Kommunal Sundhed

Dagens Pharma

Praktisk Medicin

Kontakt

Annoncer

Ferieboligannoncer

Søg

Announcement for DM

Diabetes

Risiko for slagtilfælde stiger med insulinresistens

Udgivet:
Kommentarer (0)

Et studie med mere end 100.000 personer viser, at højere insulinresistens betyder højere risiko for slagtilfælde. Resultatet er præsenteret på årets EASD.


Forskere fra Karolinska Institutet i Sverige har i et nyt forskningsarbejde fundet ud af, at jo højere niveauer af insulinresistens en person med diabetes præsenterer med, desto højere er personens risiko for at få et slagtilfælde.


EASD 2021:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets EASD her.


Forskningsarbejdet, som er præsenteret på den årlige kongres for European Association for the Study of Diabetes (EASD), viser, at eGDR som et mål for insulinresistens også kan benyttes som et risikomål for slagtilfælde.

I studiet har forskerne fra Sverige analyseret eGDR-målinger fra 104.697 personer med type 2-diabetes. Forsøgsdeltagerne var gennemsnitligt 63 år gamle, og 44,5 pct. var kvinder.

Forskerne lavede en opfølgningsundersøgelse på studiepopulationen efter 5,6 år, hvor 4.201 (fire pct.) af studiedeltagerne havde oplevet et slagtilfælde i den mellemliggende periode.

En analyse af data afslørede, at jo højere en persons måling for insulinresistens havde været ved baseline, desto højere var personens risiko for i perioden at have oplevet et slagtilfælde. Personer med de laveste eGDR-målinger ved baseline havde 40 pct. lavere risiko for i perioden at have oplevet et slagtilfælde sammenlignet med personer med de højeste eGDR-målinger. Forskerne har i deres analyse justeret data for alder, kolesterol, rygning, hjertesygdom og andre risikofaktorer for slagtilfælde.

Vi finder, at hos personer med type 2-diabetes er lavt eGDR, et simpelt mål for insulinresistens, associeret med øget risiko for slagtilfælde og dødsfald

Alexander Zabala, læge, Karolinska Institutet

Studiet viser også, at højere insulinresistens var koblet til højere risiko for at dø efter et slagtilfælde. Personer med de laveste eGDR-målinger havde 28 pct. lavere risiko for at dø i opfølgningsperioden efter et slagtilfælde sammenlignet med personer med de mest alvorlige niveauer af insulinresistens.

Yderligere analyse af data viser også, at højt blodtryk var stærkere associeret med risiko for slagtilfælde end livvidde og langtidsblodsukker (alle tre mål indgår i eGDR).

»Vi finder, at hos personer med type 2-diabetes er lavt eGDR, et simpelt mål for insulinresistens, associeret med øget risiko for slagtilfælde og dødsfald. eGDR kan benyttes til at hjælpe patienter med type 2-diabetes til bedre at forstå og holde styr på deres risiko for slagtilfælde og død,« siger en af forskerne bag studiet, læge Alexander Zabala fra Karolinska Institutet, i en pressemeddelelse fra EASD. Han fortsætter:

»Målet kan også være vigtigt i forskning. I en tidsalder med fokus på personlig medicin vil bedre stratificering af patienter med type 2-diabetes være med til at optimere kliniske forsøg og forbedre forskningen i behandlinger, diagnoser og pleje«.

Del artiklen:

Kommentarer


Log ind eller registrer dig for at kommentere
Bliv den første til at kommentere

Læs mere