Patienter og glukosemålere er ofte ikke enige om hypoglykæmi

Kontinuerlige glukosemålere har ændret behandlingslandskabet for personer med både type 1- og type 2-diabetes.

De har betydet, at personer med diabetes i langt højere grad kan holde styr på deres blodsukker og se, om det kommer for højt op eller for den sags skyld for langt ned.

Det peger på, at det, som patienterne mærker, ikke nødvendigvis har noget at gøre med, at deres blodsukker bliver for lavt

Ulrik Pedersen-Bjergaard, professor og overlæge, Endokrinologisk og Nefrologisk Afdeling, Nordsjællands Hospital

Når blodsukkeret kommer for langt ned, hedder det hypoglykæmi, og det kan både patienterne mærke og glukosemålerne måle.

Nu viser et nyt studie, at der er dårlig overensstemmelse mellem det, som patienterne mærker, og det, som glukosemålerne måler.

Betydningen af resultatet rækker ind i både patienternes livskvalitet og tilgangen til patienter med diabetes og hypoglykæmi.

»Det er nok en overraskelse for mange, at der er så dårlig overensstemmelse mellem det, som glukosemålerne måler, og det, som patienter mærker. Det peger på, at det, som patienterne mærker, ikke nødvendigvis har noget at gøre med, at deres blodsukker bliver for lavt. Omvendt ved vi, at netop det, som patienterne mærker, har stor betydning for deres livskvalitet. Derfor skal man tage begge ting alvorligt,« forklarer en af forskerne bag studiet, professor og overlæge Ulrik Pedersen-Bjergaard fra Endokrinologisk og Nefrologisk Afdeling på Nordsjællands Hospital, Hillerød.

Forskningen er offentliggjort i Diabetes Care.

Skulle indrapportere hypoglykæmier

Resultatet stammer fra Hypo-METRICS-studiet, hvori 597 personer med type 1- eller type 2-diabetes deltog.

Forsøgsdeltagerne blev bedt om i løbet af 10 uger at indskrive i en app, når de mærkede tegn på hypoglykæmi.

Samtidig var forsøgsdeltagerne udstyret med kontinuerlige glukosemålere, så forskerne kunne følge, hvornår blodsukkeret faldt til under 3,9 mmol/l eller til under 3,0 mmol/l.

Glukosemålerne var blændet for forsøgsdeltagerne.

Forskerne afgjorde, at målere og personer identificerede hypoglykæmi samtidig, hvis både målinger og indskrivninger i appen skete inden for samme time.

»Det handler om at forstå, om alle de hypoglykæmier, som vi kan se i patienternes målinger, betyder noget for patienterne, eller om de overhovedet mærker dem. Skal de i så fald reagere på dem, hvis de ikke mærker dem? Formålet med studiet var også at finde en tærskelværdi for, hvor dyb en hypoglykæmi skal være, eller hvor lang den skal være, før patienterne mærker noget. Det har ingen før os undersøgt på denne måde,« forklarer Ulrik Pedersen-Bjergaard.

Ingen sammenhæng

Resultatet viser, at der er meget dårlig overensstemmelse mellem det, som målerne fandt, og det, som forsøgsdeltagerne indskrev i appen.

Man skal tage begge alvorligt. Patienternes oplevelser skal man tage alvorligt, fordi det kan have betydning for deres livskvalitet

Ulrik Pedersen-Bjergaard, professor og overlæge, Endokrinologisk og Nefrologisk Afdeling, Nordsjællands Hospital Hillerød

65 pct. af de tilfælde af blodsukker under 3,9 mmol/l, som sensoren opfattede, var ikke associeret til noget, som patienterne mærkede.

43 pct. af de tilfælde af hypoglykæmi, som patienterne indrapporterede, kunne på samme måde ikke modsvares af en samtidig måling med glukosemåleren.

Forskerne fandt lidt flere sammenfald mellem målinger og forsøgsdeltagernes oplevelser blandt forsøgsdeltagere med type 1-diabetes sammenlignet med blandt forsøgsdeltagere med type 2-diabetes.

Det gjaldt både for blodsukker under 3,9 mmol/l og under 3,0 mmol/l.

I hele træskolængder var der ikke sammenfald mellem målinger og oplevelser i mindst halvdelen af målinger, selv ved blodsukker under 3,0 mmol/l, ligesom rigtig mange indrapporteringer om hypoglykæmi skete ved blodsukker over 3,9 mmol/l.

Følte hypoglykæmier reducerer livskvalitet

Ulrik Pedersen-Bjergaard fortæller, at resultatet er interessant, fordi forskerne i HypoMETRICS-studiet også har identificeret, at frekvensen af de patientrapporterede hypoglykæmier er associeret til forringet livskvalitet og nedsat daglig funktion.

Disse data blev publiceret i juli i Diabetologia.

Omvendt tyder det ikke på, at de målte hypoglykæmier selvstændigt har betydning for patienternes livskvalitet.

Yderligere har andre forskningsresultater fra samme konsortium (Hypo-Resolve) peget i retning af, at mange sensordetekterede hypoglykæmier nedsætter personers evne til at opfange dem selv.

»Det viser, at der er nogle psykologiske effekter, som afhænger af, hvad patienterne mærker, og nogle biologiske effekter, der er relateret til den biokemi, som sensorerne ser. Man skal tage begge alvorligt. Patienternes oplevelser skal man tage alvorligt, fordi det kan have betydning for deres livskvalitet, og man skal tage de sensordetekterede målinger alvorligt i forhold til at bevare patientens evne til at mærke hypoglykæmierne,« siger Ulrik Pedersen-Bjergaard.