Læger undrer sig: Metabolisk syndrom forringer ikke udfaldet ved knæ- og hofteoperationer

Der er en klar kobling mellem overvægt, slidgigt og behov for hofte- eller knæprotese.

Koblingen er den, at større overvægt kommer med øget risiko for slidgigt, der øger risikoen for at ødelægge hofter og knæ, så de må udskiftes.

Historien ender dog ikke der, for læger har længe spekuleret over, hvad overvægt betyder for udfaldet af en operation med formålet at udskifte en hofte eller knæ.

Betyder overvægt, at risikoen for betændelse omkring protesen efter operation stiger, eller er der større behov for genoperationer?

Det spørgsmål kaster et nyt dansk studie nu lys over, og i studiet kan forskere vise, at metabolisk syndrom, som er associeret til overvægt, faktisk ikke øger risikoen for hverken betændelse omkring protesen efter operation eller behovet for genoperationer.

Metabolisk syndrom har heller ikke betydning for risikoen for død efter udskiftning af hofte eller knæ.

»Det er meget overraskende, fordi vi faktisk var overbeviste om, at metabolisk syndrom ville have betydning for udfaldet efter en operation, men det finder vi ikke. Det er en god nyhed for vores patienter med overvægt, men det er vigtigt, at man ikke tror, at det så ikke betyder noget at have overvægt. Det kan stadig betyde en masse på andre målpunkter, og derfor anbefaler vi stadig, at man er aktiv og lever sundt før og efter udskiftning af hofte eller knæ,« fortæller en af forskerne bag studiet, afdelingslæge Rasmus Reinholdt Sørensen fra Ortopædkirurgisk Afdeling Vejle ved Sygehus Lillebælt.

Forskningen er offentliggjort i Journal of Arthroplasty.

62 pct. af opererede havde metabolisk syndrom

Der eksisterer en klar sammenhæng mellem overvægt og slidgigt.

Overvægt lægger større pres på blandt andet knæ og hofter, som langsomt bliver nedbrudt.

Koblingen er også den, at overvægt og metabolisk syndrom er associeret til øget inflammation i kroppen. Det samme er slidgigt.

Vi vil også fortsat anbefale vores patienter at tabe sig og leve sundere og mere aktivt

Rasmus Reinholdt Sørensen, forsker og afdelingslæge, Sygehus Lillebælt

I studiet ønskede forskerne at undersøge, om metabolisk syndrom øger risikoen for komplikationer relateret til udskiftning af hofte eller knæ.

Til formålet inviterede lægerne på Sygehus Lillebælt Vejle 2.901 patienter med behov for hofte- eller knæprotese til at deltage.

Patienterne blev forud for operationen undersøgt for at etablere, om de havde metabolisk syndrom.

Metabolisk syndrom blev defineret som livvidde over 94 centimeter for mænd eller 80 centimer for kvinder eller BMI over 30 plus tilstedeværelsen af to af følgende faktorer: Øget triglycerid i blodet, øget fasteglukose eller typer 2-diabetes, hypertension eller for lavt HDL.

62 pct. af de opererede mødte kriterierne for metabolisk syndrom, og forskerne fulgte dem i minimum 2,5 år gennem Dansk Hofte Alloplastik Register og Dansk Knæ Alloplastik Register for at se, hvordan det gik dem efter operationen sammenlignet med gruppen uden metabolisk syndrom.

»Omkring en tredjedel af den voksne normalbefolkning har metabolisk syndrom, så når vi finder, at 62 pct. af vores patienter har metabolisk syndrom, bestyrker det mistanken om en sammenhæng mellem overvægt og slidgigt,« forklarer Rasmus Reinholdt Sørensen.

Resultat overrasker

Resultatet af undersøgelsen overraskede forskerne.

Mellem de to grupper var der ingen forskel i alder, køn eller indikationen, hvorpå patienterne blev opereret, men det mediane BMI var i gruppen af personer med metabolisk syndrom 30,4 mod blot 25,9 i gruppen uden metabolisk syndrom.

Der var til gengæld overhovedet ingen forskel i risikoen for infektioner omkring protesen, behov for genoperationer eller død mellem de to grupper.

Forskerne fandt heller ingen sammenhæng, når de i analyserne fokuserede på mænd, personer med BMI over 40 eller personer med diabetes.

»Det er helt modsat af, hvad vi havde troet. Vi finder stadig, at det at have infektioner omkring protesen er en sjælden komplikation, men jeg havde klart forventet, at der ville have været flere blandt patienter med metabolisk syndrom,« siger Rasmus Reinholdt Sørensen.

Kan være et lokalt fænomen

Ifølge Rasmus Reinholdt Sørensen er resultatet stærkt og interessant, men man skal holde tungen lige i munden, når man fortolker data.

For det første er der det positive budskab, som kirurger kan fortælle deres patienter med metabolisk syndrom, når patienterne skal have en hofte eller knæprotese og er bekymrede for, om deres sygdom kommer til at få betydning for risikoen for infektioner eller at skulle opereres i knæet eller hoften flere gange.

Det har sygdommen ikke.

På den anden side af mønten må personer med overvægt og metabolisk syndrom heller ikke narre sig selv til at tro, at deres vægt og sygdom så ikke betyder noget for udfaldet af operationen.

»Vi kan kun sige, at når vi ser på denne parameter, ser der ikke ud til at være en forskel, men vi har et andet studie på vej, hvor vi ser på, hvad man kan forvente af genindlæggelser på grund af medicinske komplikationer op til 90 dage efter operation med en hofte- eller knæprotese, hvis man har metabolisk syndrom, og der ser det umiddelbart anderledes ud. Og vi vil også fortsat anbefale vores patienter at tabe sig og leve sundere og mere aktivt,« siger Rasmus Reinholdt Sørensen.

Han understreger også, at resultatet ikke nødvendigvis vil være det samme, hvis man kigger på operationer for at erstatte hofter og knæ i resten af landet.

Blandt andet udfører de på Sygehus Lillebælt Vejle overvejende planlagte operationer, har et højt volumen, og ingen af patienterne i undersøgelsen blev opereret på baggrund af en kræftsygdom.

Der indgik i undersøgelsen heller ikke patienter med operationer på grund af brud i knæ og hofte.

»Det er derfor ikke til at sige, om resultaterne ville være anderledes andre steder i landet med påvirkning af forskellige lokale faktorer,« siger Rasmus Reinholdt Sørensen.