Øjnene sladrer om skader på centralnervesystemet hos personer med diabetes

Et kig i øjnene kan afsløre en masse ting om en persons helbred.

Nervelagets tykkelse på nethinden i øjet kan blandt andet indikere neurodegeneration ved sygdomme som Alzheimers, sklerose og Parkinsons.

Vi mangler simpelthen værktøjer til billigt og rutinemæssigt at identificere, hvem der er i større risiko for at udvikle neuropati

Christina Brock, professor, Aalborg Universitet

Nervelagets tykkelse er i tidligere studier også associeret til perifer neuropati, altså som indikator for sundhedstilstanden på føle- og motornerverne i hænder og fødder, hvilket ved diabetes kan give anledning til blandt andet smerter.

Nu viser et nyt dansk studie, at der er meget mere information at komme efter i øjnene hos personer med diabetes.

Tykkelsen på nethindens nervelag siger nemlig ikke bare noget om de perifere nervers sundhedstilstand, men også sundhedstilstanden på centralnervesystemet med betydning for tanker og kognition og de autonome nerver, der styrer hjertet.

»Vores resultater tyder på, at man kan bruge nervelagets tykkelse til ikke bare at udtale sig om perifer neuropati hos personer med diabetes, men også bruge det som indikator for systemisk neurodegeneration. Ydermere ved vi, at nervelagets tykkelse allerede er under forandring meget tidligt i sygdomsudviklingen og før de vaskulære forandringer, der er karakteristiske for retinopati. Målet er derfor at se på longitudinelle data for at undersøge, om nervelagets tykkelse også kan give et prædiktivt praj om, hvem der vil udvikle systemiske nerveskader, og hvem der ikke vil,« fortæller en af forskerne bag studiet, professor ved Klinisk Institut ved Aalborg Universitet Christina Brock.

Forskningen, der er lavet i et samarbejde mellem Steno Diabetes Center Nordjylland, Aalborg Universitets Hospitals øjenafdeling og det engelske firma Miltons, er offentliggjort i Translational Vision Science and Technology.

50 pct. udvikler nerveskader

Koblingen mellem diabetes og nerveskader er veletableret.

Ofte udvikler personer med diabetes mikrovaskulære komplikationer, der kommer til udtryk som blandt andet nyresvigt, retinopati og neuropati.

Forklaringen på udviklingen af de forskellige tilstande skal findes i en kombination af nedsat blodgennemstrømning i kroppens væv, inflammation, oxidativt stress, dyslipidæmi, mitokondriel dysfunktion og metabolisk syndrom.

Forskellige faktorer påvirker graden af mikrovaskulære komplikationer, men faktum er, at 50 pct. af personer med type 1- eller type 2-diabetes udvikler neuropati, men også at det fortsat er svært for læger og forskere at pege på hvem.

»Vi mangler simpelthen værktøjer til billigt og rutinemæssigt at identificere, hvem der er i større risiko for at udvikle neuropati. De fleste har allerede fået foretaget en OCT-skanning (Optical Coherence Tomography-skanning, red.), og måske kan målinger af nervelagets tykkelse i øjnene på disse OCT-skanninger være en simpel måde til ikke-invasivt at få indblik i nervernes sundhedstilstand hos personer med diabetes,« forklarer Christina Brock.

Nerverne i hjertet degenererer

I studiet studerede forskerne data fra 48 personer med type 1-diabetes og verificeret distal symmetrisk polyneuropati.

For det første undersøgte forskerne, om de kunne genfinde det samme, som andre havde fundet før dem, nemlig at nervelagets tykkelse i øjnene kan associeres til graden af perifer neuropati.

Denne del af studiet bekræftede, at det var muligt at udtale sig om sundhedstilstanden af de perifere nerver ud fra målinger af nervelagets tykkelse på en OCT-scanning.

OCT-skanninger er normal procedure ved øjenundersøgelser for retinopati hos personer med diabetes og som sådan let tilgængelige, og i studiet var mindre tykt nervelag på scanningerne associeret til højere grad af perifer neuropati.

Normalt kræver det omfattende undersøgelser med MR-skanning at vurdere, hvordan centralnervesystemet har det, men her kan vi få et resultat ved blot at kigge på nervelagets tykkelse i øjet

Christina Brock, professor, Aalborg Universitet

I den næste del af undersøgelsen undersøgte forskerne for sammenhænge mellem nervelagets tykkelse og autonome mål for hjerterytmevariabilitet som en proxy for neurodegeneration af de indre autonome nerver, der styrer hjertet.

Her fandt forskerne, at øget tykkelse på nervelaget i et bestemt område af nethinden var associeret med mindre variabilitet, hvilket er et tegn på sygdom og rigiditet i hjertet samt neurodegeneration i de autonome nerver.

»Det er vagusnerven, som degenererer, og så kommer der parasympatikus dominans. Denne del af vores undersøgelse bekræftede, at man kan bruge undersøgelser af nervelagets tykkelse i retina til at sige mere om nervernes sundhedstilstand end bare sundhedstilstanden på de perifere nerver,« siger Christina Block.

Centralnervesystemet er under pres

Nyere studier har ifølge Christina Brock vist, at nethinden kan betragtes som et ”fremspring af hjernen”, og derfor undersøgte forskerne også, om tykkelsen på nervelaget i nethinden kan bruges til at sige noget om sundhedstilstanden i hjernens bearbejdning og centralnervesystemet.

Det gjorde forskerne ved at sammenholde undersøgelsen af nervelagets tykkelse på OCT-skanninger fra de 48 forsøgsdeltagere med svar på spørgeskemaer vedrørende blandt andet katastrofetækning, smertehåndtering, hjælpeløshed, og hvor meget forsøgsdeltagerne går og tænker over deres egen situation.

Tidligere studier har vist, at man kan bruge resultaterne af sådanne spørgeskemaer som en proxy for kognitiv disruption eller -distortion.

Også her fandt forskerne, at nervelagets tykkelse i nethinden var associeret til folks situationsopfattelse og dermed formentlig også tilstanden på nerverne i centralnervesystemet.

»Vi hævder, at på denne gruppe personer med type 1-diabetes har vi kunnet vise en association mellem nervelagets tykkelse og sundhedstilstanden af de perifere nerver og på nervernes regulering af hjertet og hjernens bearbejdning. Normalt kræver det omfattende undersøgelser med MR-skanning at vurdere, hvordan centralnervesystemet har det, men her kan vi få et resultat ved blot at kigge på nervelagets tykkelse i øjet,« siger Christina Brock.

Nyt studie undervejs

Christian Brock fortæller, at forskerne har søgt om forskningsmidler til at undersøge, hvordan resultatet af OCT-skanninger tidligere i et diabetesforløb kan benyttes til at lave undersøgelser af sammenhængen over tid.

»De enorme datamængder eksisterer allerede, så det er fordelagtigt for os, at vi kan bruge machine learning og AI i analysearbejdet,« siger hun.

Helt præcist vil forskerne se, hvordan nervelagets tykkelse ændrer sig over tid, og sammenholde disse data med data for udvikling af neuropati i den mellemliggende periode

Formålet med studiet er at vise, at nervelagets tykkelse ikke bare kan bruges som en indikator for systemiske nerveskader hos personer med diabetes, men også prædiktivt, inden det går galt.

»Det vil bringe os nærmere en forståelse af, hvorfor nogle personer med diabetes udvikler neuropati, mens andre ikke gør det. Det kan også hjælpe os med at udvikle undersøgelsesmetoder, der kan pege i retning af, hvor vi bør sætte ind med vores ressourcer for at afhjælpe eller forsinke udvikling af nerveskader hos dem med højest risiko,« siger Christina Brock.