GLP-1-receptoragonister er ofte udeladt i behandlingen af indvandrere med type 2-diabetes

Behandlingen af personer med type 2-diabetes kræver ofte ikke bare ét lægemiddel, men to, tre eller sågar flere.

Årsagen er, at det hos mange personer med type 2-diabetes ikke bare handler om at få blodsukkeret ned, men også drejer sig om at behandle risikoen for blandt andet hjertekarkomplikationer, nyrekomplikationer og overvægt.

I tilfælde af forskelle kan det indikere, at der skal sættes fokus på behandlingen af specifikke grupper, hvor behandlingen halter efter

Anders Isaksen, klinisk forsker, Steno Diabetes Center Aarhus

I den sammenhæng er lægemidler som GLP-1-receptoragonister og SGLT2-hæmmere Rolls Royce-modellen anno 2023.

Et dansk studie fra august viser dog, at når det kommer til at behandle personer med type 2-diabetes i Danmark, sker det sjældnere, at indvandrere er i kombinationsbehandling med flere end ét lægemiddel, og at de er i behandling med GLP-1-receptoragonister.

Ifølge en af forskerne bag studiet er tallene bekymrende.

»Hvis det betyder, at indvandrere ikke modtager den samme gode behandling for type 2-diabetes som indfødte danskere, øger det risikoen for, at denne gruppe udvikler flere komplikationer til deres sygdom, hvilket kan få betydning for presset på sundhedssystemet i fremtiden,« fortæller klinisk forsker ved Steno Diabetes Center Aarhus og Aarhus Universitet Anders Isaksen.

Forskningen er offentliggjort i Diabetes, Obesity & Metabolism.

Kvart mio. personer med type 2-diabetes med i studie

I studiet har forskerne undersøgt medicinforbruget blandt 253.364 personer med type 2-diabetes i Danmark.

Forskerne skelnede til, om personerne var født i Danmark eller var indvandrere fra hhv. Mellemøsten, Europa, Tyrkiet, det tidligere Jugoslavien, Pakistan, Sri Lanka, Somalia og Vietnam.

I analysen justerede forskerne for forskellige faktorer, der kunne have indflydelse på den medicinske behandling, herunder køn, alder, varighed af diabetes, komplikationer, blodsukkerværdier, indkomst og beskæftigelse.

Herefter undersøgte de, om der mellem de forskellige grupper var forskel i andelen i behandling med to lægemidler for type 2-diabetes eller tre eller flere lægemidler.

Forskerne undersøgte også, hvilke lægemidler de forskellige grupper var i behandling med.

»Det fortæller os noget om, hvor intensivt type 2-diabetes behandles i forskellige grupper i befolkningen. I tilfælde af forskelle kan det indikere, at der skal sættes fokus på behandlingen af specifikke grupper, hvor behandlingen halter efter, eller hvor grupperne ikke behandles med den anbefalede medicin,« forklarer Anders Isaksen.

Indvandrere fra Somalia modtager den ringeste behandling

Undersøgelsen peger på nogle grelle forskelle i behandlingen af type 2-diabetes i Danmark.

For det første viser studiet, at 34,7 pct. af danskere med type 2-diabetes er i behandling med to eller flere lægemidler for deres sygdom.

Vi skal sikre, at alle personer med type 2-diabetes i Danmark ved, hvad deres behandling går ud på, og hvorfor de skal behandles med forskellige lægemidler

Anders Isaksen, klinisk forsker, Steno Diabetes Center Aarhus

Tallene for alle grupper er indvandrere er lavere, og lavest er den for personer fra Somalia, hvor andelen er 23 pct. lavere end blandt danskfødte.

Helt skidt ser det ud, når vi kigger på tallene for at være i behandling med tre eller flere lægemidler. Her er sandsynligheden for at være i denne form for intensive behandling 44 pct. lavere blandt indvandrere fra Somalia sammenlignet med personer født i Danmark.

Studiet viser også, at indvandrere fra Pakistan, Sri Lanka og Vietnam også har lavere sandsynlighed for at være i behandling med to eller tre eller flere lægemidler sammenlignet med personer født i Danmark, men at forskellen ikke er lige så stor som blandt indvandrere fra Somalia.

Forskerne fandt ingen væsentlig forskel på sandsynligheden for at være i behandling med to eller flere lægemidler for indvandrere fra Tyrkiet, Mellemøsten, Europa og eks-Jugoslavien sammenlignet med personer født i Danmark.

»Det er nødvendigt at finde ud af, hvorfor vi ser denne forskel, og om det skyldes patienterne selv, lægerne eller måske tilskudssystemet for medicin,« siger Anders Isaksen.

Indvandrere behandles sjældnere med GLP-1-receptoragonister

Kigger man på den medicin, som bliver benyttet i behandlingen af personer med type 2-diabetes i Danmark, ser det ud som følger for personer født i Danmark:

62,1 pct. er i behandling med metformin, 18,7 pct. er i behandling med insulin, 13,3 pct. er i behandling med en GLP-1-receptoragonist, og det samme er andelen af danskere i behandling med en DPP4-hæmmer. 11,9 pct. er i behandling med en SGLT2-hæmmer, og 5,2 pct. er i behandling med SU-stoffer.

For indvandrere gælder det, at den samme andel eller flere er i behandling med metformin, DPP4-hæmmere, SGLT2-hæmmere og SU-stoffer, mens en meget mindre del er i behandling med insulin og GLP-1-receptoragonister sammenlignet med indfødte danskere.

Ifølge Anders Isaksen kan det, at behandling med insulin og GLP-1-receptoragonister sker gennem injektioner, være en af årsagerne til, at færre indvandrere er i behandling med disse former for behandling.

»Der kan være en forståelse af, at det er mere stigmatiserende at skulle stikke sig med en nål sammenlignet med at skulle tage piller, og det kan afholde nogle indvandrere med type 2-diabetes at gå i disse former for behandling. En anden mulighed er prisen på for eksempel GLP-1-receptoragonister, som kan virke dyre, indtil tilskuddet træder i kraft. Problemer med at forstå tilskudsreglerne kan være en årsag til, at færre indvandrere med type 2-diabetes er i behandling med GLP-1-receptoragonister,« siger han.

En helt tredje mulighed kan ifølge forskeren være, at en sprogbarriere kan forhindre nogle læger i at udskrive recepter på insulin eller GLP-1-receptoragonister til indvandrere med type 2-diabetes, simpelthen fordi de er usikre på, om informationen vedrørende den komplekse behandling bliver forstået korrekt.

Behov for flere undersøgelser

Ifølge Anders Isaksen peger studiet meget klart på, at der er behov for flere undersøgelser af, hvorfor det at være indvandrer med type 2-diabetes i Danmark er ensbetydende med, at sandsynligheden for intensiv behandling og behandling med GLP-1-receptoragonister er lavere end for danskere med type 2-diabetes.

Disse undersøgelser kan også være med til at fjerne forhindringerne for lighed i behandlingen af type 2-diabetes.

Hvis ikke problemet bliver løst, kan det derimod betyde, at indvandrere med type 2-diabetes er dårligere reguleret, hvilket kan lede til flere komplikationer og en større byrde på sundhedssystemet i fremtiden.

Samtidig er det velkendt, at indvandrere oftere får stillet en diagnose med type 2-diabetes sammenlignet med personer født i Danmark.

»Vi skal sikre, at alle personer med type 2-diabetes i Danmark ved, hvad deres behandling går ud på, og hvorfor de skal behandles med forskellige lægemidler. De skal også vide, hvordan tilskudssystemet fungerer, så ikke misforståelser kommer til at stå i vejen for den optimale behandling. I takt med at der kommer flere og flere lægemidler på markedet, og behandlingen af type 2-diabetes bliver mere kompleks og mere individuel, bliver opgaven kun større, men vi er nødt til at løse den, for ikke at det skal lede til udvikling af disproportionalt flere komplikationer til type 2-diabetes hos indvandrere sammenlignet med indfødte danskere,« siger Anders Isaksen.

Læs også:

20. okt. 2023: Fem år med tolkegebyr: Det er en af de alvorligste trusler mod patientsikkerheden i dag20. okt. 2023: Udskældt tolkegebyr skaber stadig utryghed hos patienter og læger2. november 2023: Frustreret læge: »Tolkegebyret udfordrer lægeløftet og skaber urimelige retlige rammer«15. november 2023: Tolkegebyr er en økonomisk fiasko

7. december 2023: Regionsmedlem: Tolkegebyret hænger slet ikke sammen. Det er fuldstændig bimmelim