Måling af C-peptid kan være en bedre markør for alvorlige hjertekarhændelser end CRP

Måling af C-peptid ser ud til at være et mere præcist mål til at vurdere risikoen for, at patienter med tidlig type 2-diabetes får en alvorlig hjertekarhændelse som blodprop i hjertet eller hjernen, revaskularisering eller hjertekardød, sammenlignet med måling af højsensitivt C-reaktivt protein (hsCRP).

EASD 2022:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets EASD her.

Det viser resultaterne af et studie, som speciallæge, ph.d. Alisa D. Kjærgaard fra Steno Diabetes Center Aarhus har præsenteret på årets EASD.

Formålet med studiet var at undersøge forholdet mellem hsCRP, (som markør for inflammation) alene eller i kombination med C-peptid (som markør for insulinresistens), og risikoen for hjertekarhændelser eller død blandt patienter med tidlig type 2-diabetes og ingen tidligere hjertekarrelaterede hospitalsindlæggelser.

I undersøgelsen indgik ca. 7.300 patienter med tidlig type 2-diabetes, der fik målt hsCRP og C-peptid. Efter en opfølgningsperiode på i gennemsnit knap fem år viste resultaterne, at højt hsCRP (>3 mg/L) versus lavt hsCRP (

C-peptid er en bedre markør for hjertekarhændelser

Et højt C-peptid alene øgede risikoen for hjertekarhændelser mere end et højt hsCRP. Størst risiko for alvorlige hjertekarhændelser og død var der i den gruppe, som havde høje værdier af begge biomarkører.

»hsCRP ser ud til at være en bedre markør for risikoen for død, end for hjertekarhændelser. Til gengæld ser C-peptid ud til at være en bedre markør for hjertekarhændelser, end hsCRP,« siger Alisa D. Kjærgaard og peger på en kendt bivirkning ved de kolesterolsænkende statiner, som langt de fleste personer med type 2-diabetes tager.

»Statiner øger insulinresistensen lidt, hvilket metforminbehandlingen omvendt kompenserer for. Men hvis vi vil forbedre den forebyggende hjertekarindsats for diabetespatienter yderligere, er det måske insulinresistens, vi skal fokusere på,« siger Alisa D. Kjærgaard.

Hun forventer ikke, at resultaterne nu og her vil ændre guidelines for kontroller af diabetespatienter.

»Resultaterne er først og fremmest hypotesedannende, og kan bruges til at bygge videre på,« siger Alisa D. Kjærgaard.