Motion med type 1-diabetes og AID-pumpe: Tid, træning og indstilling af pumpe betyder noget

Mange personer med type 1-diabetes vil gerne motionere, men de lever hele tiden med frygten for, at deres blodsukker bliver for lavt.

Nu viser et nyt dansk studie, at når det kommer til personer med type 1-diabetes og brug af en automated insulin delivery-pumpe (AID-pumpe), ser træning om morgenen inden morgenmad ud til ikke at give lavt blodsukker og derfor en god mulighed for at komme i gang.

Forskningen viser også, at der ingen behov er for at tilføre glukagon under træning i fastende tilstand hos personer med type 1-diabetes og brug af AID-pumpe.

EASD 2024:Dagens Medicins journalist Kristian Sjøgren rapporterer direkte fra årets EASD i Madrid. Følg dækningen her.

Forskningen er netop præsenteret på den årlige kongres for European Association for the Study of Diabetes (EASD), der i disse dage foregår i Madrid, Spanien.

»Vi vil gerne blive klogere på, hvordan personer med type 1-diabetes kan træne mere sikkert uden risiko for, at deres blodsukker bliver for lavt. I dette studie har vi så kigget på gruppen af personer med type 1-diabetes og en AID-insulinpumpe for at finde ud af, om det at træne om morgenen kommer med mindre risiko for at få for lavt blodsukker,« fortæller en af forskerne bag studiet, ph.d.-studerende Sissel Lundemose fra Steno Diabetes Center Copenhagen.

Frygt afholder mange fra at motionere

Når en person med type 1-diabetes er udstyret med en AID-insulinpumpe, er de i store træk beskyttet mod, at deres blodsukker bliver for højt eller for lavt.

Det holder insulinpumpen styr på ved at justere doseringen af insulin.

Det går hen ad vejen rigtig godt, men der kan være udfordringer omkring motion, hvor mange alligevel oplever, at deres blodsukker bliver lavt.

I det nye studie ønskede forskerne at undersøge, hvordan træning om morgenen i fastende tilstand påvirker blodsukkeret hos personer med type 1-diabetes og AID-pumpe, og om man ved at give en injektion med glukagon kan sikre, at blodsukkeret ikke bliver for lavt.

»Hos personer med type 1-diabetes kan glukagonresponset godt være reduceret, uden at kroppen reagerer på det. Ved at tilføre glukagon kan man igangsætte leverens produktion af sukker og modvirke et potentielt blodsukkerfald. Flere studier har undersøgt glukagon som en alternativ strategi til at forebygge og forhindre lave blodsukkerniveauer under motion hos personer med type 1-diabetes, der ikke anvender AID-pumpe, og har fundet lovende resultater. I dette studie ville vi finde ud af, om det at give glukagon subkutant kan modvirke for lavt blodsukker ved træning i kombination med en 780G AID-pumpe fra Medtronic,« forklarer Sissel Lundemose.

10 personer med type 1-diabete med i studie

Til studiet rekrutterede forskerne 10 personer med type 1-diabetes og brugere af en 780G AID-insulinpumpe.

Forsøgsdeltagerne blev først screenet for, om de var sunde og raske, og i så fald inviteret ind til at lave en maxtest på en motionscykel.

Motion skal fintunes ud fra type af behandling, motionsform, personlige forhold, hvor blodsukkeret er på vej hen på hvilket tidspunkt af dagen og alt muligt andet

Sissel Lundemose, forsker og ph.d.-studerende, Steno Diabetes Center Copenhagen

Derefter deltog de i to forsøgsdage, hvor de på forsøgsdagene skulle møde ind i laboratoriet om morgenen i fastende tilstand.

På begge forsøgsdage skulle de cykle med 60 pct. af deres max kapacitet i 45 minutter.

15 minutter forinden indstillede forskerne forsøgsdeltagernes insulinpumpe til at øge blodsukkerniveauet til 8,3 mmol/L. De slog denne indstilling fra et kvarter efter træningen.

I de internationale guidelines på området anbefales det, at man øger blodsukkeret på insulinpumpen med vilje halvanden time før motion, men forskerne ønskede at undersøge, om det er muligt at lave justeringen meget tættere på træning.

»Det vil i så fald give plads til mere spontan træning,« siger Sissel Lundemose.

På den anden forsøgsdag fik forsøgsdeltagerne også 150 mikrogram glukagon subkutant, lige inden de steg op på cyklen.

Forskerne undersøgte forsøgsdeltagernes blodsukker før og efter træning.

På vej mod individuel tilrettelægning af træning

Resultatet af studiet viste, at ingen af forsøgsdeltagerne oplevede, at deres blodsukker blev for lavt.

Ifølge Sissel Lundemose peger det på, at man med en vis usikkerhed kan sige, at har man tendens til at få lavt blodsukker ved træning, kan det være en idé at træne om morgenen, inden man spiser morgenmad.

Omvendt viste forskningsresultatet også, at det ingen effekt havde at give forsøgsdeltagerne glukagon inden motion.

»Det var en overraskelse, fordi det havde vi forventet, idet andre studier har indikeret det. Det kan dog være, at i det her setup har glukagon ingen effekt, men at det vil have det, hvis man for eksempel dyrker motion om eftermiddagen, efter man har spist i løbet af dagen. Det kan også være, at det havde haft en effekt, hvis forsøgsdeltagerne var blevet bedt om at motionere en hel time i stedet for 45 minutter. Det ser ud til, at faste beskytter mod for lavt blodsukker ved motion, men det er spørgsmålet, hvor længe det beskytter,« siger Sissel Lundemose.

Hun uddyber, at forskerne med studiet er kommet et lille skridt nærmere muligheden at kunne fortælle personer med type 1-diabetes, hvordan de bedst motionerer.

Der er i den sammenhæng stadig mange skridt tilbage, før guidelines kan være skræddersyet til den enkelte.

»Motion skal fintunes ud fra type af behandling, motionsform, personlige forhold, hvor blodsukkeret er på vej hen på hvilket tidspunkt af dagen og alt muligt andet. Vi håber på sigt, at det bliver muligt at give bedre individualiseret rådgivning, som gør det muligt for personer med type 1-diabetes at motionere uden bekymring for hypoglykæmi,« siger Sissel Lundemose.