Kommunal Sundhed

Dagens Pharma

Praktisk Medicin

Kontakt

Annoncer

Ferieboligannoncer

Søg

Announcement for DM

Diabetes

SGLT-2-hæmmere forbedrer den langsigtede prognose ved hjertesvigt

Udgivet:
Kommentarer (0)

En nyt studie viser, at SGLT-2-hæmmere ikke bare har en effekt på blodsukkeret, men også beskytter hjertet ved at reducere blodvolumen.


SGLT-2-hæmmere, der benyttes som behandling til personer med diabetes, reducerer signifikant risikoen for hospitalsindlæggelse og dødsfald blandt personer med diabetes og hjertesvigt. Det viser endnu et studie: EMPA-REG-OUTCOME-studiet, der netop er offentliggjort i tidsskriftet Circulation.

Personer med type 2-diabetes har højere risiko for at udvikle hjertesvigt, der er en livstruende tilstand, hvor hjertet ikke er i stand til at pumpe blodet ordentligt rundt i kroppen.

Andre behandlinger til personer med type 2-diabetes har ikke vist nogen gavnlig effekt på hjertet – nogle har endda været skadelige.

SGLT-2-hæmmere er en nyere klasse af lægemidler, der fremfor at trække sukker ud af blodet og ind i celler tillader kroppen af komme af med det via urinen.

»Flere studier, herunder DAPA-HF og EMPEROR-Reduced, understøtter den kliniske effekt af SGLT-2-hæmmere til personer med kronisk hjertesvigt og diabetes. Disse studier kan både styrke vores viden og forbedre kommunikationen omkring disse stoffer,« fortæller den ledende forsker bag det nye studie, læge Jeffrey Testani fra Yale School of Medicine, i en pressemeddelelse.

Blodvolumen kommer under kontrol

I EMPA-REG-OUTCOME-studiet sigtede forskerne efter bedre at forstå, hvordan SGLT-2-hæmmere påvirker nyrerne, urinudskilningen og hjertet.

20 patienter med type 2-diabetes og hjertesvigt blev randomiseret til at blive behandlet med empagliflozin eller placebo i 14 dage, hvorefter behandlingsgruppen og placebogruppen byttede rundt i en såkaldt crossover.

Ved afslutningen af forsøgsperioden fandt forskerne, at patienter i behandling med empagliflozin opnåede signifikant bedre respons end placebogruppen i forhold til reduktion i plasma- og blodvolumener.

»Da hypovolæmi er en af de mest almindelige årsager til symptomer og hospitalsindlæggelser hos patienter med hjertesvigt, kan det nye forskningsresultat hjælpe til med at forklare den dramatiske risikoreduktion blandt patienter med hjertesvigt i behandling med SGLT-2-hæmmere,« skriver forskerne i pressemeddelelsen.

Del artiklen:

Kommentarer


Log ind eller registrer dig for at kommentere
Bliv den første til at kommentere

Læs mere