Steno-center i Grønland favner bredt

Steno Diabetes Center Grønland blev en realitet 1. juli 2020. Med en bevilling på 382 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden vil centret – hvis alt går efter planen – i 2024 kunne flytte ind i en nybygget, 2.500 kvadratmeter stor bygning i tilknytning til Dronning Ingrids Hospital i Nuuk. Ud over nybygningen i Nuuk skal bevillingen fra fonden primært bruges til ti års drift, forskningsarbejde og etablering samt udbygning af et tele­medicinsk netværk. Allerede de seneste år er behandlingskvaliteten blevet en del bedre.

»Siden professor Marit Eika Jørgensen og hendes forskerkolleger i 1999 publicerede data, som viste, at en relativt stor andel af befolkningen havde diabetes, men at 70 pct. ikke var klar over det, er indsatsen for at måle og følge kvaliteten af behandlingen øget betragteligt,« siger Michael Lynge Pedersen, lægefaglig chef for Steno Diabetes Center Grønland (SDCG).

Vi skal lære at forstå hele samspillet med de særlige levevilkår, der er i det arktiske område, i forhold til hvad de betyder for sygdom og sundhed

Marit Eika Jørgensen, professor, forskningsansvarlig overlæge på SDCG

Det grønlandske sundhedsvæsen fik i 2007 en bevilling fra Novo Nordisk på 10 mio. kr. til det første nationale diabetesprojekt, og Michael Lynge Pedersen mener, at udviklingen i behandling og viden om diabetes på Grønland betyder, at centret har et unikt udgangspunkt for at sikre de bedst mulige behandlingsresultater fremadrettet.

»Siden 2008 har vi kunnet følge antallet af diabetespatienter, og vi kan løbende måle og overvåge behandlingskvaliteten og monitorere effekten af de forskellige tiltag. Det er også en styrke at have en landsdækkende elektronisk patientjournal, hvor alle diabetespatienter er registreret, og som er tilgængelig for alle. Ingen andre sygdomme i Grønland er fulgt så tæt,« siger han.

Overraskende høj incidens

For 50 år siden blev diabetes betragtet som nærmest ikke-eksisterende i Grønland. Men inden for de seneste godt 20 år har en række befolkningsundersøgelser blotlagt, at type 2-diabetes forekommer hyppigt i den grønlandske befolkning. En landsdækkende undersøgelse fra 2010 viste, at 9 pct. af den voksne befolkning over 35 år havde diabetes, og en tilsvarende befolkningsundersøgelse fra 2018 viste, at diabetesforekomsten var steget til ca. 16 pct. af alle over 35 år – hvilket er mere end dobbelt så høj en andel af befolkningen som i Danmark.

Befolkningsundersøgelserne danner grundlag for SDCG’s arbejde og for forskningsarbejdet på centret. Og centret bygger også oven på erfaringer med de såkaldte livsstilsambulatorier.

»I Grønland vil det akutte arbejde helt automatisk få opmærksomhed, men historisk har det været sværere at få fokus på patienter med kroniske sygdomme. Det fokus kom med de lokale livsstilsambulatorier, som ud over diabetespatienter også omfattede patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom og patienter med hypertension,« siger Michael Lynge Pedersen og fortsætter:

»Da der i 2016 blev lavet en hensigtserklæring mellem Novo Nordisk Fonden og hjemmestyret i Grønland om etablering af et Steno Diabetes Center i Grønland, var det fra starten en klar intention fra selvstyrets side, at SDCG skulle have et bredere sigte end de fem regionale Steno-centre i Danmark. Det skulle bygge videre på erfaringerne fra livsstilsambulatorierne og samtidig være dybt forankret i det eksisterende sundhedsvæsen.«

Michael Lynge Pedersen er lægefaglig chef på Steno Diabetes Center Grønland. Han har i en årrække ledet Livsstilscentret i Nuuk. Livsstilsambulatorierne i Nuuk og andre byer har et bedt sigte på kroniske sygdomme, der vil blive videreført i det nye Steno-centerFoto: Sophia Juliane Lydolph

Inden han blev lægefaglig chef på SDCG, var Michael Lynge Pedersen i en lang årrække ansat på Dronning Ingrids Sundhedscenter, hvor han har ledet Livsstilscentret i Nuuk. Sammenlagt har han arbejdet med sundhed i Grønland i mere end 20 år.

Nødvendigt med bredere sigte

Drejebogen for SDCG kom på plads i 2019, og i sommeren 2020 var centret som førnævnt en realitet.

»At SDCG ud over diabetespatienter også tager sig af patienter med KOL eller hypertension vil nok overraske mange, men det giver god mening. Det kan i hvert fald ikke være mindre, end vi er i forvejen, og i et sundhedsvæsen som det grønlandske er det nødvendigt at have et bredere sigte. Det er mit indtryk, at der fra Novo Nordisk Fondens side er forståelse for, at opgaverne og udfordringerne i Grønland er af en anden kaliber end i de fem danske regioner, og at der derfor er behov for en bredere tilgang til kroniske sygdomme,« siger Michael Lynge Pedersen.

Via den brede tilgang til arbejdsopgaverne i SDCG har centret kontakt med en stor del af den voksne befolkning i Grønland.

»Vi har ca. 1.800 patienter med diabetes, og anslået 6.000 med hypertension samt 1.800 med KOL i Grønland. En stor andel er multisyge og vil derfor blive behandlet for flere sygdomme. KOL- og hypertensionspatienterne er ikke så præcist diagnosticerede, som diabetespatienterne er. Derfor bliver det et centralt fokus for os i de kommende år at bruge diabetesmodellen til præcis diagnostik og behandling af KOL og hypertension,« siger Michael Lynge Pedersen.

SDCG er i drejebogen for centret defineret som ‘et landsdækkende videns-, udviklings- og behandlingscenter for en styrket diabetes- og livsstilsindsats’, integreret i den eksisterende struktur i det grønlandske sundhedsvæsen som en del af det samlede sundhedstilbud.

»Centret er nytænkende ved at være et bindeled mellem primær og sekundær sektor, og det kræver ikke en henvisning at komme i kontakt med os. Med centret følger også en stor økonomisk satsning på yderligere udbygning af videokonsultationer, som vil være til gavn for hele det grønlandske sundhedsvæsen. Det vil ikke alene løfte diabetesbehandlingen, men styrke det tværfaglige arbejde og sundhedsvæsenet generelt,« siger Michael Lynge Pedersen.

Professor ved Syddansk Universitet Marit Eika Jørgensen er forskningsansvarlig overlæge på SDCG. Marit Eika Jørgensen nævner to eksempler på, hvordan telemedicin allerede nu bruges aktivt til at kvalitetsmonitorere behandlingen af diabetespatienter.

»Selv i mindre bygder i Nordgrønland er det i dag muligt at lave øjenscreening af diabetespatienter, som bedømmes af personale på øjenafdelingen på Rigshospitalet i Glostrup. Det er muligt, fordi der er investeret i screeningskameraer, som er relativt lette at anvende og derfor ikke kræver, at der er lokale specialistsygeplejersker til at betjene dem. Et andet eksempel er, at de relativt få patienter med type 1-diabetes alle er blevet udstyret med en Flash Libre-sensor, en glukosesensor, som måler deres blodsukker konstant,« siger Marit Eika Jørgensen.

»Den er væsentligt lettere at anvende og kun marginalt dyrere end at skulle måle gentagne gange med den gængse blodsukkermåling. Fra Nuuk kan vi løbende følge deres blodsukkerværdier og lave telemedicinske konferencer, hvor vi diskuterer behandlingen sammen med patienten og lokalt personale,« fortsætter hun.

At SDCG ud over diabetespatienter også tager sig af patienter med KOL eller ­hypertension vil nok overraske mange, men det giver god mening

Michael Lynge Pedersen, lægefaglig chef, Steno ­Diabetes Center Grønland (SDCG)

Marit Eika Jørgensen fortæller, at anskaffelse af nyt telemedicinsk udstyr er en omfattende proces. Der er truffet beslutning om typen af udstyr, og selve implementeringen skal ske i det kommende år. Udstyret skal integreres med de eksisterende it-systemer, og personalet skal uddannes i brugen.

Den typiske patient er atypisk

Som tidligere nævnt stod Marit Eika Jørgensen bag den undersøgelse, som i 1999 viste, at mange grønlændere ikke vidste, at de havde diabetes. Og i 2014 var hun med til at lave det genetiske studie, som viste, at op mod 4 pct. af alle grønlændere har en genvariant i deres arvemateriale, som gør, at de har særligt svært ved at tolerere sukkerholdig mad. Genvarianten medfører, at det sukker, de indtager gennem maden, ikke bliver optaget i musklerne, men i stedet bliver i blodet i længere tid og derfor kan føre til udvikling af diabetes.

Opdagelsen af den inuit-specifikke genvariant vakte i sin tid stor international opsigt, og forskningen blev publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature.

Marit Eika Jørgensen har efterfølgende fortsat sit arbejde med at identificere genetiske faktorer, som præger inuitbefolkningens stofskifte. Som forskningsansvarlig overlæge på SDCG er hendes tid i dag fordelt med tre dages ugentligt klinisk arbejde og to dages forskning.

Michael Lynge Pedersen, lægefaglig chef for SDCG, har efter mere end 20 års læge­arbejde på Grønland fået en stor forståelse for og indblik i de særlige forhold, som kendetegner arbejdet med diagnostik, forebyggelse og behandling af den grønlandske befolkning.Foto: Sophia Juliane Lydolph

»Det er en del af min opgave at arbejde med at opbygge og professionalisere et lokalt forankret forskningsmiljø. Det har også stor bevågenhed at sikre, at sundhedsdata kan hjemtages, opbevares og håndteres lokalt,« siger Marit Eika Jørgensen.

Den markante stigning i forekomsten af type 2-diabetes og andre livsstilsrelaterede sygdomme, som Grønland har haft de seneste årtier, tilskrives især øget livslængde og omfattende livsstilsændringer, som bl.a. har ført til, at befolkningens kost- og motionsvaner har ændret sig. Forskningsarbejdet i SDCG er også præget af mange patienter med forskellige genetiske diabetesformer.

»Genetisk forskning er hjørnestenen i mit forskningsarbejde. Vi har indtil nu identificeret en håndfuld unikke genetiske diabetesformer, hvoraf nogle er inuit-specifikke. Det præger arbejdet i klinikken, men danner også basis for unikke forskningsmuligheder. Samlet fylder de genetiske variationer formodentlig ca. 30-40 pct. Så på grund af den specielle genetiske diabetesstruktur er det svært at tale om den typiske grønlandske diabetespatient,« siger Marit Eika Jørgensen og fortsætter:

»Med en ekstra pose penge til forskningsprojekter får vi muligheder for at undersøge bl.a. patienter med den såkaldte monogenetiske MODY-diabetesform, som optræder tidligt i livet. 10-15 pct. af grønlændere med type 2-diabetes har MODY, mens det i Danmark kun er 2-3 pct. Ved at identificere patienter med MODY, der ofte uden effekt har prøvet behandling med 3-4 typer insulin, vil mange af dem kunne sættes over på behandling med gamle og relativt billigere medicin.«

Skræddersyet behandling

Selve opbygningen af et forskningsmiljø er et selvstændigt og vigtigt formål for SDCG. At det samtidig giver mulighed for at arbejde med præcisionsmedicin i sin ypperste form, er en ekstra gevinst for Marit Eika Jørgensens arbejde.

»Grønland er formodentlig det sted i verden, hvor der er de mest udtalte særlige genetiske varianter, og vi er kun lige begyndt. Næste skridt bliver at skræddersy behandling inden for det kardiovaskulære område, og til fedmebehandling. Der ligger en kæmpe opgave i arbejdet med og forskning i genetiske sygdomsvarianter, men også med sygdomsbeskyttende varianter. Vi skal lære at forstå hele samspillet med de særlige levevilkår, der er i det arktiske område, i forhold til hvad de betyder for sygdom og sundhed, og hvad vi skal gøre anderledes i forhold til diagnostik, forebyggelse og behandling,« siger Marit Eika Jørgensen.