Skræddersyet diabetesuddannelse til borgere med etnisk minoritetsbaggrund

»Det er en kæmpe glæde og tilfredsstillelse endelig at have et godt tilbud til den her målgruppe.«

Sådan lyder det fra Lisbeth Olsen, der er forløbskoordinator i Glostrup Kommune.

Hun arbejder lige nu med at udbrede kendskabet til CUSTOM – et uddannelsesforløb, som Glostrup, Brøndby og Albertslund kommuner sammen tilbyder borgere med etnisk minoritetsbaggrund, der har type 2-diabetes tilfælles.

Med nytrykte flyers på tre forskellige sprog i tasken har Lisbeth Olsen besøgt praktiserende læger, diabetesambulatorier, apoteker og fodterapeuter samt hjemmepleje, jobcentre og sociale servicecentre i de tre kommuner.

Kendskabet til CUSTOM er første skridt i oprettelsen af gruppeforløbet.

Vi har udviklet noget, som borgerne kan bruge til at mestre deres liv på deres egne præmisser og med deres egne kompetencer. Det er brugerinddragelse på smukkeste vis

Charlotte Glümer, Centerchef, Københavns Kommune

»Vi står med et mega godt koncept og undervisningsforløb. Men vi har en stor udfordring, og det er rekruttering,« siger Lisbeth Olsen.

Tager afsæt i dilemmaer

CUSTOM står for CUlturally Sensitive TOols and Methods og er et diabetesuddannelseskoncept, der er tilpasset og udviklet til den enkelte diabetikers forudsætninger, behov og livssituation.

Det består af seks moduler med fokus på blandt andet mental sundhed, mad og behandling. Uddannelsesmaterialet rummer et rigt billedmateriale samt dialogværktøjer, øvelser og teknikker til at arbejde ‘kulturelt sensitivt’.

Det betyder, at der tages udgangspunkt i dilemmaer og udfordringer, som i en indledende fase blev identificeret i forhold til netop borgere med en multikulturel baggrund.

CUSTOM er blevet afprøvet og evalueret i et forskningsprojekt under Steno Diabetes Center Copenhagen med cirka 100 deltagere. Efterfølgende har deltagerne rapporteret en høj grad af tilfredshed samt mindre diabetes-stress og træthed.

Evalueringen viste forbedret langtidsblodsukker og fald i BMI og vægt både ved afslutningen af uddannelsesforløbet og seks måneder senere.

Brugerinddragelse på smukkeste vis

Læge Charlotte Glümer er centerchef i Center for Diabetes og Hjertesygdomme i Københavns Kommune.

Hun peger på, at uddannelsesmaterialet er udviklet gennem mange år i samarbejde med sundhedsfaglige medarbejdere og borgere med etnisk minoritetsbaggrund, der har type 2-diabetes.

For eksempel er det borgere med etnisk minoritetsbaggrund, der har fået ideen til billedkortene med hhv. en skildpadde, en dromedar og en tiger, der hver især illustrerer, hvordan blodsukkeret kan påvirkes af forskellig slags mad. Om det stiger langsomt (skildpadden), med en lille pukkel (dromedaren) eller lynhurtigt som en tiger. Det dialogegnede materiale tager udgangspunkt i de udfordringer med diabetes, som borgere med etnisk minoritetsbaggrund selv oplever.

»Vi har udviklet noget, som borgerne kan bruge til at mestre deres liv på deres egne præmisser og med deres egne kompetencer. Det er brugerinddragelse på smukkeste vis,« siger Charlotte Glümer.

Tanken med uddannelsesmaterialet er, at borgerne får viden og kompetencer til at leve et godt liv med diabetes.

Københavns Kommune har årligt ca. 1.200 forløb for borgere med type 2-diabetes, og heraf har 38 procent etnisk minoritetsbaggrund.

I mange år er undervisningen foregået på dansk, men med det nye CUSTOM-materiale er der et bedre udgangspunkt for at overvinde de sproglige barrierer.

»Forudsætningen for at udnytte potentialet i undervisningsmaterialet er at have tolke med. For selv om nogle af kursisterne taler dansk, så er de ikke så frie til at udtrykke deres erfaringer, meninger og refleksioner som på deres eget sprog,« siger Charlotte Glümer.

Arabisk, urdu og tyrkisk

På Vestegnen har de tre kommuner valgt at udbyde uddannelsesforløbene i fællesskab, så der tilbydes forløb på arabisk i Glostrup Kommune, på urdu i Brøndby og på tyrkisk i Albertslund.

»Vi rekrutterer på tværs, og vi håber på syv-otte deltagere på hvert hold,« siger forløbskoordinator Lisbeth Olsen.

De tre kommuner er vant til at samarbejde på forskellige områder, så derfor var det helt naturligt at gå sammen om at udbyde diabetesuddannelse for borgere med etnisk minoritetsbaggrund.

Undervisningen går i gang til oktober og vil strække sig over ni sessioner i efteråret, hvorefter nye hold forventes til foråret.

»Vi glæder os til at se, hvordan det nye uddannelsesmateriale bliver modtaget, og hvordan borgerne responderer på det,« siger Sine Grønborg Knudsen, projektleder for afprøvningen og tilpasningen af CUSTOM i de tre kommuner.

Tilpasningen af CUSTOM i de tre vestegnskommuner er et delprojekt under programmet ‘Diabetes i en multikulturel kontekst’, som Steno Diabetes Center Copenhagen har igangsat i 2022.

Medarbejderne er motiverede

Ifølge programleder Lene Christensen er der stor motivation blandt medarbejderne for at komme i gang med at bruge det forskningsbaserede koncept.

»Det har ikke været tilfredsstillende, at kun forholdsvis få borgere i målgruppen hidtil har fået mulighed for at deltage i diabetesuddannelse, når det er veldokumenteret at uddannelse kan være afgørende for et velfungerende liv med type 2-diabetes,« siger Lene Christensen.

Vi er nødt til at have en kritisk mængde borgere, når det er en gruppe- og dialogbaseret indsats

Charlotte Glümer, Centerchef, Københavns Kommune

Opgørelser viser, at borgere med etnisk minoritetsbaggrund fra ikke-vestlige lande har højere forekomst af type 2-diabetes, debuterer tidligere og får flere komplikationer sammenlignet med etniske danskere.

»Vi har haft svært ved at rekruttere blandt de etniske minoritetsgrupper til de almindelige diabetes-rehabiliteringsforløb og fastholde dem. Derfor har vi været nødt til at gøre noget andet. Nu har vi et skræddersyet indhold til de borgere, der ikke taler sproget og som i særdeleshed har nogle andre mad- og måltidsvaner end etniske danskere,« siger Karina Nørby, sundhedschef i Glostrup Kommune og medlem af styregruppen for CUSTOM.

I styregruppen er der bevidsthed om vigtigheden af at gøre en ekstra indsats for at rekruttere netop fra de etniske minoritetsgrupper. Udover lægehuse og diabetesambulatorier bliver der også rakt ud til religiøse kulturhuse og boligforeninger.

»Når vi har været i gang et stykke tid, håber vi, at det vil sprede sig fra mund til mund. Jeg vil meget gerne, at det bliver et varigt tilbud,« siger Karina Nørby.

Lisbeth Olsen føler sig sikker på, at CUSTOM er så solidt et koncept, at det vil blive en succes, så snart det er mere kendt i netværket.

Københavns Kommune rækker hånden ud

Centerchef Charlotte Glümer fra Københavns Kommune opfordrer kommuner over hele landet til at bruge undervisningsmaterialet og lave fælleskommunale løsninger i de områder, der har få personer med anden etnisk baggrund end dansk.

Københavns og Frederiksberg kommuner samarbejder for eksempel om de borgere på Frederiksberg, der har etnisk minoritetsbaggrund, som får undervisning i Center for Diabetes og Hjertesygdomme i Københavns Kommune.

Københavns Kommune vil hellere end gerne hjælpe andre kommuner på vej.

»De er meget velkomne til at række ud til os. Vi vil gerne være en national inspirationskilde. Vi har mange medarbejdere med kompetencer i dette nu,« siger Charlotte Glümer.

Medarbejdere i Københavns Kommune, der varetager undervisningen i CUSTOM, er organiseret i et tværfagligt team af sygeplejersker, diætister, fysioterapeuter og idrætsinstruktører. Udover de faglige kompetencer er de også ‘sundhedsterapeutiske jonglører’, der har særlige kompetencer inden for undervisning og brug af ‘den motiverende samtale’.

Charlotte Glümer mener, at kommuner som Odense, Aarhus og Aalborg, der alle har en forholdsvis høj andel af borgere med etnisk minoritetsbaggrund, bare kan kopiere uddannelseskonceptet, når det gælder CUSTOM, mens andre kommuner med fordel kan slå sig sammen i stil med det, man gør på Vestegnen.

»Vi er nødt til at have en kritisk mængde borgere, når det er en gruppe- og dialogbaseret indsats«, pointerer Charlotte Glümer.

Charlotte Glümer mener i øvrigt, at CUSTOM har et meget bredere perspektiv, idet værktøjerne kan bruges til mange forskellige slags borgere.

Det gælder især dem, der har en begrænset sundhedskompetence, hvilket vil sige begrænset evne til selv at finde, forstå, vurdere og bruge information til at tage egne beslutninger om sundhed.