Halvering af risiko for blodpropper i hjernen hos patienter med diabetes

Over 20 år er risikoen for at få en blodprop i hjernen, hvis man har fået en diagnose med type 2-diabetes, faldet med 50 pct.

ESC 2021:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets ESC her.

Til gengæld har risikoen for forkammerflimren ikke ændret sig.

Det viser et nyt dansk studie, som også peger på, at der er rum og muligheder for forbedring i forhold til at sætte forebyggende ind med medicin. Forskningen er offentliggjort på den årlige kongres for European Society of Cardiology (ESC).

»Patienter med nydiagnosticeret type 2-diabetes og uden tidligere diagnosticeret hjertekarsygdom er en gruppe af patienter med tidlig erkendt sygdom, hvor der virkelig er mulighed for tidligt at sætte ind med forebyggelse for at undgå eller nedsætte risikoen for diabetesrelaterede komplikationer. Det kan man gøre blandt andet med blodsukkersænkende-, kolesterolsænkende- og blodtrykssænkende medicin samt ændringer i livsstil,« siger en af forskerne bag studiet, læge og ph.d.-studerende Christine Gyldenkerne fra Afdeling for Hjertesygdomme ved Aarhus Universitetshospital.

Forskningen er netop offentliggjort på den årlige kongres for European Society of Cardiology (ESC), der foregår i disse dage.

Det går bedre, men det er fortsat plads til forbedringer

I studiet har Christine Gyldenkerne inkluderet 276.320 personer med diabetes, men uden tidligere diagnosticeret hjerte-karsygdom, og 734.278 raske kontroller. Personerne i diabetesgruppen fik stillet en diagnose i perioden fra 1996 til 2015.

Efterfølgende delte forskeren studiepopulationen op i femårs-intervaller for at finde ud af, hvordan blandt andet hjerte-karrisiko og medicinforbrug havde ændret sig i perioden.

Det er interessant, at vi finder en reduktion i risiko for blodprop i hjernen på trods af en uændret risiko for atrieflimren – atrieflimren er estimeret til at forårsage op mod 25 pct.

Christine Gyldenkerne, læge og ph.d.-studerende, Afdeling for Hjertesygdomme ved Aarhus Universitet

Resultatet af undersøgelsen viser:

• Blandt personer med type 2-diabetes har risikoen for at få en diagnose med forkammerflimren inden for tre års opfølgning ikke ændret sig betydeligt over studieperioden. Den var 2,6 pct. i perioden fra 1996 til 2000 og 2,4 pct. i perioden fra 2011 til 2016.

• Til gengæld fandt forskeren 50 pct. reduktion i risikoen for at få en blodprop i hjernen inden for tre års opfølgning efter diabetes-diagnose. Den var faldet fra 3,1 pct. i den tidlige periode mod 1,5 pct. i den sene periode.

• Studiet viser også, at personer med type 2-diabetes har øget risiko for forkammerflimren og blodprop i hjertet sammenlignet med baggrundsbefolkningen. Denne forskel eksisterer gennem hele studieperioden, men bliver mindre over tid. Det gælder særligt for blodprop i hjernen, hvor forskellen i risiko gik fra 1,5 pct. i perioden fra 1996 til 2000 til 0,5 pct. i perioden fra 2011 til 2015.

• Endelig viser studiet, at forbruget af lægemidler mod hjertekarsygdom inden for det første år efter diagnose med type 2-diabetes er steget markant. Det gælder særligt for forbruget af statiner, der er steget fra fem pct. i den tidligere periode til 50 pct. i den sene periode. Brugen af flere blodtrykssænkende midler er samtidigt steget fra 17 pct. til 31 pct.

Christine Gyldenkerne forklarer, at hun i studiet gerne ville undersøge, om danskere med type 2-diabetes blev behandlet tilstrækkeligt med forebyggende medicin i forhold til at forbedre deres risiko for hjerte-karsygdom, og selvom meget er forbedret, er der stadig et stykke vej for at komme i mål.

»Der er plads til forbedringer. Blandt andet får kun 50 pct. statiner, selvom en større del formentlig vil have gavn af det. Det er interessant, at vi finder en reduktion i risiko for blodprop i hjernen på trods af en uændret risiko for atrieflimren – atrieflimren er estimeret til at forårsage op mod 25 pct. af tilfældene af blodprop i hjernen. Når vi ser en nedsat risiko for blodprop i hjernen på trods af en uændret risiko for atrieflimren og samtidig en stor stigning i brug af medicin mod hjertekarsygdom, tyder det på, at medicinen har været en betydelig medvirkende årsag til den forbedrede prognose,« siger Christine Gyldenkerne.