Medicinrådet med ny behandlingsvejledning for type 2-diabetes

Udviklingen i behandlinger til personer med type 2-diabetes har været i rivende udvikling. Derfor er Medicinrådet kommet med en ny behandlingsvejledning vedrørende antidiabetika til personer med sygdommen.

Førstevalget er stadig metformin, men efter metformin er der kommet flere forskellige behandlinger på markedet, herunder GLP-1-receptoragonister, SGLT-2-hæmmere, DDP-4-hæmmere, SU-stoffer og insuliner.

I den nye behandlingsvejledning tager Medicinrådet bl.a. stilling til, hvornår højrisikopatienter skal behandles med de forskellige midler, og hvilket lægemiddel der er at foretrække som andetvalg ved svær overvægt.

»Denne behandlingsvejledning tager udgangspunkt i de eksisterende vejledninger fra DES og DSAM og skal ses som et supplement til de vejledninger. I det her arbejde har vi både kigget på brugen af de forskellige medikamenter inden for de forskellige lægemiddelklasser, mellem lægemiddelklasserne og også for forskellige subpopulationer af patienter,« fortæller ph.d. og overlæge Katrine Bagge Hansen fra Steno Diabetes Center Copenhagen.

Gruppen af patienter med høj risiko, men uden hjerte-kar-sygdom, kan med den nye vejledning også have glæde af de her nye lægemidler

Katrine Bagge Hansen, ph.d. og overlæge fra Steno Diabetes Center Copenhagen

Katrine Bagge Hansen har været formand for det fagudvalg, der har lavet gennemgangen af de kliniske studier, som behandlingsvejledningen er baseret på.

Behandling af højrisikopatienter uden erkendt hjertesygdom

Det primære fokus i Medicinrådets behandlingsvejledning er det rationelle andetvalg efter metformin, hvor der har været behov for mere klare retningslinjer. Det gælder f.eks. for behandling af højrisikopatienter uden erkendt hjerte-kar-sygdom.

Ved erkendt hjerte-kar-sygdom er SGLT-2-hæmmere og GLP-1-receptoragonister ligestillede som andetvalg til højrisikopatienter, men der har manglet vejledning ved behandling af højrisikopatienter uden erkendt hjerte-kar-sygdom.

Gruppen af patienter med kendte risikofaktorer, herunder mikroalbuminuri, højt niveau af albuminuri, mandligt køn, alder over 60 år, forhøjet blodtryk, højt niveau af LDL-kolesterol, disposition for tidlig hjerte-kar-sygdom og rygning, kan ifølge de nye vejledninger også behandles med SGLT-2-hæmmere eller GLP-1-receptoragonister, der ved indikationen er ligestillede. DDP-4-hæmmere og SU-stoffer kan overvejes i behandlingen.

»Gruppen af patienter med høj risiko, men uden hjerte-kar-sygdom, kan med den nye vejledning også have glæde af de her nye lægemidler. Det har vi fundet ved subgruppeanalyser i de tilgængelige kliniske data. Det vidste vi ikke lige så klart førhen, som vi gør nu,« siger Katrine Bagge Hansen.

Vigtige patientgrupper mangler i kliniske studier

Overlægen uddyber, at problemet er, at personer med type 2-diabetes og høj risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdom ofte ikke er velrepræsenteret i kliniske studier med nye lægemidler. Det kan derfor være svært at finde beviser for lægemidlernes effekt i denne patientgruppe.

Det samme gælder personer over 75 år, som ofte bliver udelukket fra kliniske studier.

I de nye behandlingsvejledninger har forskerne heller ikke fundet nok evidens for, hvad der virker og ikke virker til denne del af patientpopulationen.

Derfor har det ikke været muligt at svare ordentligt på, hvilke af de nye lægemidler der egner sig bedst til ældre med type 2-diabetes. Dog frarådes SU-stoffer til ældre over 75 år.

Når det gælder patienter uden komorbiditeter eller særlige risikofaktorer, er de heller ikke særligt velrepræsenterede i kliniske studier. Her er indstillingen fra Medicinrådet, at de forskellige lægemiddelgrupper er mere ligestillede. Dog bør insulin ikke vælges som oplagt andetvalg.

SGLT-2-hæmmere og GLP-1-receptoragnoister er sidestillet ved svær overvægt

Et andet punkt i den nye behandlingsvejledning er i forhold til brugen af enten GLP-1-receptoragonister eller SGLT-2-hæmmere til svært overvægtige.

Her har fagudvalget gennemgået den tilgængelige data og er kommet frem til det måske lidt overraskende resultat, at de to lægemiddeltyper er mere ligestillede end først antaget.

»Tidligere har man måske haft den holdning, at hvis svært overvægtige med type 2-diabetes skal tabe sig, skal de nok behandles med en GLP-1-receptoragonist. Her viser det sig, at SGLT-2-hæmmere er mere ligestillede med GLP-1-receptoragonisterne, end vi troede. Derfor kan man frit vælge at behandle med den ene eller anden form for behandling,« siger Katrine Bagge Hansen.

Endelig er der det med insuliner, som for tiden er et lidt sprængfarligt emne, fordi Medicintilskudsnævnet har valgt at fjerne det generelle tilskud til de nye koncentrerede insuliner.

Her har fagudvalget bag den nye behandlingsvejledning kigget på data, og de peger på, at en række basalinsuliner sidestilles. Det gælder også til patienter over 75 år, til patienter med svær overvægt og patienter med behov for høj dosis insulin.

Den nye behandlingsvejledning anbefaler, at man kan overveje at skifte til nyere insulinanaloger til patienter, som oplever gentagne tilfælde af svær hypoglykæmi på trods af relevant dosisjustering af eksisterende insulinbehandling.

Behandlingsvejledningen fra fagrådet bliver fulgt op af Medicinrådets lægemiddelanbefaling, hvor også pris er inkluderet i betragtningerne.

Læs de nye behandlingsvejledninger her.