicin er mindre kendt. Vores resultater understreger behovet for, at praktiserende læger er opmærksomme på risikoen ved for stram glykæmisk kontrol og ved udskrivning af almindeligt benyttede antibiotika, antipsykotisk medicin og prokinetisk medicin,« fortæller en af forskerne bag studiet, Peter Harms fra Amsterdam UMC, Holland, i en pressemeddelelse.