Personer med type 2-diabetes får alvorlig hjertekarsygdom 12 år før baggrunds­befolkningen

Personer med type 2-diabetes får blodpropper i hjerte eller hjerne op til 12 år før personer uden diabetes. Det viser resultaterne af en dansk undersøgelse, som netop er blevet offentliggjort i Journal of the American College of Cardiology.

Det er sjældent, at patienter udvikler type 2-diabetes ved et tilfælde. Det er oftest forbundet med en livsstil

Michael Mæng, professor og overlæge, afdeling for hjertesygdomme, AUH

Samtidig er risikoen mest udtalt blandt unge med nydiagnosticeret type 2-diabetes, hvor brugen af forebyggende behandling med statiner samtidig er lavest.

Det siger Michael Mæng, professor i kardiologi ved Aarhus Universitet og overlæge på afdeling for hjertesygdomme, Aarhus Universitetshospital, der sammen med læge, ph.d.-studerende Christine Gyldenkerne har stået i spidsen for undersøgelsen.

Overvægt af overvægtige

Formålet med undersøgelsen var at se på tiårsrisikoen for hjertekarsygdom blandt ca. 142.000 patienter uden kendt aterosklerotisk hjertekarsygdom, der fik diagnosticeret type 2-diabetes i perioden 2006-2013. De blev sammenlignet med en køns- og aldersmatchet kohorte på ca. 388.000 personer uden diabetes eller tidligere hjertekarsygdom.

»Type 2-diabetespatienter, der debuterer med sygdommen i en ung alder, har en betydeligt højere risiko for at få blodprop i hjerte eller hjerne, end en person, der debuterer sent i livet. En mand på 43 år med nyopdaget type 2-diabetes har en risiko, som svarer til en 55-årig mand uden diabetes. Tilsvarende har en nydiagnosticeret kvinde på 51 år samme risiko som en kvinde på 61 år uden type 2-diabetes. Yngre patienter med type 2-diabetes udvikler med andre ord alvorlig hjertekarsygdom op til 12 år tidligere end baggrundsbefolkningen,« siger Michael Mæng.

Han mener, at undersøgelsens resultater bl.a. bør bruges til at sende en advarsel til ikke kun det danske sundhedsvæsen og sundhedspolitikerne, men især også den yngre del af befolkningen.

»Sammenlignet med patienter, der får diagnosticeret diabetes senere i livet, er en højere andel i gruppen under 50 år overvægtige eller svært overvægtige. De yngre diabetespatienter får heller ikke i samme grad forebyggende behandling med statiner og blodtrykssænkende medicin. Det rammer de yngre, der i stort omfang ikke selv er klar over, at de lever med en høj risiko for at blive ramt af alvorlig hjertekarsygdom,« siger Michael Mæng.

Fremskridt slået tilbage

Resultaterne af den aktuelle undersøgelse føjer sig til billedet af, at der er brug for en styrket indsats over for patienter, der udvikler type 2-diabetes.

»Det er sjældent, at patienter udvikler type 2-diabetes ved et tilfælde. Det er oftest forbundet med en livsstil, som i sig selv øger risikoen for kardiovaskulære komplikationer. Hvis du udvikler type 2-diabetes, viser det, at du allerede har en højere risiko. Sammenholdt med, at andelen af befolkningen, som er svært overvægtige eller fede, er øget dramatisk på få år, er der grund til at være bekymret for fremtiden, hvis vi ikke sætter ind med tidligere, mere evidensbaseret og mere aggressiv behandling af især yngre med type 2-diabetes,« siger Michael Mæng.

Sker det ikke, kan de menneskelige og samfundsmæssige konsekvenser blive store.

»Fedme og overvægt er på vej til at erstatte rygning som den væsentligste risikofaktor for at få en blodprop, og jeg kan være bekymret for, at vi med den nuværende fedmeepidemi og stærkt stigende forekomst af diabetes og prædiabetes kommer til at sætte årtiers gevinster på hjerte-karområdet over styr,« siger Michael Mæng.

Guidelines fra de europæiske videnskabelige selskaber inden for kardiologi og diabetes anbefaler, at yngre patienter med type 2-diabetes bør have intensiveret primær forebyggende behandling, mens den nationale behandlingsvejledning fra 2022 ifølge Michael Mæng ikke har særlige anbefalinger for de yngre patienter med type 2-diabetes, men definerer alder over 60 år som en risikofaktor.

»Med tanke på, at det er de yngre patienter med type 2-diabetes, der har den største relative risiko for at udvikle alvorlig hjertesygdom, er det nok værd at diskutere, om alderskriteriet bør revideres,« siger Michael Mæng.