Harvard-studie: Bedre blodsukkerkontrol kan lede til større udbytte af træning

Træning kommer med en masse fordele for alle, og for personer med diabetes kan træning hjælpe til med at holde blodsukkeret nede, dæmme op for nerveskader og modvirke hjertekarsygdom.

Efterhånden som forekomsten af metaboliske sygdomme stiger eksplosivt, har lav træningskapacitet associeret med forhøjet blodsukker potentialet til at ramme en større og større del af befolkningen

Sarah J. Lessard, ph.d., Joslin Diabetes Center og Harvard Medical School

Der findes dog en ærgerlig sammenhæng mellem diabetes og træning, nemlig at personer med diabetes har lavere træningskapacitet for aerob træning end personer uden diabetes. Det betyder, at deres kroppe ikke er så effektive i forhold til at forbrænde ilt, og det kan gå ud over deres udbytte af træningen.

I et nyt studie har forskere derfor undersøgt, om høje niveauer af blodsukker har noget at gøre med det manglende udbytte af træning, og om det at sænke blodsukkeret kommer med en positiv effekt på træningskapaciteten blandt personer med forhøjet blodsukker.

Forskningen er offentliggjort i Diabetes.

»Efterhånden som forekomsten af metaboliske sygdomme stiger eksplosivt, har lav træningskapacitet associeret med forhøjet blodsukker potentialet til at ramme en større og større del af befolkningen. At finde ud af hvorfor nogle menneskers kroppe ikke kan øge træningskapaciteten, selv med træning, vil hjælpe os med at designe bedre strategier for at forbedre helbredet og levetiden for denne del af befolkningen,« fortæller en af forskerne bag studiet, ph.d. Sarah J. Lessard fra Joslin Diabetes Center og Harvard Medical School, i en pressemeddelelse.

Lavere blodsukker giver større udbytte

I studiet har forskerne for det første lavet et forsøg med mus, hvor de har identificeret specifikke molekyler, som er ansvarlige for lav træningskapacitet hos mus med forhøjet blodsukker.

Forskerne har også set, at mus, der blev behandlet med diabetesmidlet canagliflozin, havde markant bedre udbytte af træning sammenlignet med mus, der ikke modtog lægemidlet.

Efterfølgende identificerede forskerne de samme molekyler i muskelbiopsier fra mennesker før og efter træning. Her fandt de, at molekylerne også i mennesker er ansvarlige for lavere udbytte af træning.

Samlet set peger resultaterne på, at længerevarende forhøjet blodsukker ændrer på den måde, som musklerne responderer på træning på.

»Den gode nyhed er dog, at vi også finder, at hvis man reducerer blodsukkerniveauerne ved hjælp af canagliflozin i mus med diabetes, kan man forebygge, at træning ikke har den ønskede effekt på træningskapaciteten over tid,« siger Sarah J. Lessard.

Forskerne vil nu tage deres forskning det næste skridt for at finde ud af, om andre blodsukkersænkende tiltag, eksempelvis sundere kost, kan være lige så effektive som canagliflozin i forhold til at forbedre kroppens respons på træning.

De vil også dykke dybere ned i, hvad der sker på det molekylære niveau.

»Hvis vi kan få en bedre forståelse af, hvordan forhøjet blodsukker leder til disse forandringer i musklerne, kan vi udvikle målrettede behandlinger til at genskabe det gode respons ved træning,« siger Sarah J. Lessard.