Mere tid til patienter med størst behov

»Der er ikke noget, der hedder faste kontroller. Patienterne skal komme efter behov, og det vil fortsat være patientens behov, som er styrende.«

Sådan forklarer centerchef Allan Kofoed-Enevoldsen, Diabetesambulatoriet på Nykøbing Falster Sygehus, ét af de bærende principper i den måde, afdelingen har arbejdet på siden begyndelsen af 2022. Det er et pilotprojekt på afdelingen i Nykøbing Falster, der danner grundlag for den udrulning af »Fremtidens Diabetesambulatorium«, som samtlige enheder under Steno Diabetes Center Sjælland aktuelt arbejder med.

Når alle diabetespatienter følger samme skabelon for ambulante kontroller, kan det være svært at udpege de patienter, der har brug for ekstra hjælp

Allan Kofoed-Enevoldsen, centerchef, Nykøbing Falster Sygehus

Afdelingen gennemgik journaler for alle de ca. 1.500 diabetespatienter, der er tilknyttet afdelingen, og triagerede dem efter en individuel vurdering af, hvor velbehandlede de var, og i hvor høj grad de enten kunne klare sig med færre kontroller eller omvendt havde behov for at blive fulgt tættere.

»Når alle diabetespatienter følger samme skabelon for ambulante kontroller, kan det være svært at udpege de patienter, der har brug for ekstra hjælp. Men ved at sætte navn på de patienter, det går godt, bliver det mere synligt, at der vil være en gruppe af patienter, det er sværere at hjælpe, og som har brug for en ekstra håndsrækning for at have en mere velreguleret sygdom,« siger Allan Kofoed-Enevoldsen.

Følges tæt

Triageringen viste, at op til 70 pct. af patienterne vil kunne klare sig selv i større omfang end i dag. For yderligere 15 pct .af patienterne er der et væsentligt forbedringspotentiale.

»Alle patienterne tildeles et fast behandlerteam bestående af en læge og en sygeplejerske. Hvis en patients diabetes er dysreguleret, men samtidig har en væsentlig forbedringsmulighed, kommer vedkommende ‘på tavlen’ og følges særlig tæt af behandlerteamet, med henblik på at nå meget specifikke mål. De får mere opmærksomhed, bliver gennemgået månedligt af deres behandlerteam og har hyppige kontakter med ambulatoriet,« siger Allan Kofoed-Enevoldsen.

Han tilføjer, at alle patienter, der aktuelt ikke er på tavlen, naturligvis også har en aftalt forløbsplan og altid kan henvende sig, hvis de får behov for støtte eller behandling.

Frigør ressourcer

Afdelingens foreløbige erfaringer med den nye måde at prioritere patienterne på er, at det er nogle få, der bliver bekymrede ved udsigten til at få friere tøjler med kontrollerne.

»De fleste tager det meget roligt, og en del bliver glade for at høre det. De få patienter, der bliver bekymrede, får lov til at fortsætte deres kontroller som hidtil, hvilket også er et helt centralt budskab for mig at sende til personalet. De vil altid have mulighed for at levere det, patienten har brug for,« siger Allan Kofoed -Enevoldsen. Overordnet er han ikke i tvivl om, at arbejdet med triagering har betydet, at et stort antal kontakter har kunnet fjernes.

»Det har frigjort store ressourcer til de patienter, der i særlig grad har brug for tæt opfølgning. På sigt kan det blive en model, som formodentlig vil kunne udbredes til patientgrupper med andre kroniske sygdomme,« siger Allan Kofoed-Enevoldsen.

Læs også: Fremtidens diabetesambulatorium skal skabe mere lighed i sundhed