Nordisk kost forbedrer sundheden selv uden vægttab

Nordisk kost, altså at følge de nordiske kostråd med en kost bestående af blandt andet bær, grøntsager, fisk, fuldkorn, magre mejeriprodukter og rapsolie er i stand til at sænke blodsukkeret og kolesteroltallet selv uden et vægttab.

Vi kan sige, at selvom nogle mennesker ikke taber sig, når de spiser en nordisk kost, opnår de stadig nogle helbredsfordele på blandt andet blodsukkeret og kolesteroltallet, og det har indvirkning på risikoen for at udvikle en lang række sygdomme

Lars Ove Dragsted, professor og sektionsleder, Institut for Idræt og Ernæring, KU

Det er konklusionen i et nyt studie, der er blevet præsenteret Clinical Nutrition.

Studiet modbeviser med sine konklusioner den hidtidige antagelse blandt mange forskere om, at de udprægede positive helbredseffekter ved nordisk kost alene skal tilskrives, at man ofte taber sig ved at spise denne form for mad. Kosten mindsker nemlig markant risikomarkører for at udvikle hjerte-karsygdomme og type 2-diabetes.

Ifølge en af forskerne bag studiet er resultatet positivt, men det er samtidig vigtigt at slå fast, at budskabet ikke er, at vægttab er ligegyldigt.

»Men vi kan sige, at selvom nogle mennesker ikke taber sig, når de spiser en nordisk kost, opnår de stadig nogle helbredsfordele på blandt andet blodsukkeret og kolesteroltallet, og det har indvirkning på risikoen for at udvikle en lang række sygdomme,« fortæller professor og sektionsleder på Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet Lars Ove Dragsted.

200 personer deltog i forsøg

Professor Lars Ove Dragsted er en af forskerne bag nyt studie, der viser sammenhæng mellem nordisk kost og bedre sundhed.

I studiet har forskerne indsamlet og undersøgt urin- og blodprøver fra 200 personer fra Danmark, Finland, Sverige og Island.

Inklusionskriterierne for deltagelse i studiet var, at forsøgsdeltagerne skulle være over 50 år, have forhøjet BMI og have øget risiko for udvikling af type 2-diabetes og hjertekarsygdomme.

Forsøgsdeltagerne fik målt blandt andet deres niveauer af kolesterol og koncentrationen af blodsukkeret, hvorefter de blev randomiseret til i 18 til 24 uger at følge enten deres normale madvaner eller skifte til en kost, der blev matchet med de nordiske kostråd.

Forsøgsdeltagerne blev fulgt på to centre i Finland, to centre i Sverige, ét center i Island og ét center på Aarhus Universitetshospital.

»Det interessante er også, at der er forskel på opfattelsen af kostrådene i de forskellige lande. I Danmark og Sydsverige spiser vi for eksempel mere hvede, mens det i Nordsverige og Finland mest er rug og så byg på Island. Det interessante er, at vi ser en sundhedseffekt på den brede vifte af nordisk kost uafhængig af de mindre forskelle i valg af fødevarer,« forklarer Lars Ove Dragsted.

Kosten reducerer risikoen for sygdom

I studiet gjorde forskerne det, at selvom den ene del af forsøgspersonerne spiste en anden kost end kontrolgruppen, blev de holdt vægtstabile med indtag af mere af den nordiske kost, for at forskerne kunne filtrere helbredseffekten af vægttab fra andre tænkelige helbredseffekter.

Alligevel fandt forskerne, at den nordiske kost havde en gavnlig effekt:

• Kolesteroltallet blev sænket

• Lavere indhold af fedt (triglycerider) i blodet

• Bedre blodsukkerregulering

Lars Ove Dragsted har forsøgt at regne på, hvad de gavnlige effekter kan have af betydning for risikoen for hjertesygdom og slagtilfælde.

Vi er på vej mod en bedre og bedre forståelse for, hvordan kost påvirker vores helbred, og også hvordan vi individuelt responderer på den kost, som vi spiser

Lars Ove Dragsted, professor og sektionsleder, Institut for Idræt og Ernæring, KU

»Den slags er jo meget usikkert og skal tages med en masse forbehold, men alene på grund af ændringen i blodlipider vil jeg skønne, at nordisk kost giver 10 til 15 pct. lavere 10-års risiko for hjertesygdom og slagtilfælde i denne deltagergruppe. Dette vil naturligvis øges betydeligt med et samtidig vægttab,« siger han.

Mulig effekt gennem tarmbakterierne

Det interessante spørgsmål er selvfølgelig også, hvad der gør en nordisk kost så sund, og det kan der ifølge Lars Ove Dragsted være flere forklaringer på.

For det første kan en del af den gavnlige helbredseffekt tilskrives, at hvis folk spiser nordisk kost, spiser de ikke fastfood og en masse forarbejdede fødevarer.

»Det er det samme som den helbredseffekt, som man vil opleve, hvis man ophører med andre usunde vaner, for eksempel rygning. Det er selvfølgelig sundere at lade være, og det vil kunne mærkes og måles,« siger Lars Ove Dragsted.

En anden mulig effekt skal måske findes i tarmene.

»Vi har også for nylig lavet et studie af middelhavskost, og der kan vi se, at når man spiser en mere grov kost, får tarmbakterierne bedre vilkår til at producere forskellige gavnlige stoffer i tarmene, herunder stoffer der kan frigøre en slags mæthedshormoner. Der er givetvis en mikrobiotaeffekt ind over den sundhedsgavnlige effekt af nordisk kost, selvom vi endnu ikke har undersøgt den mekanistiske sammenhæng,« fortæller Lars Over Dragsted.

Læger skal berolige deres patienter

Lars Ove Dragsted mener, at forskningsresultatet blandt andet vil være interessant for læger, der dagligt tilser patienter med blandt andet overvægt og andre risikomarkører for hjertekarsygdom og stroke.

Lægerne kan nu fortælle deres patienter, at selvom de ikke oplever et vægttab ved at skifte over på en nordisk kost, har de stadig mulighed for at opleve helbredsmæssigt gavnlige effekter, blandt andet på kolesteroltal og blodsukker. Det vil lægen kunne følge.

»Der vil altid være nogle mennesker, som ikke taber sig, selvom de skifter til en nordisk kost, og hvis et vægttab udebliver, skal der måske nogle andre ting til. Men folk kan stadig opnå nogle gavnlige effekter, selvom det bedste selvfølgelig er, hvis de taber sig samtidig. Vi er på vej mod en bedre og bedre forståelse for, hvordan kost påvirker vores helbred, og også hvordan vi individuelt responderer på den kost, som vi spiser,« siger Lars Over Dragsted.