Personer med diabetes slås også ofte med smerter

En meget stor del af danskere med diabetes, især type 2-diabetes, slås med smerter i bevægeapparatet i et omfang, så det negativt påvirker deres hverdag og arbejdsliv.

Det er konklusionen i et nyt dansk studie offentliggjort i Primary Care Diabetes, hvori forskere har undersøgt, hvor ofte personer med diabetes oplever smerter i bevægeapparatet, og hvad det har af betydning for deres liv.

Undersøgelsen er et led i en større forskningsindsats om smerter blandt personer med diabetes, og så spiller undersøgelsen ind i en større tendens, hvor der kommer mere og mere fokus på, at rigtig mange danskere (og folk i resten af verden) slås med kroniske smerter.

Vi kommer inden for de kommende år til at tænke smerter og smertebehandling ind som en del af et multisygdomsbillede, som mange mennesker lever med

Jan Hartvigsen, professor, Syddansk Universitet

Der kommer desuden flere og flere til år efter år.

»Vi ser en klar tendens til, at personer, som har kroniske smerter, også ofte har mindst en anden diagnose med en kronisk sygdom, og her drejer det sig ofte om diabetes. Smerter blandt personer med diabetes har været nedprioriteret i mange år, fordi der har været fokus på så meget andet i deres sygdomsbillede, herunder blodsukkeret, vægten, diabetiske fodsår, øjenproblemer eller neuropati. Men vi kan se, at i takt med at vi kan forebygge og behandle mange af disse problemer, træder smerter mere i forgrunden. Det skal vi nu forske i at kortlægge, forebygge og behandle,« fortæller en af forskerne bag studiet, Jan Hartvigsen, der professor og forskningsleder på Center for Sundhed i Muskler og Led, Institut for Idræt og Biomekanik, ved Syddansk Universitet.

Smerter kan gå ud over arbejdsevne

Ifølge Jan Hartvigsen er smerter i bevægeapparatet det næste store fokusområde inden for folkesygdomme.

Smerter i bevægeapparatet er den hyppigste årsag til sygefravær i Danmark, og det er den hyppigste årsag til, at danskere forlader arbejdsmarkedet før pensionsalderen.

Med en aldrende befolkning med flere kroniske sygdomme vil vi ifølge Jan Hartvigsen se en stigning i konsekvenserne af smerter over de næste årtier. På den måde ligger der i kroniske smerter en stor bombe under sundhedssystemet og samfundsøkonomien.

»Vi kommer inden for de kommende år til at tænke smerter og smertebehandling ind som en del af et multisygdomsbillede, som mange mennesker lever med. Vi har i dag ikke behandlinger, der kan kurere kroniske smerter, så opgaven bliver at finde ud af, hvordan vi kan hjælpe disse mennesker til at leve et godt liv. Nyere forskning viser, at det i høj grad er muligt,« siger han.

Chokerende mange har smerter

I studiet har forskerne indsamlet spørgeskemasvar angående smerter fra 3.767 personer med diabetes, hvoraf 2.141 havde type 2-diabetes, mens 1.626 havde type 1-diabetes.

60 pct. var mænd, og forsøgsdeltagerne var fordelt i alderen 18 til over 70 år med flest i aldersgrupperne fra 40 til over 70. Størstedelen var enten overvægtige eller svært overvægtige.

I spørgeskemaet skulle forsøgsdeltagerne svare på, om de inden for den seneste uge eller seneste år havde oplevet smerter i skuldre, albuer, hænder, hofter, knæ og ankler.

Resultatet af undersøgelsen viser, at smerter i skuldrene er hyppige blandt personer med diabetes. Inden for en uge fortalte hhv. 30,5 pct. og 30,8 pct. af personer med type 1- eller type 2-diabetes, at de havde haft smerter i skuldrene. Den mindst hyppige smerte var smerter i albuerne, som mellem 9,3 og 9,9 pct. havde oplevet inden for den seneste uge.

Forskningsresultatet viser også, at hhv. 41,8 pct. og 40,5 pct. havde oplevet smerter i skuldrene inden for det seneste år.

»Vores undersøgelse viser meget klart, at rigtig mange danskere med diabetes har smerter i bevægeapparatet. Mellem 60 og 70 pct. fortæller, at de har haft en eller anden form for smerter inden for den seneste måned, og det er et meget højt tal, som også er meget højere end i den brede befolkning,« siger Jan Hartvigsen.

Fysisk aktivitet på trods af smerter

Studiet viser også, at 60 pct. af forsøgsdeltagerne svarede, at smerter havde fået dem til at ændre deres fysiske aktivitetsniveau.

Jan Hartvigsen er ret overbevist om, at det for langt de fleste betyder, at de har bevæget sig mindre på grund af smerterne.

Vi har i dag ikke behandlinger, der kan kurere kroniske smerter, så opgaven bliver at finde ud af, hvordan vi kan hjælpe disse mennesker til at leve et godt liv

Jan Hartvigsen, professor, Syddansk Universitet

»Og det er et problem for især denne gruppe danskere med diabetes, som i den grad har gavn af at bevæge sig. Hvis man på grund af smerter ikke er i stand til at være aktiv, har det både betydning for smerterne, men også diabetes. Det bør være et prioriteret fokusområde at sørge for, at personer med diabetes og smerter ikke stopper med at være fysisk aktive,« siger han.

Jan Hartvigsen uddyber, at forskerne i studiet også så, at mange personer med specielt type 2-diabetes havde smerter i knæ, hvilket ofte er associeret til overvægt. Fysisk aktivitet kan være med til at reducere vægten, hvilket er en af de bedste behandlinger mod netop smerter og også artrose i knæene.

»Indsatser, der kan hjælpe personer med smerter og diabetes til at være mere fysisk aktive, kan slå flere fluer med ét smæk, idet de samme interventioner potentielt kan gøre noget ved både smerterne, diabetes og overvægt,« siger han.

Læger skal være opmærksomme på smerter

Ifølge Jan Hartvigsen spiller praktiserende læger en vigtig rolle i tilgangen til personer med diabetes og smerter i bevægeapparatet. De skal derfor også være opmærksomme på de strømninger, som er inden for behandlingen af smerterne.

Personer med længerevarende smerter er ofte bange for at bevæge sig, fordi de frygter, at det kan forværre deres smertetilstand. Her skal de praktiserende læger ifølge Jan Hartvigsen være opmærksomme på, at forskningen entydigt viser, at det er god idé at være aktiv på trods af smerterne.

»De skal også være mere opmærksomme på at henvise til behandling for smerterne og se smertebehandling som en del af den hjælp, som deres patienter med diabetes kan have brug for for at kunne være aktive og gå på arbejde. Og så er det også en god idé at holde sig opdateret på forskningen, fordi der i øjeblikket sker rigtig meget omkring skræddersyede tiltag til personer med smerter samt diabetes eller andre kroniske sygdomme,« siger han.

Rygsmerter og diabetes

I et sideløbende studie har forskerne undersøgt sammenhængen mellem en diagnose med diabetes og rygsmerter. Også denne undersøgelse viser, at flere personer med diabetes har rygsmerter sammenlignet med den brede befolkning. Denne undersøgelse viser også, at personer med diabetes og rygsmerter oftere søger lægehjælp sammenlignet med personer med kun rygsmerter eller kun diabetes. En stor del af studiedeltagerne fortæller også, at de har været sygemeldt i længere tid på grund af smerterne i ryggen.

To ud af tre personer med langvarige smerter i bevægeapparatet har mindst én anden kronisk sygdom.