Internationale udpluk fra dag tre på EASD

Kvinder, der får fjernet livmoderen, har markant forhøjet risiko for at udvikle type 2-diabetes.

Det er konklusionen i et af de studier, der er blevet præsenteret på tredjedagen af den årlige kongres for European Association for the Study of Diabetes (EASD).

EASD 2022:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets EASD her.

I studiet har forskere fra Frankrig gennemgået data fra 83.582 kvinder, der ved undersøgelsens start ikke havde diabetes. Gennemsnitsalderen var 51 år.

Kvinderne svarede hvert andet år på spørgeskemaer vedrørende blandt andet fysisk aktivitet, kost, BMI, rygning, alder ved første menstruation, status for menopause, alder for menopause, brug af prævention og diabetes-status.

Forskerne fulgte kvinderne i 16 år, hvor 17.141 fik fjernet livmoderen, og 2.672 udviklede type 2-diabetes.

Resultatet af undersøgelsen viste, at kvinder, der havde fået fjernet livmoderen, havde 27 pct. højere risiko for at udvikle type 2-diabetes sammenlignet med kvinder, der ikke havde fået fjernet livmoderen.

Resultatet forblev markant og signifikant, selvom forskeren justerede for de forskellige faktorer, herunder rygestatus, menopause mm.

Gavnligt at lade æggestokke blive

Forskerne fandt også, at kvinder, der havde fået fjernet livmoderen, men beholdt æggestokkene, fortsat havde 13 pct. forøget risiko for at udvikle type 2-diabetes sammenlignet med 26 pct. forhøjet risiko for kvinder, der havde fået fjernet både livmoderen og æggestokkene.

Ifølge en af forskerne bag studiet indikerer det, at det måske kan være gavnligt for risikoen for at udvikle type 2-diabetes, hvis man i forbindelse med fjernelse af livmoderen lader æggestokkene blive.

Fjernelse af livmoderen kan være det bedste valg for en kvinde, men vi skal sikre os, at patienterne er bevidste om de potentielle helbredsrisici associeret med operationen

Fabrice Bonnet, professor, CHU de Rennes

»Vores resultater viser også, at kvinder, der havde fået fjernet livmoderen, oftere var deprimerede. Det er velkendt, at depression er forbundet med øget risiko for at udvikle type 2-diabetes. Vores data antyder, at flere depressive træk måske spiller en rolle i associationen mellem det at få fjernet livmoderen og en forøget risiko for at udvikle type 2-diabetes,« fortæller professor Fabrice Bonnet fra CHU de Rennes, Frankrig, i en pressemeddelelse fra EASD.

Et andet vigtigt fund i studiet er, at kvinder, der havde fået fjernet livmoderen, inden de fyldte 45 år, havde 52 pct. højere risiko for at udvikle type 2-diabetes. Da forskerne udelukkende kiggede på gruppen af kvinder over 45 år, fandt de ikke den samme sammenhæng.

»Der er omstændigheder, hvor fjernelse af livmoderen er det bedste valg for en kvinde, men vi skal sikre os, at patienterne er bevidste om de potentielle helbredsrisici associeret med operationen, specielt hvis de er under 45 år. De skal også gøres opmærksomme på de ikke-kirurgiske alternativer til behandling af for eksempel fibroider, endometriose og prolaps,« siger Fabrice Bonnet.

Kulderystelser er godt for helbredet

I et andet af de interessante studier, der blev præsenteret på tredjedagen af EASD-kongressen, kunne forskere vise, at kulderystelser i forbindelse med udsættelse for kulde forbedrer glukosetolerancen, sænker fasteblodsukkeret, reducerer niveauerne af fedt i blodet og markant reducerer blodtrykket hos overvægtige og svært overvægtige.

Vores fund er lovende og kan have store implikationer for helbredet, eftersom kulderystelser forbedrer mange kardiometaboliske helbredsudfald

Adam Sellers, forsker, Universitet i Maastricht

Tidligere studier har allerede vist, at ti dage med mild kulde-akklimatisering til 14 til 15 grader celsius i seks timer om dagen markant forbedrer insulinsensitiviteten hos personer med type 2-diabetes.

I det nye studie ønskede forskerne at komme dybere ned i forståelsen af mekanismerne bag denne observation og udsatte 11 mænd og fire kvinder, som alle var overvægtige eller svært overvægtige, for ti dage med kulde. Forsøgsdeltagerne blev udsat for kulde ned til 10 grader celsius, indtil de begyndte at ryste. Herefter blev temperaturen holdt fast, så forsøgsdeltagerne rystede i én time.

Før og efter forsøget udtog forskerne blodprøver, som de undersøgte for blandt andet fasteblodsukker, lipider og triglycerider, ligesom de også undersøgte forsøgspersonernes blodtryk mm.

Kulde forbedrer kardiometaboliske helbredsudfald

Resultatet af forsøget viste, at kulderystelserne gennemsnitligt forbedrede forsøgsdeltagernes fasteblodsukker fra 5,84 mmol/L til 5,67 mmol/L og forbedrede glukosetolerancen med seks pct.

Ydermere fandt forskerne, at niveauerne af triglycerider i blodet var reduceret med 32 pct., mens niveauerne af frie fedtsyrer i blodet var reduceret med 11 pct. Begge er associeret med øget risiko for hjertekarsygdomme og bidrager til øget insulinresistens.

Forskerne fandt også, at udsættelse for kulde reducerede det systoliske og diastoliske blodtryk med hhv. ti og syv mmHg.

Selvom der er forskellige begrænsninger i studiet, mener forskerne alligevel, at resultaterne er et vigtigt første skridt mod en større forståelse af betydningen af kulderystelser for et godt helbred.

»Vores fund er lovende og kan have store implikationer for helbredet, eftersom kulderystelser forbedrer mange kardiometaboliske helbredsudfald, der er associeret med sygdomme som type 2-diabetes. I fremtiden planlægger vi flere studier for at undersøge effekten af kulderystelser hos netop personer med type 2-diabetes,« fortæller en af forskerne bag studiet, Adam Sellers fra Universitet i Maastricht, Holland, i en pressemeddelelse.