Kan påvirke 50.000 diabespatienter: Ændring af insulintilskud skydes ned fra flere sider

Insulin er ikke bare insulin.

Både patienter, industri og partiet Venstre tordner mod Medicintilskudsnævnet, der er på vej til at fjerne det generelle tilskud fra en række insuliner og analoger i Danmark i en ændring af tilskudsordningen til diabetespatienters medicin.

»Det kan godt være, at de tror, at de sparer på insulinerne, men der kommer ekstraudgifter andre steder,« siger ph.d. Tanja Thybo, som er forskningschef i Diabetesforeningen.

»Det er en stråmand, når de skriver, at de har fuld tillid til, at lægerne vil søge enkelttilskud, for det ved de, at lægerne ikke gør,« siger Søren Beicker, der er fagchef i Lægemiddelindustriforeningen (Lif).

Og fra Venstres psykiatri- og ældreordfører, Jane Heitmann, der desuden er formand for Sundhedsudvalget i Folketinget, lyder det:

»Jeg er først og fremmest bekymret på diabetespatienternes vegne. Det handler både om pris og om adgang til medicin.«

En uhensigtsmæssig udskrivning

Medicintilskudsnævnet, der hører under Lægemiddelstyrelsen, præsenterede i slutningen af januar sit andet forslag til en ændring af insulintilskud.

Her står et tocifret antal hurtigtvirkende og langtidsvirkende insuliner og analoger til at miste det generelle tilskud, ligesom to klausulerede også står til at miste tilskuddet, hvilket ifølge Diabetesforeningen kommer til at berøre 50.000 diabetikere.

Det er den brede opfattelse blandt de kilder, Dagens Medicin har talt med, at udspillet i høj grad handler om at presse antidiabetika-firmaerne på prisen med en trussel om, at tilskuddet til deres middel mister det generelle tilskud og dermed meget af kundebasen.

Det er en stråmand at sige, at enkelt tilskud fungerer ligeså godt som den generelle tilskudsordning, for det har vi en klar indikation af, at det gør det bare ikke

Søren Beicker, fagchef, Lif

Spørger man Lægemiddelstyrelsen, er baggrunden for ændringen dog en helt anden: Ændringen skal rette op på en uhensigtsmæssig og dyr udskrivning af antidiabetika, da det er Medicintilskudsnævnets opfattelse, at der i dag er markedsført billigere alternativer med samme effekt som de midler, mange diabetikere får udskrevet.

Eksempelvis vil alene skiftet fra dyrere præparater til Mylans Semglee, der sammen med Sanofis middel i forslaget er de eneste langtidsvirkende insuliner med generelt tilskud, ifølge Lægemiddelstyrelsen give besparelser i omegnen af 75 mio. kr. årligt.

»Det er bare mærkeligt«

Men med det udsagn opstår uenighederne.

For ifølge koret af kritikere eksisterer der ikke en såkaldt ‘one size fits all’-model, som med et trylleslag barberer millioner af kroner af det offentliges udgifter til diabetesbehandlingen ved at rykke tusindvis af diabetespatienter over på et nyt og billigere lægemiddel.

På patientsiden frygter Diabetesforeningen, at forslaget vil resultere i en forværring af diabetikeres livskvalitet, fordi mange skal vænne sig til en ny insulin, der virker på en anden måde end den, de er vant til.

Det vil ifølge foreningens forskningschef, Tanja Thybo, medføre, at diabetikere får et dårligere reguleret blodsukker og deraf større risiko for følgesygdomme, hvilket kan koste dyrt for sundhedsvæsenet at behandle.

»Tag for eksempel den hurtigtvirkende insulin aspart. Det er det eneste produkt, der har opnået generelt tilskud udover insuliner til pumpe, og det er et produkt, der er nyt i Danmark. I tredje kvartal 2020 udgjorde det produkt under én promille af de udskrevne døgndoser.«

»Det er ikke kun virkningen, der kan være ny og anderledes. Det kommer også i en anden pen. Det er bare mærkeligt at satse alle sine penge på det, der ikke har været på markedet endnu, og som ingen har erfaringer med,« siger hun.

Hun forudser også en bureaukratisk overophedning, der ligeledes vil få økonomiske konsekvenser, når ansøgningerne til enkelttilskud begynder at vælte ind hos Lægemiddelstyrelsen. På spørgsmålet om, hvordan Diabetesforeningen kan vide, at udgifterne ikke bliver overgået med længder af de besparelser, som forslaget skaber, svarer Tanja Thybo:

»Vi har ikke lavet det store regnestykke, men det, der bekymrer mig, er, at det har de heller ikke,« siger hun.

Udgift større end besparelser

Søren Beicker, der er fagchef i Lægemiddelindustriforeningen (Lif), stemmer i.

Han mener, at Medicintilskudsnævnets forslag er en ’skrivebordsøvelse’, der kan give bagslag, fordi idéen ifølge ham er et skud i tågen.

»Der er god grund til at tro, at udgiften er et væsentligt større beløb end det, man sparer på omlægningerne af medicintilskuddene, og vi beder dem om at kigge lidt på netop det, fordi diabetikere er dyre patienter, hvis de ikke er velregulerede i medicin,« siger han.

På baggrund af tidligere erfaringer frygter Søren Beicker, at patienterne blot skifter insulin og dermed ikke får søgt om enkelttilskud, selvom det kan forbedre deres behandling.

Ændringen lægger op til, at de diabetespatienter, som har behov for det, kan få deres læge til at ansøge om et såkaldt enkelttilskud, så de fortsat kan få tilskud til deres middel, selvom det generelle tilskud er forsvundet.

Det er bare langtfra altid, at det sker.

Søren Beicker henviser til ordningen med kronikertilskud, som frem til 2015 også blev tildelt efter ansøgning fra den praktiserende læge.

Her viste tal fra Statens Serum Institut, at de behandlende læger ikke ansøgte om tilskud til 60 pct. af de borgere, som var berettiget til at modtage tilskud. Samtidig viste Lifs egne tal fra en undersøgelse udarbejdet af DLIMI, at der er stor geografisk forskel på, hvem der søger om enkelttilskud.

»Det er en stråmand at sige, at enkelttilskud fungerer lige så godt som den generelle tilskudsordning, for det har vi en klar indikation af, at det gør det bare ikke,« siger han.

Mødt med undvigende processvar

Diskussionen om insulintilskud er også taget op på Christiansborg.

Her har Venstres psykiatri- og ældreordfører, Jane Heitmann, som også er formand for Folketingets Sundhedsudvalg, stillet en række spørgsmål til sundhedsminister Magnus Heunicke (S) om Medicintilskudsnævnets forslag.

Blandt andet har hun forsøgt at få Heunicke til at svare på, hvor meget dyrere det bliver for diabetikere, der mister deres tilskud; om Medicintilskudsnævnets forslag blot er en spareøvelse; og hvad baggrunden for forslagets økonomiske besparelse bygger på.

Fælles for alle ministerens svar er dog ifølge Jane Heitmann, at de er af meget svingende kvalitet.

»Når jeg spørger sundhedsminister Magnus Heunicke om regeringens syn på sagen, bliver jeg mødt med undvigende processvar. Det gør ikke min bekymring mindre på diabetespatienternes vegne,« siger hun.

Nu venter Jane Heitmann på Medicintilskudsnævnets anbefaling, som ifølge Lægemiddelstyrelsen lander, når nævnet har gransket de seneste høringssvar modtaget tilbage i marts.

»For mig er det helt afgørende, at diabetespatienter har tryghed både nu og i fremtiden omkring deres behandling,« siger hun.

Dagens Medicin har i flere dage forgæves forsøgt at få et interview med Lægemiddelstyrelsen om kritikken af Medicintilskudsnævnets forslag.

Lægemiddelstyrelsen har i stedet henvist til formanden for Medicintilskudsnævnet, Palle Mark Christensen, som ikke har svaret på avisens forespørgsel om et interview.