Steno-direktør: »Vi skal være et forsknings- og udviklingshospital til gavn for hele sundhedsvæsenet«

Når Magnus T. Jensen skal forklare, hvorfor han ser med stor optimisme på det danske sundhedsvæsens fremtid, kan det sammenfattes i den mobiltelefon, han tager op af lommen og lægger på bordet i det chefkontor, han indtog som direktør for Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) for godt et år siden.

»De fleste danskere render rundt med en mobiltelefon i lommen, som har en computerkraft, der er tusind gange så kraftig som den raket, der bragte mennesker til månen for mere end 50 år siden. Det kan, og skal vi udnytte. En stor del af den transformation, som det danske sundhedsvæsen kommer til at gennemleve i de kommende år, handler om at udnytte de nye teknologier, vi allerede har indført i sundhedsvæsenet, og de lettilgængelige og relativt billige teknologier, som de fleste danskere har let adgang til,« siger Magnus T. Jensen.

For et år siden tog han springet fra en stilling som cheflæge for hjertemedicinsk afdeling på Amager og Hvidovre Hospital til direktørstillingen på SDCC. Han anerkender fuldt ud de udfordringer, som en for dyb kløft mellem befolkningens forventninger og sundhedsvæsenets kapacitet kan give.

Det skal ikke være en sovepude at sige, at vi mangler penge til at gå i gang, for vi har ikke råd til at lade være med at udvikle og tænke strategisk i det offentlige sundhedsvæsen

Magnus T. Jensen, direktør, Steno Diabetes Center i Region Hovedstaden

»Den allerstørste udfordring, vi i øjeblikket har i sundhedsvæsenet, er den demografiske udvikling. En stadig stigende del af befolkningen lever med én eller flere kroniske sygdomme, og mange har fortsat en forventning til, hvad det offentlige sygehusvæsen skal levere, som er baseret på den måde, vi hidtil har arbejdet,« siger Magnus T. Jensen.

Forventninger og kapacitet

Hvis han skal komme med en prognose for det danske sundhedsvæsen, så er den optimistisk.

»Selv om vi er på bagkant af en demografisk udvikling, som vi ikke har indstillet sundhedsvæsenet til endnu, og af en coronakrise, som har haft betydning for trivslen i sundhedsvæsenet, er jeg optimistisk på sundhedsvæsenets vegne. Bevægelserne i den rigtige retning er der. Der er mange positive strømninger, hvad enten det er overgangen fra aktivitets- til værdibaseret sundhed, nedsættelse af Robusthedskommissionen og Sundhedsstrukturkommissionen, Vælg Klogt-bevægelsen, eller den nye ledelsesstruktur for lægerne, som giver bedre muligheder for at lave strategisk ledelse. Der er en bevægelse i retning af mere strategisk tænkning, født ud af en nødvendighed. Om få år, når vi får udnyttet de menneskelige og de teknologiske ressourcer endnu bedre, venter der en bedre tid for patienterne, og for det danske sundhedsvæsen,« siger Magnus T. Jensen.

»I de her år er vi i en transitionsperiode i det danske sundhedsvæsen, særligt på kronikerområdet, hvor vi er ved at gå fra en gammeldags måde at drive et hospitalsvæsen på, som vi har gjort de sidste 30-50 år, til fremtidens måde at drive hospitaler på. Det er en periode, hvor vi kan få forventninger og kapacitet til at mødes, hvis vi gentænker den service, vi skal yde til borgerne, og som blandt andet indebærer en digital transformation, der vil kræve ændringer i hele vores sundhedsvæsen,« siger han.

Demokratisering af sundhed

Det vil betyde, at patienterne i højere grad, end det er tilfældet i dag, skal være aktive medspillere i deres egen sundhed. Og det er en positiv ting.

»Der er sket en demokratisering af sundhed, hvor borgerne i langt højere grad end tidligere er aktive medspillere i deres egen sygdom. Fokus skal ikke alene være på et langt liv, men på et godt og langt liv, også med kronisk sygdom. Om få år begynder vi at se konturerne af et sundhedsvæsen, som er væsentligt anderledes end det eksisterende,« forudser Magnus T. Jensen, der samtidig pointerer vigtigheden af, at fremtidens forløb for kroniske patienter sikrer, at ingen patienter tabes.

Digitaliseringen indebærer også, at nye teknologier skal styrkes til gavn for borgere og patienter.

Magnus T. Jensen, direktør for Steno Diabetes Center i Region Hovedstaden

»Om 5-10 år vil vi tænke, at der var et før og et efter. Der var en hestevogn, og nu er der en automobil. Det er især en udvikling, som skal finde sted i hospitalsvæsenet, fordi vi har musklerne til det. På Steno er vi gået i gang, og det vil sprede sig til primærsektoren og til indlagte patienter,« siger Magnus T. Jensen.

Bedre udnyttelse af de eksisterende digitale muligheder vil betyde, at patienterne i nær fremtid får meget mere sundhed end i dag. De har allerede adgang til at se prøver og kan meget mere selv end tidligere.

Det udfordrer ifølge Magnus T. Jensen også arbejdsgangene på ambulatorierne, som i vidt omfang ikke er ændret, selv om patienterne spiller en mere aktiv rolle end tidligere.

Diabetes som modelsygdom

Steno Diabetes Center Copenhagens udgangspunkt er i sagens natur den store gruppe af kroniske patienter med type 1- eller type 2-diabetes i Region Hovedstaden.

Men Magnus T. Jensen ser også Stenos rolle i en bredere kontekst, hvor centrets arbejdsmetoder og viden inden for diagnostik, forebyggelse, behandling, uddannelse og forskning kan appliceres på andre grupper af kroniske patienter, og hvor Steno-centrenes erfaringer med at arbejde tæt sammen med andre specialer og med de øvrige dele af sundhedsvæsenet inddrages.

»Diabetes er en god modelsygdom for at forstå dynamikken mellem hospitalerne, almen praksis og kommunerne. Inden for diabetesområdet er man vant til at arbejde med forebyggelse og at styrke hvordan man lever et godt liv trods kronisk sygdom og tværsektorielle forløb. Det er temaer, som også kan være til gavn for det bredere sundhedsvæsen. Det kan komme andre store grupper af kroniske patienter, som f.eks. KOL-patienter og patienter med hjertesvigt, til gavn. Vi skal være et forsknings- og udviklingshospital, ikke kun for diabetesområdet, men til gavn for hele sundhedsvæsenet. Jeg ser Steno som en katalysator, hvor vi kan være med til at stimulere den udvikling. Det er en ny rolle, men jeg mener, at vi har alle forudsætninger for at komme i mål med det. Vi skal bevæge os fra et mere snævert fokus til et bredere sigte. Det vil kræve en kulturændring og sker ikke over en nat,« siger Magnus T. Jensen.

Han peger på, at Steno kan spille en vigtig rolle i forhold til udviklingen i hele sundhedsvæsenet.

»Her på Steno kalder vi det et individualiseret, digitalt assisteret behovsambulatorium, hvor udgangspunktet er, at vores tilbud skal være tilpasset den enkelte borgers reelle behov, frem for at følge en model, som bruges til alle. Den måde at arbejde på vil kunne overføres til store dele af især kronikerområdet.«

Transformation kræver lederskab

Magnus T. Jensen ser godt lederskab som det vigtigste element i de kommende års omlægning af sundhedsvæsenet.

»Det er ikke kun et spørgsmål om penge. Forskning koster penge, men det gør klinisk udvikling ikke nødvendigvis. Man kan sagtens udvikle eller omlægge aktiviteter, uden at det koster særligt mange penge. Det handler mere om at tage lederskab, om at tage nogle bevidste valg og sætte sig nogle mål, end at have mange midler,« siger han.

»Penge kan gøre processen hurtigere og nemmere, men det er ikke det afgørende for udvikling. Det skal ikke være en sovepude at sige, at vi mangler penge til at gå i gang, for vi har ikke råd til at lade være med at udvikle og tænke strategisk i det offentlige sundhedsvæsen. Den digitale transformation, vi skal i gang med nu, er ikke dyr, for vi har al teknologien allerede. Sundhedsplatformen, som vi bruger i de to østdanske regioner, er aktiveret i forhold til hjemmemonitorering, alle kan veje sig, blodtryksmålere er almindeligt tilgængelige, og de fleste har mobiltelefon med videokamera. Vi har stort set alle de teknologier, som skal til, men det kræver lederskab at gennemføre den transformation. Penge er ikke stopklodsen. Det er modenhed til transformation, som skal til, og det er faktisk der, vi er nu,« siger Magnus T. Jensen.

Internt på Steno er han sammen med centrets medarbejdere i gang med at etablere en struktur, som bedre understøtter vejen fra forskning og udvikling, til klinisk implementering.

»Derfor arbejder vi med projekter, som kan være med til at udfordre ‘usual care’, det vil sige det, vi plejer at gøre, for at se, hvad vi kan gøre bedre og anderledes, og om der er noget, vi slet ikke behøver at gøre mere.«

Nytænk lappeløsninger

For at komme i mål med en omlægning af sundhedsvæsenet vil det være svært at komme uden om strukturelle ændringer.

Magnus T. Jensen

2023-: Pr. 1. december professor i kardiologi med fokus på hjerte-kar-sygdom med diabetes

2022-: Direktør, Steno Diabetes Center Copenhagen

2020-2022: Cheflæge, hjertemedicinsk afdeling Amager og Hvidovre Hospital

2020: Dr.med.

2020: Speciallæge i kardiologi

2018-2019: Fellow, Barts Heart Centre, Queen Mary University of London

2018: Master i sundhedsøkonomi og ledelse, London School of Economics

2014: Ph.d.

2007: Cand.med.

»De eksisterende lappeløsninger som gør, at sektorerne kan arbejde sammen, skal nok nytænkes, så vi får et sundhedsvæsen, hvor alle tre sektorer bedre kan snakke sammen. Jeg har en forhåbning om, at Sundhedsstrukturkommissionen vil komme med et bud på fremtidens struktur for det tværsektorielle samarbejde, som også omfatter en styrkelse af sammenhængen mellem sektorerne. Det kræver nok en eller anden form for fælles ledelsesstreng på tværs af sektorerne. Som sygehuslæge erkender jeg gerne, at den vigtigste aktør i sundhedsvæsenet er almen praksis. De praktiserende læger skal hjælpes med ny teknologi og data, som kan understøtte dem i deres arbejde.«

Magnus T. Jensen anerkender, at en transformation også vil betyde flere krav om data fra kommuner og almen praksis.

»Hvis du er patient på et hospital, bliver du fulgt meget tæt. Der er udredningsret, der er behandlingsgaranti, der er nationale kvalitetsmål og data. Men den samme struktur har vi ikke i primærsektoren, og vi har heller ikke den samme mulighed for at følge op på, hvor godt det går patienterne. Vi har forløbsprogrammer, men vi ved ikke, hvor godt de bliver fulgt, og det er jo en kæmpestor opgave – især når vi ønsker at flytte en stor del af kronikerbehandlingen væk fra hospitalerne. Så for at få et mere sammenhængende sundhedsvæsen skal vi også have en langt bedre datastruktur på tværs af sektorerne. Det kræver ledelse og organisation. Ellers kommer vi ikke i mål med kronikerområdet,« siger Magnus T. Jensen.

Kunstig adskillelse

Magnus T. Jensens personlige baggrund som kardiolog på et endokrinologisk område er i sig selv også udtryk for en transformation, hvor især ny viden om sygdomsmekanismer, forebyggelse og behandling har gjort, at specialerne i stigende grad har tilnærmet sig hinanden.

»Steno er sat i verden for at levere behandling i verdensklasse for patienter med diabetes, men vi er samtidig blevet klogere de sidste ti år. Der er en høj grad af kausal sammenhæng mellem hjerte-kar-sygdom, diabetes, overvægt og til dels nyresygdom. Diabetesmedicin har vist sig at have en gunstig effekt på hjertesvigt, på at reducere risikoen for alvorlig hjertekarsygdom, og til at reducere overvægt. Derfor er det efterhånden en kunstig adskillelse kun at tale om hjertesygdom, diabetes eller overvægt. Vores forståelse af områderne viser, at det er stort set den samme sygdomsmekanisme, og det har kolossal betydning for Steno og den måde, vi arbejder på. Vi vil gerne styrke vores fokus på det kardio-metaboliske forskningsområde,« siger Magnus T. Jensen, der af samme grund ser et forandret Steno for sig inden for de nærmeste år.

»Diagnostik, forebyggelse, behandling og uddannelse har vi samme sted. Og når vi snakker forebyggelse og sundhedsfremme, så er der ikke forskel på, om vi snakker hjerte-kar-sygdom eller diabetes. Forebyggelse og behandling er i stort omfang den samme,« siger Magnus T. Jensen, der ser et bredere fokus på det kardio-metaboliske område som en naturlig forlængelse og videreførelse af den måde, som medarbejderne på Steno arbejder på i dag.