Personer med type 1-diabetes præsenterer allerede tidligt med nedsat nervefunktion

Nerveskader i forbindelse med type 1-diabetes er en velkendt sag og rammer op imod halvdelen af alle med diagnosen.

EASD 2021:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets EASD her.

Rigtig mange mennesker med diabetes døjer med både nedsat følesans og deciderede smerter i fødderne.

Nu viser et nyt dansk studie, at det er muligt på en simpel måde at opdage tidlige tegn på nerveskader.

Resultaterne af studiet viser desuden, at personer med type 1-diabetes allerede har nerveskader, inden de selv mærker noget til det.

Forskningsresultatet blev i sidste uge præsenteret i et mundtligt oplæg på den årlige diabeteskongres for European Association for the Study of Diabetes (EASD).

»Disse resultater er en del af et større studie, hvor vi vil udvikle og afprøve metoder til allerede i forbindelse med diagnosen type 1-diabetes at kunne forudsige, hvem der vil udvikle alvorlige nerveskader, og hvem der ikke vil,« fortæller en af forskerne bag studiet, læge og ph.d.-studerende Johan Møller Røikjer fra Steno Diabetes Center Aalborg. Han fortsætter:

»I dag er det muligt at screene for tidlige tegn til diabetiske øjenkomplikationer og nyrekomplikationer, men vi mangler gode værktøjer til at screene for nerveskader, så vi kan identificere personer i risikozonen. I dette studie har vi valideret, at vi med bestemte metoder kan identificere personer med nerveskader, og at vi også kan identificere dem, allerede inden de præsenterer med symptomerne på skaderne.«

Taget billeder af folks fødder

I studiet har Johan Møller Røikjer med sine kollegaer valideret en metode, hvor forskerne først prikker forsøgsdeltagere med en lille nål med histamin på huden på fødderne. Derefter tager de et billede af fødderne med et avanceret kamera hvert minut i 15 minutter for at se, hvor meget blod der strømmer til området.

Rationalet er, at blodkarrene udvider sig, når der kommer histamin under huden, og at blodkarrenes udvidelse er et resultat af nervefunktionen. Metoden hedder ‘axon reflex-mediated flare reponse’ og bygger på naturlige, fysiologiske responsmekanismer i kroppen.

»I studiet har vi valideret metoden og samtidig undersøgt, hvad den kan fortælle os om nerveskader i fødderne hos personer med type 1-diabetes,« forklarer Johan Møller Røikjer.

80 personer med i studie

For at teste metoden har forskerne afprøvet den på 80 matchede personer.

• 20 personer havde type 1-diabetes og smertefuld neuropati i fødderne.

• 20 personer havde type 1-diabetes og neuropati, men ingen smerter.

• 20 personer havde type 1-diabetes, men hverken nedsat følesans eller smerter.

• 20 personer havde ikke diabetes.

Resultatet af undersøgelsen viser meget klart, at personer med nerveskader har et svagere respons på histamin end personer uden nerveskader.

Forskerne fandt desuden, at smerter ikke ser ud til at have indflydelse på responset, idet både personer med nedsat følesans, men uden smerter, og personer med smertefuld neuropati udviste et lignende respons.

Forskerne fandt også, at personer med type 1-diabetes, men uden hverken smerter eller nedsat følesans, havde et nedsat respons på at blive prikket med histamin. Dog var responset ikke så markant nedsat som hos deltagere med smerter eller nedsat følesans.

»Det får da en til at tænke på, hvad der driver sammenhængen mellem graden af nerveskade og responset i den her undersøgelse,« siger Johan Møller Røikjer.

Gør forskere klogere på nerveskader

Johan Møller Røikjer forklarer, at resultatet af forskningen både viser, at axon reflex-mediated flare reponse kan benyttes til at identificere nerveskader i fødderne hos personer med type 1-diabetes, og at selv personer uden komplikationer til diabetes kan præsentere med nerveskader.

I dette studie har vi valideret, at vi med bestemte metoder kan identificere personer med nerveskader, og at vi også kan identificere dem, allerede inden de præsenterer med symptomerne på skaderne

Johan Møller Røikjer, læge og ph.d.-studerende, Steno Diabetes Center Aalborg

Fremadrettet kan metoden benyttes til at gøre forskere klogere på mekanismerne bag udvikling af nerveskader, og hvordan den viden kan udnyttes til at lave bedre prognostiske værktøjer og bedre behandlinger.

I dag findes der hverken gode måder at forudsige, hvem der vil udvikle nerveskader i forbindelse med type-1-diabetes, eller behandlinger til dem, som udvikler tilstanden.

»I det større studie kigger vi på forskellige metoder til at undersøge nerveskader med, så vi både kan holde metoderne op imod hinanden, men også udnytte deres individuelle styrker til at blive klogere på et emne, der aktuelt er domineret af uvished,« siger Johan Møller Røikjer.