Nu kan diabetikere mod egenbetaling selv vælge en sensorbaseret glukosemåler 

Borgere med diabetes kan nu alligevel få adgang til en sensorbaseret glukosemåler, selvom de har fået afslag fra deres bopælskommune.

Virksomheden Abbott, der sælger flash glukosemåleren, har nemlig åbnet for ikke kun at sælge til andre offentlige såvel som private virksomheder – nu kan privatpersoner også få lov at købe en glukosemåler direkte fra virksomheden.

I vores optik hænger det ikke sammen med det velfærdssystem, vi har i Danmark, at borgere ikke kan få en sensorbaseret glukosemåler, som lægen anbefaler

Claus Richter, adm. direktør, Diabetesforeningen

»Det er glædeligt, at der nu bliver åbnet for, at borgerne kan vælge de nye teknologier, de har mest lyst til at bruge,« siger Claus Richter, der er direktør i Diabetesforeningen.

Tidligere har borgere med diabetes, der får afslag fra kommunen på den sensorbaserede glukosemåler som hjælpemiddel, ikke kunnet få adgang til andet, end kommunens standardløsning med fingerprikkere og strimler.

Men med Abbotts ændring kan borgerne efter et afslag altså nu anmode om at gøre brug af fritvalgsordningen og ansøge om en glukosemåler via Abbott.

Forskellen i pris mellem kommunens standardtilbud og flash glukosemålerens pris skal borgeren selv betale.

Abbott har afprøvet fritvalgsordningen i Aarhus Kommune, hvilket var en stor succes. Her var konceptet lidt anderledes, da det var kommunen, der indkøbte flash glukosemålerne, hvorefter borgerne kunne konvertere det kommunale standardtilskud til en flash glukosemåler mod en eventuel egenbetaling.

Siden har Abbott også testet ordningen i andre kommuner, hvor borgerne selv har købt glukosemåleren via Abbott, og det er den model, der nu er bredt ud.

Individuel og mulig tidskrævende udregning

I Ishøj Kommune har 9,7 pct. af borgerne diabetes, hvilket er den højeste andel blandt landets 98 kommuner. Det viser Sundhedsprofilen 2021.

Abbotts nye tilbud til borgere med diabetes blev videreformidlet til landets kommuner onsdag 23. marts, og derfor har man i Ishøj endnu ikke haft mulighed for at agere i forhold til de nye muligheder. Lige nu er det planen sammen nabokommunerne at drøfte, hvordan man konkret vil håndtere ordningen.

»For alle borgere med diabetes kan det være en attraktiv løsning, fordi borgeren vil kunne måle blodsukkerniveauet uden at skulle prikke sig i fingeren,« siger koordinerende sagsbehandler Stine Bøllingtoft Larsen fra Ishøj Kommune.

For borgere i tabletbehandling for diabetes er det lovgivningsmæssigt fastsat, at der kan bevilges 150 lancetter og 150 teststrimler om året. Det forhold vil gøre udregningen af det økonomiske tilskud til en flash glukosemåler relativt simpelt for kommunen.

Det er straks sværere at beregne tilskuddet for borgere med injektionskrævende diabetes.

»Vi er som kommune nødt til at forholde os til lovgivningen, hvor vi skal gå efter billigst og bedst egnet, og derfor er vi nødt til ved hver enkelt borger at lave en individuel vurdering af behovet. For borgere med injektionskrævende diabetes vil udregningen blive mere tidskrævende og individuel, idet der ikke er fastsatte grænser i lovgivningen for mængden af testmateriale. Ønsker borgeren at benytte det frie leverandørvalg, skal behovet for testmateriale beregnes mere individuelt,« siger Stine Bøllingtoft Larsen.

Kommunalt postnummerlotteri

Selvom Diabetesforeningen overordnet er tilfreds med, at det nu bliver lettere at få fat i en sensorbaseret glukosemåler, så er man stadig kritisk over den ulighed i sundhed, som man mener er konsekvensen af, at nogle kommuner uden at blinke bevilger en flash glukosemåler, mens andre ikke gør. Derudover er man også bekymret for konsekvenserne af ordningens indbyggede egenbetaling.

»Problemet er, at der er mange patienter, hvor en læge anbefaler en sensorbaseret glukosemåler, men hvor de ikke får den tildelt af enten regionen eller kommunen. I vores optik hænger det ikke sammen med det velfærdssystem, vi har i Danmark, at borgere ikke kan få en sensorbaseret glukosemåler, som lægen anbefaler, til at monitorere deres sygdom,« siger direktør Claus Richter.

Folk med ustabilt blodsukker, der ikke har en sensorbaseret glukosemåler, kan føle sig begrænset i deres erhverv og liv, fordi målingen skal ske aktivt

Troels Krarup Hansen, direktør, Steno Diabetescenter Aarhus

Han anslår, at omkring 40.000-45.000 borgere ligger inden for målgruppen, der skal have en sensorbaseret glukosemåler.

Målgruppen består af patienter med type 1- og type 2-diabetes med et dårligt reguleret blodsukker. Hvor mange af dem, der har fået afslag på en kommunalt betalt sensorbaseret glukosemåler, ved han ikke.

»Det er stadig et postnummerlotteri for borgere med diabetes. Man kan bo i en kommune og få bevilget en flash glukosemåler, men hvis man så flytter til en anden kommune, kan man miste retten til glukosemåleren, og det er jo ulighed i sundhed,« siger han.

Mærkbar egenbetaling

Blandt diabeteslæger er der bred enighed om, at personer med type 1-diabetes anbefales at få en sensorbaseret glukosemåler. Det forklarer Troels Krarup Hansen, der er direktør for Steno Diabetescenter Aarhus.

Den sensorbaserede glukosemåler gør det let for borgeren at følge sit blodsukkeret i realtid, uden at det er nødvendigt ‘at prikke’ i fingeren.

»Folk med ustabilt blodsukker, der ikke har en sensorbaseret glukosemåler, kan føle sig begrænset i deres erhverv og liv, fordi målingen skal ske aktivt. Den sensorbaserede glukosemåler og den dertilhørende teknologi er fremtidens måde at gøre det på, fordi det er så meget lettere løbende at følge sit blodsukker i realtid,« siger Troels Krarup Hansen.

Når en borger med diabetes har en god blodsukkerkontrol, vil det på sigt betyde færre senfølger.

Troels Krarup Hansen mener, at det er godt, at der nu er et frit valg for diabetikere i forhold til selv at vælge, hvordan man vil monitorere sin egen sygdom.

Han anslår, at egenbetalingen for borgere, der selv skal betale for en flash glukosemåler, kan løbe op i 500 kr. pr. måned.

Eftersom en flash glukosemåler koster omkring 10.000 kr. om året, og det beløb, som borgeren er garanteret via den kommunale standardløsning, ligger på 3.000-5.000 kr., så lander egenbetalingen på omkring 500 kr. om måneden.

Kommunale forskelle skaber ulighed i sundhed

Det er for diabetescenterdirektøren ikke ukendt, at der er visse områder – f.eks. når det handler om høreapparater – hvor det er accepteret, at borgere mod en vis egenbetaling kan vælge at opgradere i forhold til standardløsningen.

»På nuværende tidspunkt kan det være fint, at vi åbner for en fritvalgsløsning, hvor borgere selv kan prioritere, hvilken glukosemåler de ønsker. Den åbenlyse bekymring er, at der er risiko for, at det giver ulige adgang til teknologien, fordi egenbetalingen faktisk løber op i en pris, der betyder noget for de fleste. Det strider overordnet imod lige adgang til sundhed i Danmark,« siger han.

Et andet problem er, at omkring halvdelen af de borgere med type 1-diabetes, som lægefagligt ellers anbefales at få en sensorbaseret glukosemåler, ikke får bevilget sensoren fra hverken hospitalet eller kommunen, siger Troels Krarup Hansen.

»Fagligt burde alle med type 1-diabetes og patienter med type 2-diabetes og et ustabilt blodsukkerniveau få tilbudt en flash glukosemåler. I den virkelige verden er vi ikke der endnu. Det bliver til et økonomisk spørgsmål, og så bliver det heller ikke lettere, at der er en kompliceret faktor mellem hospitaler og kommuner i forhold til at tage regningen,« siger han.

Troels Krarup Hansen følger meget interesseret med i, at Behandlingsrådet i øjeblikket arbejder på et forslag til en større analyse inden for temaet ‘anvendelse af patientnær diabetesteknologi’, hvor de sundhedsøkonomiske betragtninger angående sensorbaserede glukosemålere kommer i spil.