Her er de største internationale nyheder fra sidste dag på EASD

Den årlige kongres for European Association for the Study of Diabetes (EASD) er nu slut, men inden vi på Dagens Medicin lukker ballet, bringer vi her et overblik over, hvad har de sidste internationale forskere har præsenteret på årets kongres.

EASD 2022:

Find alle vores artikler fradækningen af årets EASD her.

Blandt de mest interessante forskningsresultater fra sidstedagen på EASD var et studie, hvor australske forskere kunne vise, at infektioner med enterovirus er hyppigere forekommende hos personer med type 1-diabetes.

Type 1-diabetes er resultatet af en kombination af genetisk disposition og miljøfaktorer, og i den sammenhæng har forskere tidligere peget på virusinfektioner som en mulig trigger for sygdommen. Specielt meget almindeligt forekommende enterovirus er sat i forbindelse med udvikling af type 1-diabetes.

For at komme dybere ned i forståelsen af koblingen mellem type 1-diabetes og enterovirus har forskere fra University of New South Wales i Australien lavet en undersøgelse med data fra 60 tidligere studier med 12.077 personer, hvoraf 5.981 havde type 1-diabetes eller autoimmunitet over for celler i bugspytkirtlen.

Forskerne benyttede både blodprøver, afføringsprøver og biopsier til at identificere, om deltagerne i studiet havde haft en infektion med enterovirus for nylig eller stadig var inficeret.

Sammenhæng mellem autoimmunitet og enterovirus

Resultatet af undersøgelsen viser, at personer med autoimmunitet over for celler i bugspytkirtlen havde dobbelt så høj sandsynlighed for at teste positiv for enterovirus sammenlignet med personer uden hverken type 1-diabetes eller autoimmunitet. For personer med type 1-diabetes var sandsynligheden otte gange højere.

Disse fund understøtter det igangværende arbejde mod at udvikle vacciner med det formål at modvirke udviklingen af autoimmunitet over for celler i bugspytkirtlen

Sonia Isaacs, forsker, University of New South Wales

Ydermere fandt forskerne, at personer med type 1-diabetes, genetisk disposition for type 1-diabetes og en nær slægtning med type 1-diabetes havde 29 gange forhøjet sandsynlighed for at teste positiv for enterovirus.

»Disse fund understøtter det igangværende arbejde mod at udvikle vacciner med det formål at modvirke udviklingen af autoimmunitet over for celler i bugspytkirtlen og derved reducere forekomsten af type 1-diabetes,« fortæller en af forskerne bag studiet, Sonia Isaacs, i en pressemeddelelse, som er sendt ud fra EASD.

Hun uddyber, at hypotesen er, at enterovirus krydser tarmvæggen og ved hjælp af aktiverede immunceller ender i bugspytkirtlen, hvor en vedvarende infektion med tiden leder til et autoimmunt respons.

»Virusinfektioner kan også virke i kombination med andre faktorer som diæt, ubalance i tarmmikrobiomet eller udsættelse for kemiske stoffer under fosterudviklingen eller tidligt i barndommen. Der er stadig meget at lære,« siger Sonia Isaacs.

Slanke personer kan komme af med type 2-diabetes

Et andet af de interessante studier på sidstedagen af kongressen kom fra forskere fra Newcastle University i Storbritannien.

I studiet undersøgte forskerne, om det er muligt for personer med BMI kun lige over normalområdet, altså fortsat under 27 kg/m3, at opnå remission for type 2-diabetes gennem vægttab.

20 mænd og kvinder med type 2-diabetes deltog i studiet. Ved studiets begyndelse havde de et gennemsnitligt BMI på 24,8 kg/m3 og var gennemsnitligt 59 år gamle.

Forsøgsdeltagerne blev sat på to til tre cyklusser af diæt med 800 kalorier om dagen i to uger, indtil de havde tabt mellem 10 og 15 pct. af deres kropsvægt.

Forsøgsdeltagerne tabte i løbet af studiet gennemsnitligt 7,7 kg, hvilket modsvarer et vægttab på 10,7 pct. af den oprindelige kropsvægt.

14 ud af 20 forsøgsdeltagere opnåede remission for deres type 2-diabetes. Det svarer til lignende tal fra studier med svært overvægtige personer med type 2-diabetes. Remission blev i studiet betegnet som HbA1c under 48mmol/mol i mindst seks måneder uden brug af medicin.

Forsøgsdeltagernes BMI faldt fra gennemsnitligt 24,8 til 22,4, og den totale mængde kropsfedt faldt fra 32,1 pct. til 27,7 pct. MRI-skanninger viste, at niveauerne af fedt omkring organerne også faldt substantielt. Mængden af fedt i leveren faldt fra 4,1 pct. til 1,4 pct., mens mængden af fedt i bugspytkirtlen faldt fra 5,8 pct. til 4,3 pct.

Et lille vægttab kan have positiv indvirkning

Forskerne bag studiet fortæller, at resultatet er vigtigt, fordi mange læger fejlagtigt tror, at vægttab ikke vil hjælpe på patienters diabetes-status, hvis patienternes vægt ligger blot en smule over normalområdet.

»Men hvis de taber sig blot 10 pct., har de meget gode chancer for at få deres type 2-diabetes i remission,« forklarer professor Roy Taylor i en pressemeddelelse.

Han uddyber, at forskningsresultatet også understøtter, at der findes en personlig grænse for, hvor meget fedt man kan have på og i kroppen, før resultatet bliver en diagnose med type 2-diabetes. Denne personlige grænse er resultatet af gener og har meget lidt med BMI at gøre.

»Hvis man udvikler type 2-diabetes, har man meget simpelt mere fedt i kroppen, end kroppen kan klare, og det gælder, selvom man tilsyneladende er tynd. Dette overskydende fedt deponeres i leveren og i bugspytkirtlen, og man har kun brug for et halvt ekstra gram fedt i bugspytkirtlen for at forhindre normal insulinproduktion,« siger Roy Taylor.