Skal vi screene for prædiabetes for at forebygge hjerte-kar-sygdom? 

EASD 2021:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets EASD her.

Måske skal man inden for den lægefaglige forskningsverden ikke være så fokuseret på, hvad en prædiabetesdiagnose betyder for risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdom.

Det er i hvert fald oplægget til en diskussion, som forskningsleder og professor Kristine Færch fra Steno Diabetes Center Copenhagen og Københavns Universitet netop har fremlagt på den årlige kongres for European Association for the Study of Diabetes (EASD).

Den danske forsker mener, at der har været en ærgerlig tendens til, at forskere internationalt er blevet for glukosecentrerede i forhold til både at identificere personer i risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdom og til at forebygge hjerte-kar-sygdom.

Det kan den videnskabelige evidens slet ikke bære.

Blodtryk og kolesterol er endnu stærkere relateret til udvikling af hjerte-kar-sygdom end prædiabetes i sig selv, og derfor giver det mere mening at behandle disse risikofaktorer

Kristine Færch, forskningsleder og professor, Steno Diabetes Center Copenhagen og Københavns Universitet

»Personer, der har prædiabetes, har en øget risiko for hjerte-kar-sygdom. Det skyldes dog i høj grad, at de ofte har forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol samtidig med prædiabetes. Blodtryk og kolesterol er endnu stærkere relateret til udvikling af hjerte-kar-sygdom end prædiabetes i sig selv, og derfor giver det mere mening at behandle disse risikofaktorer end at sænke blodsukkeret en smule,« forklarer Kristine Færch.

Forskellige tests for prædiabetes

Der findes tre forskellige tests til at finde ud af, om en person har prædiabetes: fasteblodsukker, langtidsblodsukker og blodsukkeret målt efter en glukosebelastningstest.

Den mest benyttede test til at stille diagnosen prædiabetes er måling af langtidsblodsukkeret, fordi det er lettest og hurtigst at måle.

Der er dog et dårligt overlap mellem de forskellige tests, så den samme person kan have prædiabetes på én test, men normalt blodsukker på en anden. Det kan skabe forvirring blandt patienter, læger og forskere.

»Man kan ikke overføre resultaterne mellem testene, så fordi man får stillet diagnosen prædiabetes ved en måling af langtidsblodsukkeret, betyder det ikke, at man får stillet den samme diagnose ved en måling af fasteblodsukkeret. Overlappet mellem personer med prædiabetes på baggrund af de forskellige tests er dårligt, blandt andet fordi forskellige mekanismer i kroppen er i spil, og fordi der er stor dag til dag-variation i blodsukkeret. Tror man, at man kan sige noget om en persons risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdom udelukkende på baggrund af en enkelt test for prædiabetes, tager man altså fejl,« fortæller Kristine Færch.

Tror man, at man kan sige noget om en persons risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdom udelukkende på baggrund af en enkelt test for prædiabetes, tager man altså fejl

Kristine Færch, forskningsleder og professor, Steno Diabetes Center Copenhagen og Københavns Universitet

Prædiabetes er en vag betegnelse

Kristine Færch langer også ud efter selve betegnelsen ‘prædiabetes’, selvom den bruges bredt i det videnskabelige miljø. Betegnelsen indikerer, at det er et stadie før diabetes, men det er det ikke altid. Det er blot en betegnelse, som kan benyttes til at stille diagnosen let forhøjet blodsukker.

Kun 20 til 50 pct. af personer med prædiabetes udvikler egentlig diabetes inden for en periode på fem til ti år. Dertil kommer, at der inden for de tre måder at måle blodsukkeret på er forskellige grænseværdier for en prædiabetesdiagnose, afhængigt af om man følger de amerikanske eller europæiske guidelines.

»Men det er ikke sådan, at fordi man er over tærskelværdien, så stiger risikoen for diabetes eller for den sags skyld hjerte-kar-sygdom voldsomt. Der er en lineær sammenhæng mellem blodsukker og hjerte-kar-sygdom hos personer uden diabetes, og det reflekterer betegnelsen ikke,« siger Kristine Færch.

Kristine Færch plæderer for, at vi i stedet for at forsøge at bruge diagnosen prædiabetes som indikator for risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdom udvikler en ny risikoscore, som både tager blodsukkeret og andre risikofaktorer i betragtning.

»Fremadrettet synes jeg ikke, at vi skal kigge så meget på prædiabetes som indikator for øget risiko for at få hjerte-kar-sygdom, men i stedet udvikle computerbaserede risikoscores, der tager højde for mange flere risikomarkører for hjerte-kar-sygdom end blot glukose,« siger Kristine Færch.