Hans far frarådede ham at læse medicin: I dag er Peter Rossing en af verdens førende diabeteslæger og ny forskningschef på Steno-centret i København

Peter Rossings far var læge og rådede sin søn til ikke at gå den vej i karrieren, da der på det tidspunkt omkring året 1980 var stor arbejdsløshed inden for lægefaget.

Han skulle hellere finde på noget andet at lave.

Skæbnen ville dog, at formentlig det samme, som trak Peter Rossings far ind i lægefaget, også var rodfæstet i Peter selv, så da han i gymnasiet havde sine første biologitimer og lærte om, hvordan mennesket fungerer, vidste han med det samme, at han skulle læse medicin. Indtil da havde planen ellers været at blive kemiingeniør.

Nuvel, lad os være ærlige og sige, at Peter Rossing nok var bestemt til at blive læge.

Hans far var læge, hans bror blev læge, og begge hans kones forældre var læger. Det lå ligesom i kortene, at det godt kunne gå den vej.

Så efter gymnasiet begyndte Peter Rossing i starten af 1980’erne på medicinstudiet. Siden da er han blevet en af verdens førende læger og forskere inden for diabetes og diabetisk nyresygdom med hundredvis af videnskabelige artikler og banebrydende kliniske forsøg bag sig.

Hans Henrik Parving var en fantastisk inspiration, hvilket fik mig til at interessere mig for det, som var hans fagområde, nemlig diabetes og nyresygdom

Peter Rossing, forskningschef, Steno Diabetes Center Copenhagen

Han er blevet overlæge, professor, forskningsleder og fra 1. februar 2025 også ny chef for Afdeling for Klinisk og Translationel Forskning på Steno Diabetes Center Copenhagen med flere end 160 ansatte under sig.

Og så har han også modtaget et hav af priser.

»Jeg har altid været drevet af at lave noget, som har betydning for patienterne. Det drejer sig både om forskning, som har haft betydning for forståelsen af diabetes og nyresygdom, men også forskning, der har haft betydning for den måde, som vi i dag behandler patienterne på, ,« siger Peter Rossing.

»Og så har jeg også været heldig, at jeg kom ind i faget på et tidspunkt, hvor der begyndte at ske rigtig meget, og hvor vores muligheder for at behandle patienter med diabetes og nyresygdom tog nogle store skridt fremad. Det er en udvikling, der desuden er taget yderligere til, mens jeg har været læge og forsker.«

Blev inspireret af kendt overlæge

Vender vi tilbage til 1980’erne, hvor Peter Rossing vidste, at han ville være læge, men endnu ikke havde udstukket en retning for sin karriere, valgte han faktisk i løbet af medicinstudiet at tage orlov i en periode for at prøve kræfter med forskningen.

Blå bog:

Peter Rossing, 59 år

Professor, overlæge og chef for Afdeling for Klinisk og Translationel Forskning ved Steno Diabetes Center Copenhagen. Formand for Dansk Diabetes Database.

• 2025-: Chef for Afdeling for Klinisk og Translationel Forskning på visitkortet, Steno Diabetes Center Copenhagen

• 2016-: Professor, ved Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet

• 2005: Overlæge på Steno Diabetes Center Copenhagen og leder af Komplikationsforskning

• 1991: Cand.med., Københavns Universitet

• Peter Rossing har været medforfatter til flere end 700 videnskabelige artikler og modtaget 15 priser, blandt andet Minkowski-prisen (2005), GOLGI-prisen (2016), Erhoff Prisen (2021), European Hormone Medal (2022), Nyreprisen (2024) og Hagedorn-prisen (2025).

• Privat er Peter Rossing gift og har to voksne børn.

Han talte med forskellige kliniske forskere om muligheden for at arbejde for og lære af dem, og det ledte den dengang unge Peter Rossing ind ad døren hos den anerkendte overlæge Hans Henrik Parving, som var overlæge på det daværende Novo Nordisk-ejede diabeteshospital Hvidøre Hospital.

Hvidøre Hospital var det, som sidenhen ved sammenlægning med Niels Steensens Hospital, udviklede sig til Steno Diabetes Center.

»Hans Henrik Parving var en fantastisk inspiration, hvilket fik mig til at interessere mig for det, som var hans fagområde, nemlig diabetes og nyresygdom. Derudover arbejdede jeg sammen med nogle rigtig søde mennesker, der tog godt imod mig. Jeg var på Hvidøre Hospital i et års tid, og da jeg efterfølgende læste videre på medicinstudiet, vidste jeg, hvad jeg ville arbejde videre med, når jeg først var færdiguddannet,« siger Peter Rossing.

Samme sted hele karrieren

På Hvidøre Hospital fik Peter Rossing også smag for forskning.

Blandt andet deltog han i et studie, der omhandlede blodtryksbehandling af patienter med type 2-diabetes, og han blev også inviteret til at deltage i en kongres i Paris.

Det kom derfor ikke som en overraskelse, heller ikke for Peter Rossing selv, at han efter endt studie igen dukkede op på Hvidøre Hospital for at fortsætte som både læge og forsker der. Det blev til den forskning, som senere blev til hans doktorafhandling.

I mellemtiden var 1980’erne blevet til 1990’erne, og Peter Rossings karriere gik sin gang slag i slag.

Han kom rundt på forskellige hospitaler og blev speciallæge i endokrinologi

Undervejs var Hvidøre Hospital blevet til Steno Diabetes Center Copenhagen, og Peter Rossing stod nu ved en skillevej. Han vidste, hvad han ville, men var ikke sikker på, hvor han bedst kunne få opfyldt sin karrieredrøm.

Året var 2004.

»Min drøm var at blive klinisk- og forskningsaktiv læge og kombinere de to ting. Jeg overvejede, om min fremtid måske lå i Novo Nordisk eller i Eli Lilly, hvor der var muligheder for at få mine drømme opfyldt. Lidt senere skete der dog en omstrukturering på Steno Diabetes Center Copenhagen, hvor min chef fik et nyt job på Rigshospitalet, og det betød, at der pludselig var blevet en stilling ledig som leder af Komplikationsforskningen. Den stilling fik jeg, og det har jeg lavet lige siden. Det betyder, at jeg faktisk har arbejdet det samme sted, siden jeg var medicinstuderende,« forklarer Peter Rossing.

Forskning har været en motivationsfaktor

Peter Rossing fortæller, at der er flere årsager til, at han har brugt hele sin karriere samme sted.

Først og fremmest var Hans Henrik Parving i mange år Peter Rossings mentor og vejleder og blev i mange år ved med at inspirere ham til at lave nye forsøg for at gøre verden klogere på diabetes og nyresygdom.

Ydermere rummede stenocentret netop det, som Peter Rossing var mest interesseret i, nemlig et stærkt klinisk forskningsmiljø, hvor den kliniske forskning var højt prioriteret.

Derudover har der inden for murene på Steno Diabetes Center Copenhagen altid været en bred vifte af forskere med forskellige kompetencer og fagområder.

Det har løftet forskningen og gjort den mere bred og relevant for patienterne.

»Det har altid været vigtigt for mig, at forskningen har høj prioritet. Det er det, som jeg brænder for. Og så har jeg altid også syntes, at diabetes er spændende, fordi det er en besværlig sygdom, som mange mennesker lider af, og som kommer med mange komplikationer. Jeg har altid været drevet af et ønske om at forbedre behandlingen for denne meget store gruppe patienter,« siger Peter Rossing.

Båret af en bølge af fremskridt

Foruden et stærkt personligt drive har Peter Rossings karriere også været præget af, at der er sket enorme fremskridt inden for behandling af både diabetes og nyresygdom i tiden, siden han var medicinstuderende.

Da Peter Rossing kom ind i feltet, havde forskere lige ‘opdaget’, at blodtrykssænkende medicin var godt til behandling af patienter med diabetisk nyresygdom.

»Jeg føler mig heldig at have fået lov til at være involveret i de kliniske forsøg, som har bragt os dertil, hvor vi er i dag,« siger Peter Rossing.Foto: Joachim Rode

Man havde indtil da ikke haft nogle gode behandlinger til disse patienter, og det betød, at patienter med diabetes og nyresygdom praktisk talt var dødsdømte.

Det ændrede sig dog med blandt andet RAS-blokader, som bragte folk tilbage til livet.

Der gik efterfølgende nogle år, hvor der ikke skete meget yderligere, men hvor Peter Rossing med sine kollegaer blandt andet undersøgte muligheden i behandling med vitaminer og stoffer, der potentielt set kunne være gode for både blodkar og nyrer.

Intet af det havde dog den effekt, som forskerne og lægerne håbede på.

Alt det ændrede sig dog i årene omkring 2015, hvor de første forsøg med behandling af patienter med diabetes med SGLT2-hæmmere og GLP-1-receptoragonister viste, at der i de to klasser af lægemidler var en revolution på vej.

»Det har fuldstændigt ændret vores behandling og prognosen for vores patienter. Fra ikke at have adgang til særligt mange behandlinger har vi nu fået en række lægemidler, der både er hjertebeskyttende og nyrebeskyttende. Jeg føler mig heldig at have fået lov til at være involveret i de kliniske forsøg, som har bragt os dertil, hvor vi er i dag. Inden for de seneste fem år har det været rigtig interessant,« siger Peter Rossing.

Del af flere banebrydende undersøgelser

Skal Peter Rossing lave nogle nedslagspunkter i, hvad han selv er mest stolt af i sin karriere, springer flere ting i øjnene.

Først og fremmest er han stolt af at have deltaget i flere forsøg, der har ledt til behandlingsændringer for patienter med diabetes og kronisk nyresygdom.

Det drejer sig blandt andet om store forsøg med GLP-1-receptoragonister, SGLT2-hæmmere og finerenon, som alle har ændret behandlingen af patienter og reduceret tab af nyrefunktion, risiko for hjertesvigt, dødsfald mm.

Mange af disse store internationale studier har også inkluderet danske patienter fra Steno Diabetes Center Copenhagen og haft betydning for ændringer i guidelines.

Peter Rossing har selv to gange været med til at udarbejde nye internationale guidelines for behandling af personer med type 2-diabetes og kronisk nyresygdom.

»Det er måske noget af det, som har haft mest betydning for patienterne, og hvordan man i dag behandler dem rundt om i verden,« fortæller han.

Dansk studie har været et højdepunkt

Der er dog også andre karrieremæssige nedslagspunkter med udgangspunkt tættere på hjemmet på Steno Diabetes Center Copenhagen.

For eksempel ledte Peter Rossing for fem år siden et stort studie (PRIORITY), der omhandlede identifikation af biomarkører for undersøgelser af protein i urinen hos personer med kronisk nyresygdom.

Studiet handlede også om en ny mulig behandling til at nedbringe protein i urinen.

Jeg håber, at man i fremtiden vil se, at vores forskning og sundhedsfremmeforskning kommer til at spille endnu mere sammen med vores kliniske arbejde

Peter Rossing, forskningschef, Steno Diabetes Center Copenhagen

Studiet var en succes i det omfang, at det viste, at man kunne bruge biomarkørerne til at identificere protein i urinen, men behandlingen havde ikke den ønskede effekt.

»Men det var et godt studie, som jeg er meget stolt af, fordi det blev drevet fra Steno Diabetes Center Copenhagen og involverede klinikker flere steder i Europa og flere tusinde patienter. Det er noget af det største, som jeg har været med til at lave og lede,« siger Peter Rossing. ‘

Netop muligheden for selv at lave store studier, der kan være med til at ændre praksis på området, er fortsat en stor drøm for Peter Rossing.

Det er også den vej, han gerne vil trække Afdeling for Klinisk og Translationel Forskning i sin nye chefstilling.

Her er det drømmen ikke kun at assistere i store firmafinansierede kliniske forsøg, men også selv at igangsætte store studier.

»Jeg vil gerne have, at vi bliver bedre til selv at lave store studier, så vi kan være med til at sætte et aftryk på den behandling, som vi tilbyder vores patienter, og ikke bare laver de forsøg, som forskellige virksomheder finansierer. Og så håber jeg også at kunne være med til at inspirere næste generation af talenter og være med til at udklække dem i fremtiden,« siger Peter Rossing.

Har store visioner for fremtiden

For 40 år siden blev Peter Rossing inspireret til at følge en karriere, hvor han kunne kombinere det kliniske arbejde med patienter med forskning, og selvom der er løbet meget vand under broen siden da, er det stadig det, der driver ham hver eneste dag.

Han har altid lavet meget patientfokuseret forskning, og det vil han også blive ved med i fremtiden.

Med den nye stilling som chef for Afdeling for Klinisk og Translationel Forskning kan han selv udstikke retningslinjerne og sætte et endnu større præg på det, der bliver lavet på Steno Diabetes Center Copenhagen.

»Jeg håber, at man i fremtiden vil se, at vores forskning og sundhedsfremmeforskning kommer til at spille endnu mere sammen med vores kliniske arbejde. Kommer man i dag ind på en kræftafdeling, vil man opdage, at næsten alle patienter på den ene eller anden måde er med i et forskningsprojekt, der skal forbedre kræftbehandlingen fremadrettet. Jeg har en vision og ambition om, at det også kommer til at blive sådan inden for behandling af personer med diabetes og nyresygdom. Jeg håber, at når jeg engang er færdig med min karriere, er der ikke flere komplikationer til diabetes tilbage, men det er måske lidt optimistisk,« siger Peter Rossing.