Højere risiko for hjerte-kar-sygdom ved prædiabetes end diabetes

Har man prædiabetes, kan risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdom være større, end hvis man har ­diabetes.

Det er den opsigtsvækkende konklusion i et nyt dansk studie, der er udgivet i Diabetes Care.

I studiet har forskere undersøgt, hvordan risikoen for at udvikle blodprop i hjertet, blodprop i hjernen eller dø på grund af hjerte-kar-sygdom hænger sammen med målinger af HbA1c.

Resultatet af undersøgelsen viser, at har man prædiabetes med HbA1c-niveauer lige under grænseværdien for diabetes, er ens risiko for at ­udvikle hjerte-kar-sygdom næsten fordoblet sammenlignet med per­soner, som ligger lige over grænseværdien for en diabetesdiagnose.

Har man HbA1c-værdier lige under 48, ­mod­tager man ofte ingen behandling, og så har man markant øget risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdom. Det bør der laves om på

Anders Nissen Bonde, læge, Afdeling for Hjertesyg­domme, Gentofte Hospital

Ifølge en af forskerne bag det nye studie kalder resultatet på et opgør med den nuværende skarpe grænse for ikke bare en type 2-diabetes­diagnose, men også for hvornår man intensivt begynder at behandle folk med forhøjet blodsukker.

»Fordi vi har lavet en skarp interventionsgrænse og er rigtig gode til at behandle type 2-diabetes, ­bliver personer med HbA1c-niveauer på eller over 48 mmol/mol behandlet intensivt i forhold til kolesterol, blodsukker, blodtryk osv. Det sænker deres risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdom. Men har man HbA1c-­værdier lige under 48, modtager man ofte ingen behandling, og så har man markant øget risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdom. Det bør der laves om på,« siger en af forskerne bag studiet, læge Anders Nissen Bonde fra Afdeling for Hjertesygdomme ved Gentofte Hospital.

Data fra 326.000 danskere

I studiet har forskerne været de danske registre igennem for at identi­ficere personer, som de havde adgang til blodprøveresultater fra.

Resultatet kalder iføge professor Filip Kragh Knop på, at man ændrer tilgangen til behandling.

Forskerne har bl.a. brugt data fra Landspatientregisteret, Lægemiddelstatistikregisteret og LABKA-­databaser fra fire af de fem regioner.

Ud af 326.305 danskere, som havde fået målt deres HbA1c, frasorterede forskerne en del, som eksempelvis tidligere havde fået diagnosticeret hjerte-kar-sygdom.

Efter frasorteringen stod forskerne tilbage med data på 84.678 personer.

Målingerne af HbA1c sammenlignede forskerne med data for, hvordan det gik personerne efterfølgende med hensyn til bl.a. nydiagnosticeret hjerte-kar-sygdom, behandling for hjerte-kar-sygdom m.m.

Forskerne fulgte op på personerne efter ét år, efter to år og efter fem år.

»Specielt var vi interesseret i overgangen omkring diagnose­grænsen for diabetes,« forklarer Anders ­Nissen Bonde.

Markant forhøjet hjerte-kar-risiko

Resultatet af undersøgelsen viser, at der er større hjerte-kar-risiko forbundet med en prædiabetes­diagnose end en diabetesdiagnose. Specielt lige omkring diagnosegrænsen er ­risikoen markant forhøjet.

• Forskerne fandt for det første, at risikoen for at udvikle hjerte-­kar-sygdom steg gradvist fra Hb1Ac-målinger på 42 frem til 48 mmol/mol.

• Derefter faldt den ved målinger på 48 til 49 mmol/mol, hvorefter den steg igen.

• Da forskerne benyttede per­soner med HbA1c-målinger på 40 til 41 mmol/mol som reference, fandt de, at risikoen for at udvikle ­hjerte-kar-sygdom inden for et år efter blodglukosemålingen var 90 pct. højere ved HbA1c-målinger på lige under 48 mmol/mol.

• Blandt personer med HbA1c-­målinger på lige over grænseværdien faldt risikoen for udvikling af hjerte-kar-sygdom igen til blot 13 pct. forøget risiko sammenlignet med referencegruppen.

• For gruppen med HbA1c-målinger på 50 til 51 mmol/mol steg risikoen igen til 53 pct. sammenlignet med referencegruppen – altså ­stadig ­lavere end ved prædiabetes lige under grænseværdien.

Billedet er ifølge Anders Nissen Bonde det samme efter to år og fem år.

»Årsagen er, at personer, der får konstateret en HbA1c-måling på 48 mmol/mol eller derover, bliver tilbudt hele arsenalet af behandlinger fra blodglukosesænkende medicin og kolesterolsænkende medicin til blodtrykssænkende medicin og motions- samt kostvejledning. Det reducerer deres risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdom, men det samme tilbud får personer med prædiabetes lige op til grænseværdien for diabetes ofte ikke. Derfor ender vi i den bizarre situation, at personer med prædiabetes har højere risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdom end personer med diabetes,« siger han.

Skal behandles som diabetes

En anden af forskerne bag resultatet, professor og overlæge Filip Krag Knop fra Center for Klinisk Meta­bolisk Forskning ved Herlev og Gentofte Hospital, fortæller, at han blev overrasket over fundet.

Han hæfter sig ved, at mange tusinde danskere lever med prædia­betes, hvilket giver dem en møgdårlig hjerte-kar-prognose, men at de ikke bliver behandlet for det, fordi deres HbA1c-målinger ikke giver dem en type 2-diabetesdiagnose med alle de tilhørende behandlingstilbud.

PRÆDIABETES

Prædiabetes defineres som HbA1c-målinger på 42-47 mmol/mol. 290.000 danskere estimeres at have prædiabetes, og af dem vil omkring 40 pct. udvikle type 2-diabetes inden for 3,5 år. Diabetes defineres som HbA1c-målinger på eller over 48 mmol/mol.

Forskere estimerer, at 6,9 pct. af befolkningen har prædiabetes, mens 1,4 pct. har uopdaget diabetes.

Der er ingen klare tegn på, at man har prædiabetes. Behandlingen er derfor ikke klart defineret, men motion, rygestop, vægttab og sund kost kan sænke blodsukkeret.

Kilde: Videncenter for Diabetes

»Det er jo helt sindssygt, at vores patienter med type 2-diabetes har bedre overlevelse end dem med prædiabetes. Det kalder på, at vi ændrer i tilgangen til brugen af HbA1c-målinger og en eller anden arbitrær grænseværdi som tærskel for, hvornår vi begynder at iværksætte behandling af risikofaktorer,« siger Filip Krag Knop. Professoren mener, at både sundhedsmyndighederne og de praktiserende læger bør kigge på forskningsresultatet og tage det med i deres overvejelser, når de enten ­udstikker retninger for be­handling af patienter med prædiabetes eller behandler patienter med præ­diabetes.

»Vi har i dag ingen gode guide­lines for behandling af prædiabetes, og derfor behandler vi helt generelt ikke personer med HbA1c-målinger tæt på grænseværdien for en type 2-diabetesdiagnose. Men det her resultat kan måske være en god an­ledning til at se på, om det ikke er på tide at samle evidensen for, om vi skal have de samme stramme risikofaktormål for prædiabetes, som vi har for type 2-diabetes,« siger Filip Krag Knop.

»Hvis vi behandler mennesker med prædiabetes med den samme intensive og multifaktorielle tilgang, som vi i Danmark har været med til at pionere inden for type 2-diabetes, kan vi formentlig få rigtig mange mennesker til at leve længere og med bedre livskvalitet,« siger Filip Krag Knop.