Nyt professorat skal løfte behandlingen af børnediabetes

Cirka 3.200 børn og unge under 20 år har type 1-diabetes i Danmark. ­Målet for deres behandling er et blodsukker, der i videst muligt ­omfang ­befinder sig i det nær-­normale område, hvor kroppen fungerer bedst, og risikoen for alvorlige komplikationer reduceres.

Det er imidlertid ikke en nem opgave for de unge patienter at nå behandlings­målene, blandt ­andet fordi blodsukkeret bliver påvirket af en række forskellige hormoner i kroppen.

Netop det hormonelle samspil hos børn og unge med type 1-diabetes er et af de forskningsområder, som overlæge, dr.med. Jesper Johannesen skal dykke ned i som nytiltrådt p­rofessor ved Københavns Univer­sitet og Herlev og Gentofte Hospital, Afdeling for Børn og Unge.

1. april i år skiftede han sit kliniske forskningslektorat på børne- og ungeafdelingen ud med profes­­so­ratet ‘Paediatrics with Special Focus on Translational Paediatric Diabetic Endocrinology’. Som professor ­træder han et step op i det viden­skabelige hierarki, men først og fremmest betragter han udnævnelsen som en anerkendelse af forskningsfeltet.

»Jeg ser professoratet som et ­udtryk for, at det er et indsatsområde, man ønsker at prioritere, hvilket jeg værdsætter og glæder mig til at fortsætte i,« siger han.

Viden skal bane vej

Som en del af professoratet skal ­Jesper Johannesen og hans forskerhold blandt andet blive klogere på, hvordan hormoner fra forskellige ­organer indvirker på sukker­stofskiftet hos børn og unge med type 1-­diabetes.

»Der kommer løbende mere viden om, hvordan hormoner fra forskel­lige andre organer påvirker hinanden og i forskellig grad influerer sukkerstofskiftet. Vi vil kigge nærmere på det samspil, der er mellem hormonerne fra bugspytkirtlen, tarmsystemet, fedtvævet og fra knoglerne,« fortæller han.

Håbet er, at en øget viden om ­samspillet mellem hormonerne på sigt vil bane vejen for nye behandlingsmetoder.

»For eksempel har man haft ­kæmpe succes med at behandle ­patienter med type 2-diabetes ved at påvirke deres tarmhormoner. På sigt kan man måske finde andre hor­moner, der kan bruges som tillægsbehandling oven i insulin­behandlingen til børn og unge med type 1-diabetes og på den måde ­sikre, at deres blodsukker ligger mest muligt i det ­nær-normale område,« siger han.

Jesper Johannesen, 56 år

2021:

• Klinisk professor ved Københavns Universitet og Herlev og Gentofte Hospital, Afdeling for Børn og Unge

• Forskningsansvarlig på Afdeling for Børn og Unge, Herlev på Gentofte Hospital

• Fagområdeansvarlig for endokrinologien på Afdeling for Børn og Unge, Herlev og Gentofte Hospital

• Underviser på præ- og postgraduat niveau og ekspertniveau på Københavns Universitet og på Afdeling for Børn og Unge, Herlev og Gentofte Hospital

2009-2021:

• Overlæge på Afdeling for Børn og Unge på Herlev og Gentofte Hospital og klinisk lektor ved Københavns Universitet

2010:

• 3-årig overbygning på speciallægeuddannelsen i endokrinologi

2007-2009:

• Klinisk ansættelse på The Children’s Hospital at Westmead i Sydney, Australien

2007:

• Speciallæge i pædiatri.

Privat:

• Gift og har tre voksne børn på 20, 23 og 24 år.

Bremse fald i insulinproduktion

Forskerteamet med Jesper Johannesen i spidsen vil også undersøge, hvordan man kan behandle ny­diagnosticerede børn og unge med type 1-diabetes, så de forlænger ­evnen til selv at producere insulin. For som professoren påpeger, vil en større egenproduktion af insulin gøre det lettere at opnå behandlings­målene, så børnene kan leve et så normalt liv som muligt.

»Vi deltager i øjeblikket i nogle remissionsfasestudier, hvor vi på forskellig vis forsøger at bevare de nyopdagede børns egen insulinproduktion. I kommende undersøgelser vil vi modulere på immunsystemet ud fra forskellige hypoteser om, hvilke mekanismer der får insulinproduktionen til at falde. De her immunmodulerende tiltag har været et stort fokusområde de sidste 10-15 år, hvor man har indsat forskellige blokeringer for at bremse immunsystemets aggressive aktivitet over for betacellerne og dermed bevare en større insulinproduktion. Efterhånden er der studier, der viser, at man kan bremse faldet, så det ikke går lige så hurtigt som ellers,« siger han og tilføjer:

»Studierne har primært været monoterapi, hvor man har testet effekten af ét stof, men det kan sagtens være, at man kan opnå bedre effekter ved at lave kombinationsbehandlinger. Vi er bare nødt til at kende stofferne enkeltvis først, og det er noget af det, vi skal se nærmere på.«

Draget af behandlingsbilledet

Jesper Johannesens kliniktid er delt mellem diabetespatienter og øvrige endokrinologiske patienter, og netop kombinationen af de to om­råder komplimenterer hinanden rigtig godt, mener han:

»Diabetes rummer typisk ikke de store diagnostiske udfordringer – her er det behandlingen, der er kompliceret. I den øvrige del af en­dokrinologien er det ofte lige ­omvendt. Det er for eksempel ­væsentligt lettere at komme i mål med behandling af et lavt stofskifte end at sikre, at et blodsukker ligger konstant, fordi behovet for insulin jo svinger, afhængigt af hvad man ­spiser, og hvordan ens hverdag i ­øvrigt er,« siger Jesper Johannesen.

»Ved at beskæftige mig med ­begge områder, møder jeg udfordringer både på det diagnostiske og behandlingsrettede felt, og det gør mit ­arbejde enormt spændende.«