Diabetes
Præcise mål for fysisk aktivitet kan kobles med insulinresistens
Udgivet:
Kommentarer (0)
»Når vi så på de enkelte subgrupper, så vi, at den hyperinsulinæme gruppe var signifikant mere stillesiddende og mindre fysisk aktiv, hvorimod den insulinopene gruppe var mere fysisk aktiv end de to andre grupper,« siger Sidsel Louise Domazet.
Højere grad af insulinresistens og hyperinsulinæmi er associeret med mere stillesiddende tid og lavere fysisk aktivitet, viser dansk undersøgelse præsenteret på EASD.
Et studie, som postdoc Sidsel Louise Domazet fra Steno Diabetes Center Odense har præsenteret på årets EASD, indikerer, at en højere grad af insulinresistens er associeret med mere stillesiddende tid og mindre fysisk aktivitet.
EASD 2022:
Find alle vores artikler fra dækningen af årets EASD her.
Formålet med undersøgelsen var at undersøge associationer mellem niveauer af fysisk aktivitet og stillesiddende tid i relation til betacellefunktion og insulinresistens hos personer, som var nydiagnosticerede med type 2-diabetes.
For at undersøge associationerne yderligere blev deltagerne inddelt i tre subgrupper ud fra deres høje/lave niveauer af betacellefunktion og insulinfølsomhed: insulinopen (lav/høj), klassisk (lav/lav) og hyperinsulinæmisk (høj/lav).
I undersøgelsen indgik 765 personer med nydiagnosticeret type 2-diabetes. Ved hjælp af såkaldte accelerometre påsat på lår og lænderyg kunne forskerne bag undersøgelsen måle deltagernes grad af fysisk aktivitet og stillesiddende tid.
»Det er en klart bedre målemetode, fordi den i modsætning til at spørge deltagerne om deres fysiske aktivitet giver os et objektivt og præcist mål for deres faktiske aktivitet og bevægelsesadfærd« siger Sidsel Louise Domazet.
Graden af fysisk aktivitet/stillesiddende tid kunne efterfølgende sammenlignes med de enkelte personers insulinresistens og betacellefunktion.
Undersøgelsen viste, at en højere grad af insulinresistens/hyperinsulinæmi var associeret med mere stillesiddende tid og mindre fysisk aktivitet. Omvendt var der også en association mellem øget fysisk aktivitet og forbedret insulinfølsomhed og lavere betacellefunktion.
»Det understøtter viden fra tidligere interventionsstudier, som viser, at træning øger insulinfølsomheden. Når vi så på de enkelte subgrupper, så vi, at den hyperinsulinæme gruppe var signifikant mere stillesiddende og mindre fysisk aktiv, hvorimod den insulinopene gruppe var mere fysisk aktiv end de to andre grupper,« siger Sidsel Louise Domazet.
Del artiklen: