Semaglutid og tirzepatid skal formentlig have en plads i behandlingen af type 1-diabetes

Vi skal ikke mange øjeblikke tilbage, før behandling med lægemidler som semaglutid og tirzepatid udelukkende var noget for personer med type 2-diabetes.

På samme måde var kontinuerlige glukosemålere noget, som man gav til personer med type 1-diabetes.

EASD 2024:Dagens Medicins journalist Kristian Sjøgren rapporterer direkte fra årets EASD i Madrid. Følg dækningen her.

Alt det kan dog blive vendt på hovedet, efter ny forskning, som er blevet fremlagt på den årlige kongres for European Association or the Study of Diabetes (EASD), viser, at semaglutid og tirzepatid faktisk kan gøre rigtig meget godt for personer med type 1-diabetes og blandt andet sænke insulinbehovet.

Forskning viser også, at kontinuerlige glukosemålere giver bedre blodsukkerkontrol hos personer med type 2-diabetes – også selvom de ikke er i behandling med insulin.

Vi kan altså nærme os en fremtid, hvor behandlingen ved de to forskellige former for diabetes kommer tættere på hinanden.

Behandlet med semaglutid eller tirzepatid i ét år

Hvis vi starter med studiet med semaglutid og tirzepatid, så havde amerikanske forskere studeret data på 150 personer med type 1-diabetes.

Forsøgsdeltagerne havde været i behandling med semaglutid, tirzepatid eller placebo.

Grupperne blev matchet i forhold til alder, køn diabetesvarighed, HbA1c ved baseline, BMI mm.

Gennemsnitsalderen var 40 til 41 år, 71 til 72 pct. var kvinder, de havde haft en diabetesvarighed på 26 til 27 år, det gennemsnitlige BMI var 34 kg/m2, og det gennemsnitlige HbA1c var 7,3 pct.

100 pct. af forsøgsdeltagere i behandling med tirzepatid levede med svær overvægt. Det samme var tilfældet for 84 pct. af personer i behandling med semaglutid.

Alle forsøgsdeltagerne tog insulin, og 75 pct. af dem i behandling med enten semaglutid eller tirzepatid benyttede insulinpumpe.

Forsøgsdeltagerne blev fulgt i op til ét år for at se, hvordan behandlingen med lægemidlerne, der normalt benyttes til personer med type 2-diabetes, påvirker helbredet hos personer med type 1-diabetes.

Overbevisende effekt

Forskningen viser, at begge lægemidler havde god effekt på denne patientgruppe, omend tirzepatid så ud til at have lidt større effekter.

Personer i behandling med semaglutid tabte gennemsnitligt 9,1 pct. af deres kropsvægt mod 21,4 pct. af kropsvægten hos dem i behandling med tirzepatid.

Kontrollerne tog derimod en smule på.

Semaglutid og tirzepatid kan føre til et betydeligt vægttab hos disse patienter og forbedre deres blodsukkerniveau, hvilket kan reducere deres risiko for komplikationer af fedme og diabetes

Janet Snell-Bergeon, læge og forsker, University of Colorado Anschutz Medical Campus

77 pct. af semaglutidbrugerne tabte mere end fem pct. af deres kropsvægt mod 93 pct. af tirzepatidbrugerne.

Blot 47 pct. af semaglutidbrugerne tabte mere end 10 pct. af deres kropsvægt, hvilket 87 pct. af tirzepatidbrugerne gjorde.

Begge lægemidler ledte til forbedret blodsukkerkontrol, men der var ingen forskel mellem dem.

Til gengæld kunne de personer, der havde været i behandling med tirzepatid, reducere forbruget af insulin med 0,13 enheder/kilo/dag, hvilket modsvarer en reduktion på 18 pct.

Forskerne bag resultaterne er begejstret over den effekt, som de har set ved behandling af personer med type 1-diabetes med semaglutid eller tirzepatid.

»Semaglutid og tirzepatid kan føre til et betydeligt vægttab hos disse patienter og forbedre deres blodsukkerniveau, hvilket kan reducere deres risiko for komplikationer af fedme og diabetes, herunder hjertesygdomme og øjen-, nerve- og nyreproblemer. Disse lægemidler kan være et værdifuldt supplement til insulin i behandlingen af type 1-diabetes. Der er dog brug for større, prospektive forsøg for fuldt ud at evaluere deres sikkerhed og effekt hos type 1-diabetespatienter, der lever med overvægt og fedme,« siger en af forskerne bag studiet, læge Janet Snell-Bergeon fra University of Colorado Anschutz Medical Campus, USA, i en pressemeddelelse fra EASD.

Blodsukkermålere reducerer indlæggelser hos personer med type 2-diabetes

Hvis vi flytter fokus fra type 2-diabetesbehandlinger hos personer med type 1-diabetes til type 1-diabetesbehandlinger hos personer med type 2-diabetes, så havde lægemiddelgiganten Abbot flere forskellige interessante forskningsnyheder med til EASD.

For det første havde forskere undersøgt effekten af brugen af Abbots nye kontinuerlige glukosemåler FreeStyle Libre hos personer med type 2-diabetes og basalinsulinbehov.

12.480 personer over 66 år indgik i studiet, hvor forskerne undersøgte effekten af brug af FreeStyle Libre på blodsukkerkontrollen med eller uden samtidig brug af en GLP-1-receptoragonist.

Ved baseline var 17,1 pct. i behandling med basalinsulin plus en GLP-1-receptoragonist, mens 82,9 pct. kun tog basalinsulin.

Efter ibrugtagning af FreeStyle Libre blev HbA1c reduceret statistisk signifikant i begge grupper.

I gruppen i behandling med basalinsulin plus en GLP-1-receptoragonist ledte ibrugtagning af FreeStyle Libre til et fald i HbA1c på 0,64 pct., mens faldet i gruppen i behandling med kun basalinsulin lød på 0,47 pct.

Ibrugtagning af FreeStyle Libre ledte også til et fald i antallet af skadestuebesøg og hospitalsindlæggelser af alle årsager i begge grupper.

Virker også til personer med type 2-diabetes uden insulinbehov

På samme måde havde forskere bag et andet studie undersøgt effekten af ibrugtagning af FreeStyle Libre hos personer med type 2-diabetes uafhængigt at insulinbehov.

Denne gang drejede det sig om en analyse af data fra tre databaser over personer med type 2-diabetes i USA.

Forskerne undersøgte HbA1c hos 2.043 personer med type 2-diabetes med kontinuerlig glukosemåler 12 mdr. før ibrugtagning af glukosemåleren, seks mdr. før ibrugtagning, på ibrugtagningstidspunktet og seks og 12 mdr. efter.

Igen viste studiet, at brugen a en kontinuerlig glukosemåler hos personer med type 2-diabetes kan have dramatisk effekt på HbA1c.

Gennemsnitligt faldt HbA1c fra 8,8 pct. 12 mdr. før ibrugtagning af FreeStyle Libre til 7,8 pct. 12 mdr. efter.

Andelen af personer med type 2-diabetes med HbA1c under syv pct. faldt ligeledes fra 24 pct. før ibrugtagning af kontinuerlig glukosemåler til 37 pct. efter.