Hypoglykæmi er forbundet med øget risiko for hjerterytmeforstyrrelser

Kombinationen af hypoglykæmi og behov for dialyse er sjældent et sundt tegn, og kombinationen er også førhen koblet til øget risiko for udvikling af potentielt set dødelige hjerterytmeforstyrrelser.

Af samme grund kan mange personer med diabetes og nyresvigt være bekymrede for, om deres samlede sygdomsbillede giver hjerterytmeforstyrrelser med øget risiko for pludselig hjertedød.

Læger foretrækker da også at holde blodsukkeret hos personer med diabetes med behov for dialyse lidt højere, end det normalt anbefales.

Den bekymring bør muligvis ikke være så stor, som man kunne forestille sig.

Et nyt dansk studie viser nemlig, at hypoglykæmi faktisk kun var associeret til øget risiko for hjerterytmeforstyrrelser hos personer uden diabetes.

»Vi ved ikke, hvorfor vi kun fandt denne sammenhæng hos personer uden diabetes og ikke hos personer med diabetes. Men måske kan det være med til at ændre billedet af, hvordan man bedst behandler og overvåger personer med dialysebehov med og uden diabetes?« siger en af forskerne bag studiet, læge og ph.d.-studerende Dea Haagensen Kofod fra Afdeling for Nyre- og Hormonsygdomme ved Rigshospitalet.

Dea Haagensen Kofod har netop offentliggjort resultaterne på den årlige kongres for European Association for the Study of Diabetes (EASD), som i disse dage foregår i Madrid.

Forskningen er lavet i samarbejde med blandt andre professor Mads Hornum.

Fulgte 70 patienter i 18 mdr.

I studiet har forskerne undersøgt, om der er en sammenhæng mellem hypoglykæmi og hjerterytmeforstyrrelser hos 70 personer med behov for hæmodialyse.

EASD 2024:Dagens Medicins journalist Kristian Sjøgren rapporterer direkte fra årets EASD i Madrid. Følg dækningen her.

Af dem havde 35 diabetes, mens 35 ikke havde diabetes.

Forsøget varede i 18 måneder, og forskerne brugte loop-recordere til hele tiden at holde øje med udvikling af hjerterytmeforstyrrelser hos forsøgsdeltagerne.

Samtidig var forsøgsdeltagerne udstyret med kontinuerlige blodsukkermålere, der kunne fange, hvis forsøgsdeltagerne undervejs udviklede hypoglykæmi.

Efter 18 måneder sammenlignede forskerne tallene for de to patientgrupper for at finde ud af, om der i forbindelse med tilfælde af hypoglykæmi var en samtidig forøget risiko for hjerterytmeforstyrrelser.

»Tidligere har andre undersøgelser peget på, at hypoglykæmi kan være associeret til øget risiko for hjerterytmeforstyrrelser. Personer med behov for dialyse har ofte et sårbart hjerte med blandet andet hjertesygdom og elektrolytforstyrrelser, så man kan godt forestille sig, at hvis blodsukkeret bliver for lavt, at det kan lede til udvikling af forstyrrelser af hjerterytmen,« forklarer Dea Haagensen Kofod.

Overraskende resultater

Resultatet af studiet overraskede forskerne, idet de fandt, at der var en kobling mellem hypoglykæmi og hjerterytmeforstyrrelser hos personer med dialysebehov uden diabetes, men ikke hos personer med diabetes.

Dea Haagensen Kofod fortæller, at resultaterne stadig er så nye, at forskerne endnu ikke er kommet frem til en konklusion på dem.

Hun spekulerer selv i, at forskellige mekanismer træder i kraft hos personer med/uden diabetes, og at det kan have betydning for udviklingen af hjerterytmeforstyrrelser.

Måske reagerer personer med diabetes lidt anderledes på hypoglykæmi end personer uden diabetes.

Det kan også være, at responsen på hypoglykæmi er svagere hos personer med langvarig diabetes, og at det derfor sjældnere leder til udvikling af hjerterytmeforstyrrelser.

Endelig kan en mulighed være, at mange personer med diabetes også har nervesygdom, og at det kan forklare den manglende sammenhæng.

»Dertil kan det være, at vores dialysepopulation har haft for få hypoglykæmi-episoder til, at vi har kunnet påvise en sammenhæng. Det er selvfølgelig noget, som vi vil undersøge fremadrettet,« siger Dea Haagensen Kofod.

Værd at holde øje med særlig gruppe patienter

Dea Haagensen Kofod fortæller, at netop på grund af risikoen for udvikling af hjerterytmeforstyrrelser hos personer med diabetes og dialysebehov bliver disse patienters blodsukker ikke så stramt reguleret i diabetesbehandlingen.

I studiet havde forsøgsdeltagerne et blodsukker på over 10 mmol/L i over 50 pct. af tiden, og det er højt.

Dea Haagensen Kofod mener, at det kunne være spændende at lave et studie, hvor forskere forsøger at regulere denne population lidt mere stramt.

»Studiet undersøger også en række andre risikofaktorer for hjerterytmeforstyrrelser, og med studiet kommer vi med noget mere viden om, hvilke patienter vi skal holde særligt øje med. Nogle patienter skal måske overvåges tættere, fordi de har øget risiko for udvikling af hjerterytmeforstyrrelser, hvis de har tilfælde af hypoglykæmi, mens vi måske ikke behøver at have så meget opmærksomhed på andre. Op imod 25 pct. af patienter med dialysebehov dør af pludselig hjertedød. Vi forsøger at spore os ind på, hvem der kan være i højest risiko på grund af øget forekomst af hjerterytmeforstyrrelser,« siger hun.