Mennesker med overvægt stigmatiseres i sundhedsvæsenet

Bjarne Lynderup

Bjarne Lynderup er 55 år, bor sammen med sin kæreste og vejede 172 kg på det højeste. I 2021 fik han foretaget en gastric sleeve-operation.

Hvor længe har du været overvægtig?

»Indtil jeg var 15 år, dyrkede jeg meget sport, men så var jeg på efterskole, hvor jeg tog 25 kg på i løbet af ti måneder. Og det har jeg døjet med lige siden. Jeg har i alt tabt over 200 kg i løbet af mit liv og taget dem på igen.«

Hvordan er du blevet mødt i sundhedsvæsenet?

»Jeg fik først en god praktiserende læge i 2017, men før det kom alting altid til at handle om min overvægt. Jeg kan huske at være kommet med ondt i albuen, med halsbetændelse, med bihulebetændelse, og snakken alligevel kom til at handle om vægttab. Det var ydmygende, at jeg blev mødt som en overvægtig og ikke en patient. Når jeg forklarede, hvorfor jeg var kommet, så blev jeg mødt med: ‘Jeg kan se, at du er overvægtig. Det ville være godt for dit helbred at tabe dig’, selvom min sygdom overhovedet ikke hang sammen med overvægt. I perioder betød det, at jeg holdt op med at gå til lægen, medmindre det var så alvorligt, at jeg ikke kunne undgå det. Jeg har gået rundt med brækkede tæer uden at se en læge.

Det er selvfølgelig ikke alle læger, men jeg har oplevet det alt for mange gange.«

Var det ikke, fordi de gerne ville hjælpe dig?

»Det ville de ikke, for rådet var jo groft sagt altid, at jeg bare skulle tage mig sammen, spise mindre og lette røven. Men det er jo ikke, fordi jeg ikke har prøvet. Jeg har været igennem vægtkonsulenter, diætister, personlige trænere og alt muligt andet, så det er ikke den type hjælp, jeg har haft brug for. Jeg har haft brug for en læge, der så mig som et menneske. Som Bjarne.«

Læs også:

3 ting alle (også læger og eksperter) glemmer om overvægt

Fokus på mennesker i stedet for vægt

Praktiserende læger må ikke blive bange for at tale om overvægt

Hvordan skal vi lave om på det?

»Der er to veje, jeg synes er væsentlige:

Sundhedspersonale skal uddannes i overvægt, i årsagerne og i, hvordan man kan hjælpe overvægtige.

Hele samfundet skal øve sig på at møde hinanden som mennesker uden fordømmelse, og det gælder ikke kun overvægt. Men når det kommer til overvægt og sundhedsvæsenet, så handler det om en tilgang, der er mere nysgerrig, og hvor lægen spørger i stedet for at konkludere. ‘Jeg kan se, din vægt hæmmer dig. Er det noget, du kunne tænke dig at tale om?’ Sværere behøver det ikke at være.«

Nadja Engsig

Nadja Engsig er 35 år, bor sammen med sin kæreste og to gravhunde. Hun er 25 pct. raskmeldt til at være influencer, foredragsholder og forfatter. Hun vejede næsten 200 kg på det højeste. I 2020 fik hun foretaget en gastric bypass-operation.

Hvor længe har du været overvægtig?

»Allerede omkring 4-5-årsalderen var jeg meget bevidst om, at min krop var anderledes, og at jeg vejede mere end andre. Jeg har været igennem alt og alle kure, men mest NUPO, vægtvogterne og vandkuren (hvor man drikker 2-3 store glas vand inden et måltid for at tage plads i mavesækken og hurtigere blive mæt).«

Hvordan er du blevet mødt i sundhedsvæsenet?

»Et eksempel er, at når jeg har fået taget blodprøver ved egen læge, har mine nyretal altid været lidt skæve, og min praktiserende læge mødte mig med: ‘Det er bare noget, overvægtige kvinder har, det skal vi ikke gøre mere ved’. Først da jeg i en anden anledning blev indlagt, og de også så mine nyretal, blev jeg sendt videre til en biopsi, der viste, at jeg er kronisk nyresyg (nefrotisk syndrom) på stadie 3 af 4, skal have medicin resten af livet og på sigt i dialyse. Så i mange år er jeg faktisk ikke blevet mødt.

Jeg accepterede det, fordi lægen var en autoritet, og jeg havde vænnet mig til, at min overvægt fik skylden for alt. Hvis jeg bare tabte mig, ville det hele gå over.

Men der er aldrig nogen, der har prøvet at finde ud af, hvorfor jeg vejede så meget. Jeg har haft fornemmelsen af, at der har været konsensus om, at det var, fordi jeg spiste forkert og var doven og dum. I stedet stoppede jeg med at gå til lægen.«

Hvordan skal vi lave om på det?

»At man ikke nævner vægt, medmindre patienten selv tager det op. At lægen holder fokus på det, man kommer med uden at relatere det til overvægt. At lægen er nysgerrig på, hvad der ligger bag overvægten, og finder ud af, hvilken hjælp der er brug for, og ikke automatisk tror, at et vægttab er løsningen.«