Middel mod knogleskørhed har måske en plads i diabetesbehandling

Det har været antydet før, og nu bliver det bekræftet i et studie med de fænomenale danske registerdata: Der ser ud til at være en sammenhæng mellem brug af Alendronat som behandling mod knogleskørhed og mindre risiko for efterfølgende udvikling af type 2-diabetes.

EASD 2021:

Find alle vores artikler fradækningen af årets EASD her.

Forskningen er udført på data fra 640.000 danskere, og resultaterne er blevet præsenteret på den årlige kongres for European Association for the Study of Diabetes (EASD), der foregår i disse dage.

Ifølge en af forskerne bag studiet validerer fundet nogle allerede eksisterende indikationer, og det har ledt til, at forskerne nu har taget det næste skridt.

»Et registerstudie er ‘blot’ et registerstudie, så resultater fra et registerstudie skal bekræftes i et klinisk forsøg, før man kan sætte to streger under en sammenhæng. Det kliniske forsøg er vi i færd med at lave, og også andre forskere har stablet lignende forsøg på benene for at finde ud af, om Alendronat virkelig kan have en positiv effekt på sukkerstofskiftet og en mulig beskyttende effekt i forhold til udvikling af type 2-diabetes,« forklarer læge og ph.d.-studerende Rikke Viggers fra Steno Diabetes Center Nordjylland.

Sammenhæng har været indikeret før

Sammenhængen mellem sukkerstofskiftet og knoglestofskiftet er ikke grebet ud af den blå luft.

Resultater fra et registerstudie skal bekræftes i et klinisk forsøg, før man kan sætte to streger under en sammenhæng. Det kliniske forsøg er vi i færd med at lave

Rikke Viggers, læge og ph.d.-studerende, Steno Diabetes Center Nordjylland

Blandt andet er en af de mulige komplikationer ved type 2-diabetes, at personerne har øget risiko for at brække knogler. Faktisk kan risikoen være op til seks gange så høj som hos en person uden diabetes.

Derudover har tidligere studier indikeret, at et lægemiddel mod knogleskørhed muligvis har den utilsigtede gavnlige effekt at kunne reducere risikoen for type 2-diabetes.

Dette lægemiddel er Alendronat, som er det absolut mest brugte middel mod knogleskørhed på verdensplan.

640.000 danskere med i studie

I forskningen har Rikke Viggers været dybt i de danske registre for at finde data, der kunne afklare, om der var fugls føde på hypotesen om Alendronats mulige beskyttende effekt mod type 2-diabetes.

Forskningsgruppen har adgang til registre med data på over to mio. danskere, der går helt tilbage til 1970’erne.

I registrene har Rikke Viggers identificeret 160.000 danskere med type 2-diabetes på 50 år og derover, som var blevet diagnosticeret efter 2008.

Ydermere har hun tilfældigt udvalgt tre gange så mange personer fra baggrundsbefolkningen til at være kontroller i sammenligningen.

»Derefter er vi i Lægemiddelregisteret gået tilbage i tiden for at finde ud af, hvad folk har fået af medicin, blandt andet Alendronat, før diagnosetidspunktet. Med de data i hånden har det været muligt at regne os frem til, om der blandt brugere af Alendronat har været flere eller færre tilfælde af type 2-diabetes end blandt ikke-brugere,« forklarer Rikke Viggers.

Vores resultater giver stof til eftertanke, og det giver nogle ideer til, hvordan man kan designe kliniske studier i fremtiden for at undersøge sammenhængen nærmere

Rikke Viggers, læge og ph.d.-studerende, Steno Diabetes Center Nordjylland

Muligvis 30 pct. lavere risiko

Resultatet af undersøgelsen viser en mulig sammenhæng mellem Alendronat og type 2-diabetes.

For det første viser studiet, at tidligere brug af Alendronat kan reducere risikoen for at udvikle type 2-diabetes betydeligt med 30 pct.

Derudover viser analysen også, at jo længere tid en person har været i behandling med Alendronat, desto lavere er personens risiko for at udvikle type 2-diabetes.

Mulige hypoteser som forklaring på fænomenet kan ifølge Rikke Viggers være, at Alendronat indirekte påvirker sukkerstofskiftet gennem nogle signalstoffer, der bliver udskilt fra knoglerne i forbindelse med, at de bliver gendannet, eller at Alendronat direkte kan påvirke muskel- og fedtvævets optag af sukker fra blodet.

Rikke Viggers advarer dog om, at man konkluderer for meget på data fra et registerstudie.

»Man kan sige, at vores resultater giver stof til eftertanke, og det giver nogle ideer til, hvordan man kan designe kliniske studier i fremtiden for at undersøge sammenhængen nærmere,« siger hun.