GLP-1 ser ud til at beskytte bedre end DPP4 mod alvorligt stroke ved type 2-diabetes

Selvom der er kommet effektiv behandling til iskæmisk stroke, er stroke stadig en meget alvorlig sygdom. I værste fald kan et stroke være fatalt eller lede til alvorlige livslange handicaps.

Får personer med type 2-diabetes et stroke, har de endda en meget dårligere prognose end dem, der ikke har type 2-diabetes.

To nye danske studier på området viser nu, at får personer med type 2-diabetes et stroke, har de højere mortalitet og højere grad af genindlæggelser sammenlignet med personer uden type 2-diabetes.

Studierne viser dog også, at behandling med en GLP-1-receptoragonist i minimum et år før et stroke ser ud til at beskytte bedre mod effekterne efter stroke sammenlignet med behandling med en DPP4-hæmmer.

»Det går desværre ikke personer med type 2-diabetes særligt godt, hvis de får et stroke. Flere kliniske studier har dog vist, at GLP-1-receptoragonister og SGLT2-hæmmere har kardiovaskulær beskyttende effekter, og at GLP-1-receptoragonister er den eneste af disse nye grupper af antidiabetika, der mindsker risikoen for stroke. Her kunne det være interessant, hvis også behandling med nogle af disse nye grupper af antidiabetika kunne forbedre prognosen for de personer, der alligevel får et stroke,« fortæller en af forskerne bag de to studier, afdelingslæge og ph.d. Sidsel Hastrup fra Aarhus Universitetshospital.

De to studier er offentliggjort i hhv. Diabetes Medicine og European Journal of Neurology.

Værre udfald

I det ene af de to studier har Sidsel Hastrup med sine kollegaer brugt data fra de omfattende danske registre til at kortlægge, hvordan det går personer med type 2-diabetes sammenlignet med personer uden type 2-diabetes, når de får et stroke.

Forskerne kiggede på data for perioden fra 2004 til 2020, hvor 169.262 danskere fik et stroke. Af dem var 24.479 komorbide med type 2-diabetes.

Nu har vi vist, at det også ser ud til at gælde efter et stroke i en national kohorte af personer med type 2-diabetes. Det understøtter guidelines inden for området

Sidsel Hastrup, afdelingslæge og ph.d., Aarhus Universitetshospital

Resultatet af dette studie viste, at mortaliteten for personer med type 2-diabetes og stroke ganske vist var faldet over tid, men at mortaliteten vedvarende var højere hos personer med type 2-diabetes sammenlignet med personer uden type 2-diabetes.

Ligeledes var der konsekvent en højere grad af genindlæggelser blandt personerne med iskæmisk stroke og type 2-diabetes, ligesom de relative forskelle var stort set uændrede i hele perioden.

Studiet viste også, at meget få patienter med type 2-diabetes og iskæmisk stroke var eller blev sat i behandling med en GLP-1-receptoragonist eller en SGLT2-hæmmer, på trods af at der i de sidste år af perioden var kommet evidens for kardiovaskulære beskyttende effekter af disse stofgrupper.

»En af vores konklusioner på det studie er, at prævalensen af personer med type 2-diabetes og iskæmisk stroke var stigende i tidsperioden, og samtidig at det går dem uændret dårligere sammenlignet med personer uden type 2-diabetes,« forklarer Sidsel Hastrup.

Kan beskytte mod stroke på forskellige måder

I det andet studie undersøgte forskerne, hvordan det så er gået personer med type 2-diabetes og stroke, hvis de i minimum 12 måneder forud for stroke havde været i behandling med enten en GLP-1-receptoragonist eller en DPP4-hæmmer.

Igen kiggede forskerne på data fra de danske registre, denne gang for perioden fra 2017 til 2020.

Her kiggede de blandt andet på risikoen for død efter stroke og et meget alvorligt stroke.

I perioden fik 48.099 danskere et stroke, hvoraf 7.130 havde type 2 diabetes. Af dem var 974 i behandling med en DPP4-hæmmer for type 2-diabetes forud for stroket, mens 593 var i behandling med en GLP-1-receptoragonist.

Forskerne ekskluderede personer, der var i behandling med begge lægemidler samtidigt, og dem, der modtog en SGLT2-hæmmer.

Medianalderen var 70,1 år i gruppen i behandling med GLP-1-receptoragonister og 76,1 år i gruppen i behandling med DPP4-hæmmere.

Der var også andre forskelle mellem grupperne, herunder forskelle i komorbiditeter, men forskerne justerede i deres undersøgelse for forskellene mellem de to grupper.

Beskytter måske mod effekterne af stroke

Resultatet af studiet viser, at GLP-1-receptoragonister var associeret med bedre funktionsniveau efter stroke sammenlignet med DPP4-hæmmere.

I absolutte tal fik 2,4 pct. af patienter i behandling med GLP-1-receptoragonister et alvorligt stroke, mens tallet var 6,1 pct. for patienter i behandling med en DPP4-hæmmer.

Den absolutte mortalitet efter 30 dage var 3,9 pct. ved behandling med en GLP-1-receptoragonist mod 10,0 pct. ved behandling med en DPP4-hæmmer.

Mortaliteten efter ét år var hhv. 11,3 pct. og 24,3 pct.

Efter forskerne justerede deres data for forskelle mellem de to grupper, fandt de stadig, at behandling med GLP-1-receptoragonister var associeret til lavere risiko for alvorligt stroke og død efter stroke.

»Det er helt i tråd med tidligere studier, der har vist, at GLP-1-receptoragonister har en kardiovaskulær beskyttende effekt, og at DPP4-hæmmere ikke har det. Nu har vi vist, at det også ser ud til at gælde efter et stroke i en national kohorte af personer med type 2-diabetes. Det understøtter guidelines inden for området,« siger Sidsel Hastrup.

Hun uddyber, at der i studiet ikke var forskel i risiko for nyt stroke mellem de to grupper, men at det også ville være svært at vise en forskel på baggrund af det lille antal patienter.

Der var i studiet for få brugere af SGLT2-hæmmere i perioden til at lave en sammenligning med denne gruppe, men det er noget, som forskerne gerne vil undersøge fremadrettet.

»Det er vigtigt, at vi også tænker i primær forebyggende behandling, så vi kan forebygge, at personer med type 2-diabetes overhovedet får stroke. Men sker det alligevel, er det vigtigt, at personerne får den mest optimale behandling, så vi giver dem den bedste prognose. Disse studier er et bidrag til viden på området, men vi er slet ikke i mål. Der er fortsat brug for yderligere forskning på området,« siger Sidsel Hastrup.